Leder

Af næstformand Jan Hoby

Leder i det offentlige, et værdimæssigt tilvalg

Tillidsdagsorden i den offentlige sektor og ikke mindst i Københavns kommune, sætter ledelse og vilje til ledelse højt på den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden.

Der er snakket ledelse, ledelse og ledelse i mange år. Men ikke alle ledere i den offentlige sektor har følt sig værdsat som leder, hverken af politikerne, forvaltning eller medarbejdere.

Det skyldes, at der stadig på nogle niveauer hersker en form for ”en utidig og usamtidig ledelsesfremmedhed”. En ledelsesfremmedhed der skyldes, at mange ansatte i den offentlige sektor er socialiseret ind i en kultur, hvor ledelse ikke var professionaliseret og respekteret. En tendens der understøttes af seminarierne – nu UCC’erne – hvor der stadig er en fortidig måde at tænke ledelse, faglighed og kerneopgave på.

Kultur er næsten altid fodslæbende i forhold til udvikling. For kultur handler om habitus, tryghed og forudsigelighed. Forandring af kultur kræver forandring af én selv og dermed forandring af praksis, tænkning og gamle vaner. Derfor er et opgør med netop ledelsesfremmedhed i den offentlige sektor nødvendig.

Ledelse er ikke et nødvendigt onde, men en nødvendig forudsætning for innovation, udvikling, faglighed, trivsel og godt arbejdsmiljø.

Det er netop dét som tillidsdagsordenen forsøger at sætte fokus på. Tillidsdagsordenens intention er et paradigmeskifte i forhold til synet på styring, ledelse og medarbejdere i den offentlige sektor. Væk skal New Public Management, mistillid, kontrol og unødvendig dokumentation. Ind skal øget fagligt og ledelsesmæssigt råderum til gavn for mening, gejst, kvalitet og godt arbejdsmiljø.

Tillidsdagsordenen åbner op for en ledelsesrevolution, hvor lederne bliver de facto forandringsagenter, rollemodeller og forgangskvinder for kulturforandringen, byggende på demokrati, medbestemmelse og medansvar i den offentlige sektor. Tillid er ikke det modsatte af ledelse. Tillid forudsætter en stærk, tydelig og professionel ledelse. Ledelsesretten er derfor ikke til diskussion, men dét er ledelsespligten, ledelsesansvaret og ledelsesforpligtelsen.

Ledelsespligten, ansvaret og forpligtelsen til at stå på mål for den offentlige sektor som den demokratiske sektor.
Ledelsespligten, ansvaret og forpligtelsen til at forsvare, forklare og overholde alle gældende overenskomster, aftaler og politikker vedtaget af politikerne og HovedMED-organisationerne. Ledelsespligten, ansvaret og forpligtelsen til en forbilledlig samarbejdskultur, masser af demokrati og medbestemmelse. For tillidsbaseret ledelse er nemlig en besluttet risiko mod forventet merværdi.

Det skal være slut med det unødvendige lillebror-syndrom, hvor fordomme og uvidenhed om ledelse i den offentlige sektor, gør at ledelse i den private sektor rangerer højere på statuslisten. At være offentligt ansat og leder er et værdimæssigt tilvalg.

Den offentlige sektor (uanset mangler og markedslogikker) er mere demokratisk end den private sektor. Ansatte og ledere i den offentlige sektor tager en demokratisk samfundsudvikling på sig, med fokus på chancelighed fra vugge til grav.

Tillid er ikke kun en værdi. Tillid skaber værdi, via forøgelse af social kapital og reduktion af transaktionsomkostningerne.
Tillid handler om social forpligtelse, relationer og fællesskab mellem alle på arbejdspladsen - i organisationer med høj social kapital træffes der bare bedre beslutninger.
Til det kræves ledelse, modig ledelse og ledelse der mere end brænder for velfærdsstatens kerneopgave fra kælder til kvist.