De vigerslevske lege:

500 børn slår sig løs til fritidshjemstræf

Det er et større pædagogisk arbejde at få arrangementet op at stå, når 500 børn og otte fritidshjem tørner sammen og hygger sig under en uges spil og leg i Vigerslevparken.

Af Jon Arskog

For en stor gruppe børn fra forskellige fritidshjem i Valby er sensommeren lig med en uges større sammenrend med leg og boldspil i Vigerslevparken. Her løber de vigerslevske lege nemlig af stablen – en uge hvor to håndfulde lokale fritidshjem stiller op til dyst mod hinanden i fodbold og rundbold, til forskellige styrede aktiviteter i boder og til fri leg på kryds og tværs og i naturen. Det gjaldt også i år, hvor de vigerslevske lege blev afholdt i uge 37 for fuld musik og for ikke mindre end for 30. gang.

”Otte fritidshjem og godt og vel 500 børn har været med hver dag i ugen efter skole,” fortæller Søren Beha Pedersen, der er pædagog på fritidshjemmet St. Vigerslevgård, der udgør legenes base i løbet af ugen.

”Mandag og tirsdag har de spillet rundbold, onsdag og torsdag fodbold og i dag er det så finaledag,” forklarer han denne fredag, hvor LFS Nyt har fundet vej til Vigerslevparken.
I alt 41 rundboldkampe og 56 fodboldkampe er det blevet til og det endda med ”rigtige” dommere fra Københavns Idræts Efterskole, KIES. Men en ting er hvad der foregår inde på banerne, hvor både drenge og piger ellers også ser ud til at hygge sig gevaldigt, noget andet er, hvad der sker i boderne og ude i buskadserne.

”Hvert fritidshjem stiller op med to boder med en eller anden form for aktivitet, der til at begynde med er styret af pædagogerne. Efter noget tid lurer børnene dog af, hvad de skal gøre og så overtager de delvist selv styringen,” siger Søren Beha Pedersen.

For det er ikke meningen, at aktiviteterne som sådan skal være styrede. Børnene skal opleve, at det er deres leg og ikke de voksnes.

Både struktureret og fri leg

”Det meget strukturerede kommer af boldspillene, der jo helt automatisk kræver styring til afviklingen. Men der er en meget mere løs struktur omkring boderne og legen. De står selvfølgelig i kø for at blive ansigtsmalet eller slås med rollespilsvåben, men så er der alle dem der hverken skal spille eller stå i kø, som render rundt og leger og får udvidet deres kendskab til hvordan man gør på andre institutioner - eller som leger i buskadserne og kravler i træer,” siger han og mener at han selv og pædagogerne fra de andre fritidshjem i løbet af ugen oplever at nye kammeratskaber knyttes på tværs af børnegruppen – og at børnene finder nye sider af sig selv:

”Stillebørn folder sig pludselig ud og løber rundt og leger.
Blandt andet har vi haft nogle meget stille drenge, der nu løber rundt og slås med sværd. Det er klart, at vores specialbørn kan være udfordrede her, hvor vi ikke er i de faste rammer. Men lige i forhold til dem, kender vi jo hver især vores børn og har nogle strategier til at hjælpe dem og kan skride ind, hvis der skulle være optræk til noget. Fx har vi en der elsker at spille skak. Så har vi et stort skakspil, som vi kan tage frem, hvis der bliver brug for det. Men de er jo ikke altid utrygge, så der er gode muligheder for dem også for at opleve en tryghed i nye situationer,” fortæller han.

Men efter et par timer med fuld knald på, kan der også være behov for noget ro:

”For dem der bare vil have lidt ro, har vi et stilletelt, hvor en af pædagogerne fortæller historier og børnene kan slappe lidt af.”

Stilleteltet er en af de boder, som St. Vigerslevgård har med. Andre aktiviteter er ansigtsmaling, skadestue, balancebom, en slags blindebuk, hårfletning, ballondans, rollespilssværdkamp og ”kast bold i musehul”, som de andre fritidshjem – Lykkebo, Potteskåret, Slaraffenland, Margrthegården, Blommen, Hanstedgård, Ellepilen og Annemariegården har haft med. I løbet af ugen har brandvæsenet og politiet også været forbi og vise deres biler og brandsprøjte frem, og så har et par idrætsklubber også været her og blandt andet testet, hvor hårdt man kan kaste med en håndbold.

For 30. gang

”Legene har udviklet sig over årene. I de her år er der stort fokus på legedelen. Derfor har vi alle de boder ved siden af.
For en del år siden var det mere konkurrencepræget. I dag har vi en god balance mellem leg og konkurrence. Det er blevet mere af en festival og det påvirker jo også hele den pædagogiske planlægning,” siger Søren Beha Pedersen.

”Det har kørt så længe, at vi er blevet lidt traditionsbundne af det og måderne at gøre det på, men der er vi nødt til at inddrage flere pædagogiske tilgange. Det gælder i forhold til specialbørnene, men også i forhold til alle andre,” siger han.

”Som personale lærer vi af hinanden, ved at møde nye børn og være i nye situationer. Der opstår meget praksisnære diskussioner, som man ellers normalt har i diskussionsfora uden børn. Det er et arbejdende laboratorium. Vi er alle ude af vores institutioner og vante rammer, hvor de faste pædagogiske rutiner styrer. Det er en meget inspirerende udveksling, som samtidig har de aktuelle pædagogiske diskussioner, men også samfundstypiske strømninger i sig og som vi kan tage med hjem til vores faste hverdag,” siger han og peger bl.a. på dengang man begyndte at diskutere mad og udeliv.

”Der var nogle år, hvor der var nogen der kogte bålsuppe her. Det betød at vi også begyndte at koge bålsuppe hos os.”

Dermed er der ifølge Søren Beha Pedersen masser af pædagogisk læring i dels at stable arrangementet på benene, men også i det praktiske afviklingsarbejde. Det gælder både indenfor leg og bevægelse, pædagogisk styrede aktiviteter, tradition og fornyelse i den pædagogiske praksis, samarbejde mellem institutioner og selve den kulturelle manifestation i ugen.

Børne elsker det

6-årige Bekai har prøvet lidt af hvert i løbet af ugen og har netop været en tur i blindebuk-ringen, hvor udfordringen var indenfor et indhegnet område at fange modstanderen med en hulahopring og bind for øjnene, mens modstanderen forsøgte det samme.

”Jeg vandt to gange,” fortæller han begejstret og opsummerer noget af det han har nået i løbet af ugen:.

”Jeg har set fodbold, men ikke spillet selv, for jeg havde ikke fået meldt mig til. Og jeg har fægtet med sværd og er blevet malet i ansigtet. Det er meget bedre end at være på fritidshjem,” fortæller han.

Også syv-årige Isabella, otte-årige Josefina og Anton og ni-årige Bertram har hygget sig gevaldigt i løbet af ugen.
”Vi har været her hele ugen. Vi er blevet malet, har spillet musehul, rundbold og leget med venner,” fortæller Josefina.
”Og klatre i træer,” supplerer Isabella.

Drengene taler mest om fodbold og rundbold, men også om at klatre i træer og møde andre:

”Det er fedt at komme ud og lave en masse ting og være sammen med en masse man ikke kender. Her får vi udfordringer og sidder ikke bare og keder os på fritidshjemmet,” siger Anton, der dog må erkende, at det ikke er altid man keder sig på fritidshjem. Bertram supplerer: ”Det er i hvert fald dejligt at det er udenfor.”

Tilbage hos pigerne er Isabella meget sikker i sin sag:

”Det sjoveste har været at se nogen score mål i fodbold,” siger hun entusiastisk og klar til sidelinjen med håndmalede skilte, der på den ene side hepper på deres hold, der vist skal spille en af finalerne i fodbold og på den anden side siger ”kom igen”, hvis det skulle gå galt.

Bagsiden af pigernes skilte kan vise sig at blive nødvendige at hive frem næste år, hvis ikke de vigerslevske lege kan tages med over i den kommende heldagsskole.

”Det håber vi jo ikke på, men det vi kan forestille os er at trække lærerne med her ned og så kan det jo hurtigt blive noget læring omkring bevægelse, tyngdekraft osv. Det her kan jo være med til at frisætte nogle af de mentalt tunge rum i skolen. Der kan den her arbejdsform bibringe samarbejdet mellem pædagoger og lærere rigtig meget. Men det er rigtigt, hvis lærerne ikke byder ind på det, så er denne omgang formentlig den sidste gang,” konstaterer han, dog i en forventning om at der også er de vigerslevske lege i de kommende år.