Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Inddragelse er grundlaget
Af Elisabeth Lockert Lange
Forudsætningen for en meningsfuld hverdag er at ens egne ønsker for livet tages alvorligt, hvad man selv gerne vil med sit liv. Det gælder for alle mennesker, også psykiatribrugere. Derfor er borgerinddragelse en helt uomgængelig del af mødet med psykiatribrugere.
LAP er en landsdækkende organisation for nuværende og tidligere psykiatribrugere. De arbejder bl.a. med kompetenceudvikling som en måde at komme sig fra det knæk, som psykiatribrugeren har haft i sit liv, en måde at finde nogle strategier til at håndtere hverdagen.
Deres udgangspunkt er Recovery, som betyder ”at komme sig”. Det er en metode som bygger på håb, på menneskets egne ønsker og på det, der giver mening for den enkelte.
”I Vendepunkter, et projekt under LAP, laver vi forløb til at bygge en hverdag op og klare de barrierer, folk har med sig. Dernæst arbejder vi med deres egen plan, hvad de selv vil med deres liv”, siger Claus Bech-Nielsen, projektkoordinator i LAP København & Frederiksberg.
LAPs udgangspunkt er meget anderledes end behandlings-psykiatrien, understreger han. Det er to helt forskellige afsæt og fokus, ja to helt forskellige menneskesyn i forhold til psykiatribrugere.
”I behandlingspsykiatrien er afsættet i det der skal behandles, i symptomerne. Deres holdning er at det er vigtig at blive behandlet for at blive rask, eller at man ikke udsætter sig for noget, når man nu er syg. Man have sygdomserkendelse og tilrettelægge sit liv ud fra de begrænsninger, de tror sygdommen dikterer. Vores erfaring er at hvis man får bygget en meningsfuld tilværelse op, på baggrund af ens egne ressourcer, egne håb og egne ønsker, så får man det godt med sig selv”, siger han og uddyber:
”Behandlingens fokus er en stor barriere i forhold til Recovery. Psykiatribrugerne bliver hverken set eller hørt, de får en diagnose og nogen piller, men ingen forklaring, så der er ikke noget at arbejde med for dem. Recovery er bare lagt ind i deres behandlingsrammer, så det bliver noget med at forstå sin sygdom, og de begrænsninger den lægger på én. Det er der ikke meget håb og fremtid i.”
Med afsæt i borgeren
Og borgerinddragelse?
”Inddragelse er grundlaget for Recovery. Man kan ikke lave de forløb og den kompetenceudvikling, som vi gør, hvis man ikke kender folk, hvis man ikke inddrager dem i tillidsfulde relationer. Det er jo borgerens egen udviklingsproces”, fremhæver Claus Bech-Nielsen.
I denne proces, hvor borgeren selvfølgelig også løber ind i de sociale blokeringer de har med sig, tager de i LAP entydigt afsæt i borgeren og den rejse han skal på. Borgeren definerer selv processen, og på den måde er de helt grundlæggende inddraget.
”Den røde tråd i processen er en individuel udviklingsproces.
I det bruger-til-bruger fællesskab man indgår i, under vores kompetenceudviklingsforløb, forbereder man sig på forskellige strategier i åben dialog med andre, man praktiserer dem i dagligdagen og reflekterer over resultatet, sammen med andre. På den måde finder man ud af, hvad der virker sundhedsfremmende og meningsfuldt, og hvad der evt. er af barrierer at komme omkring.”
En anbefaling til pædagogerne?
”De skal være imødekommende. Lytte til borgerne og sætte deres problematikker ind i sammenhænge, hvor borgerne kan handle på dem. Vores folk, hvis verden er faldet fra hinanden, har brug for tillidsfulde relationer. De har ikke brug for at høre om genetiske forklaringer, de kommer her på grund af deres livsomstændigheder, og når de har gjort at man har udviklet en psykisk lidelse, så kan en anden tilgang og andre mestringsstrategier også gøre, at man udvikler et tilfredsstillende liv og afvikler de psykiske lidelser”, siger han og fortsætter:
”Vil man tage afsæt i individet og det siger man jo at man vil, så skal man spørge: Hvem er du? Hvordan kan det være at man, mennesker generelt, udvikler psykiske lidelser under livsomstændigheder som dine? Hvor vil du gerne hen? Hvad er dine ressourcer? Hvad kan du selv? Hvad skal du have hjælp til? Er der nogenlunde ro omkring din dagligdags basis?”
Beskæftigelse
LAP og Vendepunkter arbejder også med at gøre borgere klar til at komme ud i beskæftigelse. Men igen med udgangspunkt i at den, der skal indgå i et fællesskab også skal medvirke til at definere rammerne.
”For så kan man bruge de dyrt betalte erfaringer med hvordan det ikke skal være, og anvende de mestringsstrategier der bygger på, hvad man selv gerne vil opnå. Folks ressourcer skal italesættes, og vi prøver at uddanne dem der har lyst, så de kan bruge deres erfaringskompetencer til at hjælpe andre. Det kan sagtens lade sig gøre. Alle undervisere på vores Vendepunktforløb er tidligere deltagere.”
Han tilføjer:
”Der er også forsøg nu, hvor psykiatribrugere bliver ansat i psykiatrien. Man kan frygte at når disse mennesker bliver ansat i en stor og stærk behandlerkultur, så får de nok at gøre med at tilpasse sig den kultur og lære den rolle, som psykiatrien har tiltænkt dem. Men hvor bliver så de nye recoverykompetencer de kunne bidrage med af? Hvordan kommer de i spil og med til at forandre behandlerkulturen?
Derfor satser vi på fællesprojekter og partnerskabsprojekter, hvor erfaringskompetencer og faglige kompetencer spiller sammen ligeværdigt, så man kan lære hinanden at kende og påvirke hinandens kultur. Det er vores strategi”, siger Claus
Bech-Nielsen.
Det er denne udviklingsproces, fra det knæk borgeren har fået til en meningsfuld deltagelse i samfundet, der skaber sammenhæng. Den røde kompetenceudviklingstråd er inde i den enkelte deltager, og det er også den man som guide i processen følger, og den er afsættet for de ydelser og den støtte der skal til undervejs.
”Lad os flytte fokus fra at systemer skal være sammenhængende til at der skal være sammenhæng for den enkelte, i vedkommendes rejse mod sine mål.”