Relationen

Af Elisabeth Lockert Lange

Skolereformen har fokus på børn som elever. Gode elever. Europas bedste elever. Fritids- og dagtilbuddene har fokus på børn som børn.

Som bekendt handler den varslede (men dog endnu ikkevedtagne) skolereform ikke kun om skolen og børnene i skolen. Tankerne bag og i skolereformen med flere timer på skolebænken hver dag påvirker børnenes hverdag og muligheder langt bredere. Det handler ikke mindst om synet på barnet.

LFS Nyt har spurgt tre pædagogiske medarbejdere i treforskellige tilbud: en 0-6 års institution, et fritidshjem og enfritids- og ungdomsklub om hvad skolereformen, hvis denvedtages, vil betyde for den pædagogik, de får mulighed forat bedrive, og hvad det i sidste ende vil betyde for børnene.
Alle tre er medlemmer af Almenbestyrelsen i LFS.

En rød tråd går igennem deres ord: børnene risikerer atmiste fritid og leg som selvstændigt rum. De risikerer at mistetid med voksne, som tilbyder dem en relation, som handlerom at understøtte dem som sociale væsener.

Ronni Ramm er klubassistent og tillidsrepræsentant iHoffmanns Minde fritids- og ungdomsklub i Valby. For hamkan aktivitetstimer i skolen blive et resultat af skolereformen.
Derfor frygter han at de bliver underlagt en didaktik, det vilsige mål og indhold for undervisning. Og han frygter at devil møde børn, som er mindre motiverede, fordi de ikke selvhar valgt de timer.

De fritidspædagogiske perspektiver er det derimod sværtat få øje på, vurderer han.

”I klubben understøtter vi udvikling hos børnene. Forhvorfor vælger de klublivet? Det er på grund af venner ognærværende voksne. Det er hele vores relation med dem, somgør at vi kan understøtte dem, og ikke mindst dem der haret svært ungdomsliv. Det vil være meget svært at genskabei skolen.”

Alle taler om børns alsidige udvikling, peger han på.

”Men en sådan handler også om fritidsliv, om fritidsjob, om klub og om idrætsforeninger. Hele fritidslivet. Og de vil få svært ved at få tid til det, når de skal være så lang tid i skolen. For mig som pædagog ved jeg at hvis jeg skal over i skolen, kan jeg ikke være den nærværende voksne, som jeg er nu. Hvis den tid, som jeg er sammen med dem, bliver underlagt stramme rammer, så er der ikke samme mulighed for at være i samspil med dem, at være lyttende og under-støttende, sådan som jeg er nu. Der vil ganske enkelt være langt mindre tid til det relationsfremmende og til den enkelte. Hvem skal være den lyttende, vejledende voksne, når den tid vi tilbringer sammen er målsat til at skulle understøtte undervisningen? Hvor skal den unge gå hen med alt det, der kan være svært at snakke med forældrene om?”

Meget af det klubben og fritidslivet gør, værdsættes ikke som understøttende for skolen. Det undrer ham.

”Masser af de aktiviteter vi laver i klubben understøtter rent faktisk skolens arbejde, selvom det ikke er tænkt sådan. Jeg tænker fx på musik og rap, som understøtter dansk ogsproglæring. Vi sætter ikke mål for det de skal lære, men vi ved det har betydning for deres sproglige udvikling. Det vi i klubregi tilbyder, er nogle aktiviteter og platforme, hvor også de der har det svært i undervisningen, udvikles og anerkendes. Det allervigtigste er at dette er et sted, hvor de unge har en platform for at udtrykke sig, hvor de er motiverede for at lære, motiverede for at udtrykke sig, netop fordi de selv har valgt det. Det der er kendetegnende for vores aktiviteter er ikke at den unge lærer at mestre instrumentet, stemmen eller hvad det er, vores altoverskyggende fokuspunkt er at dette er et sted, hvor den unge kan lege med sit udtryk. Og hvor det drives af den unges ønske om at udtrykke sig, ses, høres og forstås af voksne, der er nysgerrige på, hvad der rører sig i den unge og i den unges liv.”

Han fortsætter:

”Vi har hele spektret af unge fra dem der leger med instrumenter, over dem der bruger ”rummet” til at få sat ord pånogle følelser omkring mobning, kærlighed, venskaber ellernoget helt fjerde, til dem der har taget turen igennem og nufremstår som succeser og rollemodeller for de yngre.”

”Børnene og de unge vil miste mangfoldigheden i tilbud,og de vil miste muligheden for selv at være den vigtigste aktør i udformningen af en meningsfuld dag. Vi mister voresfaglighed og det fritidspædagogiske perspektiv, og der hvorvi i dag kan understøtte undervisningen, vil vores mulighederblive mindre på grund af strammere mål og rammer.”

Skoleparate børn

Martin Rasmussen er pædagogmedhjælper og arbejdsmiljørepræsentant i Transformeren, 0-6 års institution på Vesterbro. Han mener at skolereformen vil få afgørende indflydelse på daginstitutionen.

”Vi tvinges til at tænke i skoleparathed fra starten, ja frabørnene starter i vuggestuen skal vi tænke barnet ind i skolens virkelighed, i læringstankegangen, og ikke som i læring gennem legen men som i førskole. Det kommer til at handle om at sidde på sin røv og kende forskel på a og c. Og ikke om at indgå i sociale fællesskaber og få en god barndom.”

Han frygter at de voksne kommer til at styre børnelivetmed en langt hårdere hånd. Og at fri leg bliver set som nogetunderlødigt.

”Vi og børnene kan risikere at fri leg bliver ensbetydendemed at de voksne ikke er velovervejede. At det bliver ansetsom en skraldespand, og at det ikke har den status som denfortjener som et frirum, noget børnene også har brug for vedsiden af de pædagogiske aktiviteter. Der er jo læring i alt,også når vi bare er i sandkassen.”

Han understreger at selvfølgelig tænker pædagogerne påhvordan dagen er bedst for barnet, men skolereformen vilunderstøtte det for voksenstyrede, for detaljestyrede, for formålsstyrede.

”Vi skal ikke være minilærere.”

Sociale kompetencer

Brian Engsig er pædagog og tillidsrepræsentant i fritidshjemmet i Dronning Louisegården. Han tager fat i hvor vigtigt det er for børnene og børnelivet at kunne skille mellem skole og tid efter skole.

Samtidig med at børn starter i skolen, starter de også ifritidshjemmet. Og det er netop på dette tidspunkt, ca. seksår, at de bliver meget sociale væsener, peger han på.

”Venner og veninder betyder meget, og børnene bruger meget krudt på venskaberne. Dér er vi med til at støtte og hjælpe, vi bruger også meget krudt på det. Skolen er noget andet, der er børns trivsel nærmest lidt i vejen. Der står ganske vist i oplægget til skolereformen at børn skal trives, men alvoren i det? Jeg tvivler på at det vil spille særligt ind i den dagorden. Så jeg er bekymret på børnenes vegne”, siger han.

Han fremhæver det som en styrke ved det danske samfundat vi netop vægter det sociale mere end så mange andresamfund.

”Du kan gå i gymnasiet og på universitet, men uden socialekompetencer nytter det ikke noget, hvis du ikke kan formidle det eller samarbejde. Vi har i Danmark et samfund, hvor vi samarbejder – og derfor ofte får forskellige vinkler frem.”

Disse kompetencer grundlægges i barndommen, og Brian Engsig mener det er pædagogernes fremmeste opgave at give børnene denne sociale dannelse med i livet.

”Men diskussionen om hvad vi vil med børnene, hvad de skal have med i baggagen, den diskussion mangler i denne reform. På fritidshjemmet har vi taget den og arbejder efter den.”

Hvis det går som undervisningsminister Antorini vil, så er han bekymret.

”De tror at bare børnene får fyldt mere undervisning på,så er alt godt, men det er ikke læring i min optik. Et frirumtil at lære sig selv at kende som socialt væsen er allerede blevet indskrænket, og hvis dette bliver vedtaget, bliver det kun værre.”

Det handler dybest set om relationen. Det er det alle mønsterbrydere peger på. De taler ikke om mere undervisning, de taler alle om den voksne, de stolede på og troede på.

”Den relationsopbygning ser jeg ikke komme ind i skolen, men vi bruger meget af vores tid på det. Det er ikke nævnt med ét ord, for det anses åbenbart for værdiløst. Men det er jo grundlaget for læring”, siger Brian Engsig.