Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
(links i denne artikel er ikke længere aktive, red.)
Netop nu
Blufærdige sangere
Sang og musik er på tilbagetog i børnehaver og skoler. Derfor er det at synge og spille i mindre og mindre grad en fælles aktivitet og bliver et ekstra tilbud som kun særligt interesserede forældre køber til deres børn på en musikskole. Det skriver Kristeligt Dagblad og refererer til en undersøgelse, som seminarielektorer i musik, Hans Christiansen og Claus Henriksen fra CVU Syd, har lavet om pædagogers brug af musik. Den peger på at passiv lytning i børnehaven har fortrængt aktiv sang, og at både børn og voksne er blufærdige over selv at skulle synge. De konkluderer at der er opstået en ”pinlighedskultur” blandt pædagoger i forhold til deres egen musikudøvelse. Både fordi man i dag kan høre gennemprofessionel musik på CD allevegne, og fordi de fleste pædagoger kun har fået en meget begrænset musikundervisning. Derfor vælger de den nemme løsning og lader børnene bestemme, hvilke CD'er der skal lyttes til.
En af hovedårsagerne mener Sven-Erik Holgersen, adjunkt i musikpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er at musikfaget gennem flere år er bleve nedprioriteret i pædagoguddannelsen. Han siger til dagbladet at der sandsynligvis er sket et skred væk fra fællessange og sanglege og hen mod aktiviteter, som er bestemt af massemedierne. En hel generation er vokset op næsten uden at synge selv, på trods af at forskningen tydeligt viser, at god sangundervisning kan støtte små børns sproglige udvikling og samarbejdsevne.
14 mill. kr. til pædagogisk effektforskning
Forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet skal de næste tre år undersøge, hvordan man styrker folkeskolens specialundervisning og forbedrer vilkårene for socialt udsatte børn og unge. Det har de modtaget 14 millioner kroner til. Pengene kommer fra det Strategiske Program for Velfærdsforskning (SPV) og skal belyse, hvordan man får den optimale effekt af ressourcer, som anvendes til specialundervisning i folkeskolen og institutioner med socialt udsatte børn og unge. Det er første gang, man i Danmark laver effektforskning på daginstitutioners forebyggende arbejde, anbringelser af børn og unge og folkeskolens specialundervisning.
7 mill. kr. går til to forskningsprojekter om social arv ledet af lektor Bente Jensen fra Institut for Pædagogiske Sociologi. Projekterne omhandler social arv og løber frem til 2007. De skal belyse, om internationale erfaringer kan overføres til et velfærdssamfund som det danske, og om ”best practice” generelt kan fremme udsatte børns kompetencer og sociale kapital. Daginstitutioner, døgninstitutioner og opholdssteder med anbragte børn og unge indgår i undersøgelsen, hvor tidligere anbragte børn og unge også bliver interviewet.
De andre 7 mill. kr. går til effektforskning inden for specialundervisning lavet af et konsortium bestående af Danmarks Pædagogiske Universitet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og de to Centre for Videregående uddannelse, JCVU og CVU Vest. Det er også første gang, man i Danmark laver effektforskning inden for det specialpædagogiske område, selv om det vurderes, at 20 procent af folkeskolens samlede ressourcer bliver brugt på specialundervisning. Projektet ledes af professor i specialpædagogik Niels Egelund fra DPU.
Fritidstilbud til unge psykisk udviklingshæmmede
De psykisk udviklingshæmmedes gymnasium kalder uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard Ungdomsskolen i Utterslev. Men en lille gruppe af eleverne i Ungdomsskolen i Utterslev har ikke haft mulighed for et fritidstilbud, fordi de ikke kunne rummes i LAVUK. I stedet er de sendt hjem direkte fra skole uden mulighed for at være sammen med deres kammerater eller andre unge. Det mener borgmesteren ikke vi være bekendt. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har derfor tiltrådt en anlægsbevilling på 2 mill. kr. til at skabe de fysiske rammer for et fritidstilbud for disse unge under 18 år.
Udvalget ser også gerne at tilbuddet udvides til også at rumme den gruppe der er fyldt 18 år, og som økonomisk hører under F&A. En sådan udvidelse vil koste op til 300.000 kr. pr. plads i driftsomkostninger om året.
”Går ønsket igennem skal klubben udbygges fuldt ud, hvilket koster 1,2 mill. kr. ekstra. Det skal vi nok kunne finde inden for børneplanens samlede ramme”, forventer Per Bregengaard.
Samtidig har Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstillet til konomiudvalget og Borgerrepræsentationen at der bevilges 18,2 mill. kr. til at gøre skolen færdig. Det drejer sig om udbygningens 4. og sidste etape, der bl.a. omfatter gymnastiksal og multihal. Skolen har tidligere været præget af trange pladsforhold.
Kunstrådet udvider Huskunstnerordningen
Kunstrådet har netop offentliggjort en ny runde med tilskud til ansættelser af kunstnere i skoler og daginstitutioner. Ordningen er udvidet, så den også omfatter gymnasier og hf-kurser, og der vil fremover også være mulighed for at søge om tilskud til kunstnerbesøg på minimum to dage.
Ansøgningsfristen for det kommende år 2005/2006 er den 15. april 2005, og bevillingerne vil blive offentliggjort i midten af juni 2005. Ansøgningsskema og vejledning om ordningen findes på følgende link:www.kunststyrelsen.dk/24e51a4
Yderligere information om ordningen kan du få hos Børnekulturens Netværk, bkn@boernekultur.dk tlf. 33 73 42 03
Børnetinget
Børnetinget er et tiltag fra Familieplejen i samarbejde med Egmont Fonden med det formål at give plejebørnene stemme selv. Den er resulteret i hjemmesiden www.boernetinget.dk – et debatforum for børn og unge i pleje. Både nuværende og tidligere plejebørn kan skrive ind, og det er derfor også et sted, hvor voksne kan lære mere om, hvordan plejebørn har det og gerne vil have det. Om kort tid udkommer en bog med titlen "Har andre plejebørn det som mig?" Bogen samler erfaringer via en række kvalitative interviews med plejebørn.
Ledernetværk styrker
Kommunale ledernetværk styrker institutionslederes evne til at håndtere konflikter og vanskelige forandringsprocesser. Erfaringerne viser, at netværk hjælper lederne med at blive bedre til at tackle stress, og at de skaber udvikling af det personlige lederskab og tilfører ny dynamik.
En række ledere inden for skole-, daginstitutions- og ældreplejeområdet har i over et år deltaget i otte kommunale ledernetværk. Der er tale om ”hjemmenetværk”, hvor deltagerne kommer fra det samme område i kommunen og er placeret på samme ledelsesmæssige niveau.
I projektet er der også arbejdet med, hvordan netværk efter et stykke tid kan køre videre og udvikle sig uden konsulentbistand, og med hvordan udviklingskonsulenter i kommunerne opnår forudsætninger for at hjælpe nye netværk på benene.
Som en udløber af projektet er der sat penge af til at træne netværkskonsulenter, så de bliver bedre til at hjælpe med at starte ledernetværk. Annoncering af forløbet med mulighed for tilmelding vil ske via www.lederweb.dk.
Udviklingsforløbet er et led i lanceringen af Væksthus for ledels e, et samarbejde om kommunal ledelse mellem KL og KTO, samt chefforeningerne og de faglige organisationer som organiserer ledere.
Ledernetværk - vitalisering af hjemmenetværk , med beskrivelse af projektet og de ledelsesmæssige værktøjer brugt undervejs, kan læses online påwww.personaleweb.dk/ ledernetvaerk.