Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Aktionslæring
Af Elisabeth Lockert Lange
Pioneruddannelsen for pædagoger matcher og understøtter arbejdet med pejlemærkerne ude i de københavnskedaginstitutioner. Den hilses velkommen af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.
For børne- og ungdomsborgmester Anne Vang er arbejdetude i daginstitutionerne med de seks pejlemærker, som Pædagogisk kvalitetsudvalg lagde frem i sensommeren sidste år, helt centralt.
Derfor er det også centralt for hende at den nye pionerud-dannelse for pædagoger, som er udtænkt og udformet i etsamarbejde mellem UCC og Børne- og Ungdomsforvaltningen,på bedste vis understøtter arbejdet med disse pejlemærkerog den måde, daginstitutionerne arbejder med dem på.
Og det gør pioneruddannelsen, som lægger ud i septembermed 60 studerende og en helt ny struktur, hvor hovedpointener en stærk kobling mellem teorien på seminariet og hverdagen i praksisfeltet.
”Som jeg ser den, er pioneruddannelsen en naturlig forlængelse af arbejdet i Pædagogisk kvalitetsudvalg og de seks centrale pejlemærker. Pejlemærkerne er udtryk for, hvor vi vil hen med arbejdet i institutionerne, og det er min oplevelse på mine mange besøg i daginstitutionerne at de arbejder med disse pejlemærker”, siger Anne Vang.
De seks pejlemærker er: alle børn skal ses og høres hverdag, alle børn skal have mulighed for at deltage i fælles-skaber, forældrene skal inddrages, der skal arbejdes med refleksion, institutionen skal fagligt bevidst vælge en metode,de vil arbejde efter, uden at det skal være en bestemt metode, og der skal arbejdes med sprog og med sammenhæng i overgange.
”Dette er en ny type af velfærdsledelse. Vi som politikerekan og skal gøre en forskel, men vi skal ikke detaljeregulere.
Vi skal interessere os for, hvilke metoder personalet vælger,og at den metode understøtter arbejdet med de seks pejlemærker.”
Hun uddyber:
”Det var tanken fra start at der skulle være en klar retningmed pejlemærkerne, men ingen detaljer om enkeltmetoder.
Og jeg ser en stor lyst derude til at arbejde med det og diskutere mangfoldigheden af metoder. Det er en positiv oplevelse for mig at det indgår naturligt i det pædagogiske arbejde. Alt for let ender det, man vedtager, som et pænt stykke papir på Rådhuset, men sådan er det heldigvis ikke gået. Det er dejligt at det vi har vedtaget matcher så godt med den måde, som institutionerne arbejder på.”
Her kommer de studerende i pioneruddannelsen ind i billedet.
”De studerende kommer ud i institutionerne og deltageri refleksion og metodevalg. De kommer også og tilbyder nyteoretisk viden og nysgerrighed. Det handler om alle dele af
arbejdet med børnene og om i dialog at udvikle den pædagogiske hverdagspraksis. Jeg mener det vil give rigtig meget kvalitetsmæssigt til både institutionen og de studerende.”
UCC vælger Kø benhavn til uddannelsen
Den afgørende ændring i den nye uddannelse, pioneruddannelsen for pædagoger, er at man vil tænke teori og praksis, seminariet og institutionen, studie og praktik sammen på en langt stærkere måde. De studerende vil ikke opleve at være skiftevis på seminariet og i praktik med kun en svag kobling.
”Den studerende indgår i forløb med institutioner, hvorman deler opgaverne, såvel rutinerne som aktiviteter og forløb om alt fra idræt til myrer og massage, og hvad der ellers er gang i derude.”
Den studerende er med i forhold til et emne eller en udfordring, fx inklusion eller underretninger, hvor de finder ud af, hvordan man konkret arbejder med det, inklusiv den systematiske refleksion sammen på institutionen, og koblet med den undervisning de får på uddannelsesstedet.
”Den studerende er ikke kun ekstra hænder men er med ihvilke opgaver der nu ligger. De studerende både observererog analyserer børnegruppen, deltager i aktiviteterne og i evaluering og refleksion. Det er en slags aktionslæring i uddannelsen”, siger Anne Vang og tilføjer med et smil:
”Og aktionslæring er en meget populær metode derude iarbejdet med pejlemærkerne, er min oplevelse. Dette vil væreinspirerende for begge parter, både de studerende og arbejdspladserne.”
I pioneruddannelsen er den studerende tilknyttet en klyngeet helt år.
”Vi har valgt at sige at det er som klynger man deltager,det giver en volumen i fagligheden. Af samme grund er detogså oplagt for uddannelsen at vælge København som pionerkommune, hvor ni klynger og fem netværk har meldt sigtil at deltage. UCC er også med på at det er vigtigt for migsom politiker, og for os som forvaltning, at en ny uddannelseunderstøtter refleksion og arbejdet med pejlemærkerne, ogderfor har de tilbudt at lave undervisningsmaterialer, somunderstøtter lige præcis vores pejlemærker.”
Anne Vang peger på at København jo også er den størsteaftager af pædagoger, så derfor er det naturligt for hende som politiker og for forvaltningen at være optaget af kvaliteten på uddannelserne.
”Det er oplagt for os som kommune at være opmærksompå, hvordan uddannelsen bliver, og også på hvordan de studerende kan bruge deres linjefag i forbindelse med særlige tilbud her i byen, fx Billedskolen, idrætsinstitutioner og megetandet. At studerende og personale har en fælles refleksion,fælles hverdagspædagogik og faglige miljøer, som spillergodt op af de studerendes linjefag. Og at vi som kommunetilvejebringer sådanne læringsrum, sådan at vi får både dygtige studerende og et udbytte for institutionerne”, siger hun.