Debat

Repræsentantskabsmøde

I LFS Nyt nr. 14 har Pia Bah givet nogle betragtninger over det valg, som foregik af nye medlemmer til hovedbestyrelsen.

Jeg er helt på linje i disse betragtninger, da jeg tænker, at hvis alle de gode ord om en ”helhedsfagforening”, som blevsagt undervejs i de to dage på repræsentantskabsmødet
skal give mening for mig, så havde det været af høj signalværdi, at ikke kun de tre områdesektioner men ogsåde forskellige stillingskategorier var blevet repræsenteret i det organ, hvor tingene besluttes i den næste toårige periode, nemlig i hovedbestyrelsen.

Herudover er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at jeg ikke kan bidrage med min brede organisatoriske erfaring i diskussionerne omkring udmøntningen af det fremtidige
arbejde, og at der nu går to år, før jeg måske kan få mulighed for at ytre mig.

Jeg tænker også, at der forestår et grundigt stykke arbejde med at få en dialog i gang med de ledere, som af den ene eller anden grund ikke oplever sig som velkomne
i LFS. Det er ikke nok at pointere fra en talerstol, at hele tillidsreformen er en ledelsesreform, hvis ikke den udmøntes/opleves i praksis. Det bliver i min optik temmelig
nødvendigt – ikke kun i bestyrelserne for almensektionen og for ledersektionen – men også i andre mødefora at forholde sig anerkendende til hinandens positioner
og møde hinanden i en respektfuld dialog for at finde fælles en vej frem.

Med venlig hilsen
Lone Ast, Pædagogisk administrativ
konsulent, Albertslund Kommune

Svar på indlæg i LFS Nyt, nr. 14

Kære Pia Bah,
Lad os være de første til at beklage, at der ingen ledere blev valgt ind i hovedbestyrelsen (HB) på repræsentantskabet (rep.). Ikke mindst set i lyset af,at den vedtagne ”tillidsreform” og ”faget tilbage til medarbejderne” skal være styrende for vores arbejdspladser de kommende år.

Når det så er sagt, så er vi meget uforstående overfor den del af din refleksion, hvor du spekulerer over, om dagplejedelegationen skulle være blevet bange for, at der skulle gå lederinflation i HB?

Hvorfor i alverden skulle vi være bange for det? Vi er i dagplejebestyrelsen meget optaget af ledelse. Det er dagplejebestyrelsens grundholdning, at ledelse – vel at mærke god ledelse – er nøgleordet til kvalitet og medarbejdertrivsel på vores arbejdspladser. I vores delegation talte vi netop om vigtigheden af, at vi fik ledere valgt ind i HB. I særdeleshed nu, hvor vi i fællesskab skal arbejde medtillid på alle niveauer på arbejdspladserne i Københavns Kommune.

I vores egen delegation havde vi overvejelser om at opstille endnu en kandidat til HB. En, der ligesom dig, har fokus på den tværfaglige vinkel. En person som synes, at det kunne være et spændende arbejde. Vi var dog nervøse for, at stemmerne fra de øvrige delegerede så ville fordele sig på vores to kandidater på en sådan måde, at ingen af dem fik nok stemmer til en post. Derfor stillede vores område kun med én kandidat.

Vi var i dagplejedelegationen meget forundret over, at man fra ledernes side, stillede med fem lederkandidater til seks HB poster. Efter vores mening en ekstremt dårlig strategi, når man tager i betragtning, at der var flere markante personer, som genopstillede til posterne. Vi kan nu forstå på dit indlæg, at der ikke var tale om en dårlig strategi – snarere ingen strategi. Og det gik også derefter.
Alle de stemmer fra områderne, som tilfaldt lederne, blev fordelt på fem ledere, og derved fik ingen af jer stemmer nok til en post. Det beklager vi. I særdeleshed er det ærgerligt, at den leder, som stillede op til genvalg, herved ikke fik stemmer nok til at fortsætte i HB. Det undrede os, at I ikke støttede op om ham.

Vi tror i øvrigt ikke, at du har ret i dit udsagn sidst i dit indlæg, at ”man ikke vil have lederrepræsentanter i LFS’ øverste organ”. Det vil vi i hvert fald godt!

Det har LFS brug for! Det har vores arbejdspladser brug for.

Og så lige for at slå det helt fast, Pia, så er dagpleje-området på ingen måde bange for hverken pædagogiske ledere eller klyngeledere.

Venligst
Lican Larsen, fællestillidsrepræsentant for dagplejerne i København og
Marianne Rosell, formand for dagplejeområdet

Svar til Pia Bah

Det er med skam at jeg kan læse Pia Bahs debatindlæg fra repræsentantskabsmødet i LFS, og jeg skal med det samme slå fast at jeg deler dine bekymringer for ledernes plads i LFS, eller rettere mangel på samme.

Det er skammeligt at menige pædagoger og medhjælpereikke ser det som en styrkelse af hovedbestyrelsen de diskussioner, der skal pågå i de følgende år, især når der skal arbejdes med velfærdsledelse og tillidsbaseret ledelse.

Jeg er nu nået til det punkt i mit faglige virke, at jeg måspørge:

Har LFS brug for lederne i fagforeningen, burde vi ikketrække stikket ud og melde os ind i BUPL. Der ville vi fåindflydelse på egne forhold og ydermere et tillidsmandssystem, som vores overenskomst lægger op til.

Jeg vil derfor opfordre jer, mine medledere (klyngeledereog pædagogiske ledere) til at vi forlader en synkende skude og samlet melder os ind i det landsdækkende forbund BUPL.

Mvh.
Søren Lisberg, Pædagogisk leder
Idrætsinstitutionen Blæksprutten

Kommentar til Pia Bahs indlæg om hovedbestyrelsesvalg.

Jeg tror desværre ikke at et indlæg om valg til HB i LFS vækker den store interesse blandt medlemmerne, men jeg vil nu alligevel komme med nogle bemærkninger til Pia Bahs indlæg i sidste nummer af LFS Nyt om repræsentantskabsvalgte HB-medlemmer. Mit håb er så at mindst de repræsentantskabsdelegerede læser det.

Jeg er, ligesom Pia, ærgerlig over at der ikke blev valgtnogen ledelsespersoner til de 6 HB-valg som var på Repræsentantskabsmødet.

Pia har helt ret i at intentionen med repræsentantskabsvalgte HB-medlemmer er, at det ikke skal være personer der repræsenterer et område, en områdebestyrelse, en ledersektion eller en ledersektionsbestyrelse. Områderne og ledersektionerne vælger deres egne HB-medlemmer på område- og ledergeneralforsamlinger. Hvorvidt Repræsentantskabsmedlemmerne så vil følge intentionerne med REP-valgte HB-medlemmer er jo så noget som de delegerede suverænt selv afgør.

Når vi både på dette og på sidste REP-møde kunne konstatere at omkring 50 pct. af de delegerede deltager for første gang, så er det måske vigtigt at forklare intentionen med og forskellen på områdevalgte og REP-valgte HB-medlemmer. I virkeligheden skal vi nok også gøre meget mere ud af at sikre at de delegerede også forstår forskellen på områdegeneralforsamlingerneog REP-møderne, så REP-møderne ikke tager karakter af forlængede områdegeneralforsamlinger.

Områderne har et antal HB-pladser som vælges på områdegeneralforsamlingerne. Antallet fordeles efter størrelse, dog således at ingen af områderne har flertal i HB. Det samme gælder for antallet af delegerede til REP. På REP vælges et antal HB-medlemmer, hvor intentionen er at det skal være personer der har et bredt kendskab til områderne, en særlig viden eller holdninger som man mener, kan berige og kvalificere debatten og beslutningerne i HB.

Problemer der alene vedrører et enkelt område behandlespå områdegeneralforsamlingerne, mens fælles problemerbehandles på REP-møderne. Der har måske i de senere årværet en manglende afklaring af, hvad der skal diskuteresi områderne, og hvad der skal diskuteres på REP-møderne.
Det er selvfølgelig vigtigt at REP-møderne også bruges som et dialogsted for områdeforhold, så man kan lære af og hjælpe hinanden, men beslutninger der kun vedrører et enkelt område skal ikke tages eller behandles hverken i HB eller på REP. Det er måske særligt på det store almen-område at der er sket en sammenblanding af emner til behandling på områdegeneralforsamlinger og emner til behandling på REP-møderne.

Hvorvidt REP-valgene til HB er foretaget ud fra hvilkeområder eller faggrupper de valgte kommer fra, eller om deer taget ud fra hvad personerne har sagt, kan ingen af os vide, men det burde være klart at jo mere de opstillede har talt om deres område eller faggruppes problemer, jo mere har de delegerede regnet de opstillede som område- eller faggrupperepræsentanter og stemt ud fra det.

Jeg tror ikke at der gik medarbejdertaktik i HB-valgene.
Jeg tror at der er en række forskellige og måske personligeårsager til at HB-valgene gik som de gik. Jeg synes at både center-, afdelings-, klynge- og pædagogiske ledere i HB ville kunne berige og kvalificere HBs ledelsesarbejde og ledelsesvisioner, men det forudsætter så også en klar ledererkendelse af, at ledelsespolitik er en fælles opgave både for medarbejdere og ledere, for som vi skrev i gamle dage, Pia: Ledelse er for alvorligt til at overlade til ledelsen alene.

Jeg tror at vi skal gøre meget mere ud af at forklare vigtigheden af at vi har en bredt sammensat HB i LFS. Det har vi altid forsøgt i de mange forskellige faglige strukturer i LFS som både Pia og jeg, gennem de sidste 20-30 år, har været med til at skabe. I FOA har vi også altid kæmpet for en bredt sammensat ledelse i Pædagogisk Sektor for vi ved at det giver det bedste samarbejde, sammenhæng og de bedste resultater for vores medlemmer.

De bedste hilsner
Olaf Christensen, HB-medlem gennem 34 år