Folkeskolens reform rækker ud over skolen

Den kommende folkeskolereform kommer til at forandre såvel skole- som fritidsliv for byens børn. En afgørende brik for at lykkes med forandringerne – og dermed med reformen – er, at vi får udviklet et tæt og stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger og mellem skoler og fritidsinstitutioner.

Af Else Sommer, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København

Med budget 14 går vi nu for alvor i gang med implementeringen af folkeskolereformen i Københavns kommune.

Vi er i København godt hjulpet af en budgetaftale, der leverer en række af rammerne for vores arbejde det kommende år.

Samtidig er det også væsentligt at understrege, at der fortsat er mange beslutninger, der skal træffes og implementeres i den kommende tid. Ligesom vi stadig venter på, at Folketinget vedtager den endelige lov om folkeskolereformen.

Vores ambition er at sikre dialog og samarbejde – både om de beslutninger, der mangler at blive taget og den konkrete implementering, der skal sikre, at folkeskolereformens høje ambitioner indfries i København. Samtidig er det vigtigt, at vi får sikret og udviklet attraktive fritidstilbud til børn og unge, der er tilpasset den længere skoledag.

En ting er sikkert: Det pædagogiske personale i Københavns kommune vil komme til at spille en helt afgørende rolle i den forandringsproces, som folkeskoleformen kræver – både i og uden for skoletiden.

Pædagogerne – en gevinst for skolerne

I den nye folkeskole skal flere pædagogiske medarbejdere og andre faggrupper indgå i arbejdet på skolerne og være med til at sikre, at der arbejdes med flere og mere varierede læringsformer. De skal naturligt indgå i det samlede teamsamarbejde med børnene og de unges læringsmål som et fælles omdrejningspunkt.

Det pædagogiske personale kan tilføre skolerne en ny dimension, og deres rolle bliver afgørende for reformens succes.

Vi er klar over, at det kræver opmærksomhed at få det til at fungere, så børnene oplever en sammenhængende og mere varieret skoledag. Det bliver en vigtig opgave på den enkelte skole, men det kræver også, at der er nogle overordnede rammer. De rammer vil vi i den kommende tid gå i dialog med de relevante organisationer på både lærer-, pædagog- og lederside om.

Fremtidens fritidstilbud

En længere skoledag har betydning for fritidstilbuddene i København, og vi skal derfor tænke over, hvordan vi ikke blot får skabt en bedre skole – men også, hvordan vi får skabt attraktive fritidstilbud til børn og unge i lyset af folkeskoleformen. Den længere skoledag kombineret med børnenes øvrige fritidsaktiviteter kan føre til at nogle familier vælger tilbuddet fra, medmindre vi lykkes med at nytænke fremtidens fritidstilbud til børn og unge i København.

I budgetaftalen er det derfor aftalt, at vi skal analysere behov og muligheder med henblik på at sikre et fremtidigt attraktivt tilbud for både børn, unge, forældre og personale.
Også her vil der være en tæt dialog med både børn og forældre, praktikere og faglige organisationer, ligesom vi skal inddrage både fritidspædagogik, foreningslivet og frivillige indsatser.

Fremtidens fysiske faciliteter

Folkeskolereformen medfører også ændrede behov for fysiske faciliteter. Der skal være mere varierede læringsaktiviteter i skolen og mere bevægelse. I dag findes der gode rammer hertil på mange fritidsinstitutioner, i idrætsforeninger, biblioteker og lignende. Vi skal derfor både blive bedre til at udnytte lokalområdets fysiske faciliteter på tværs af institutionsområder, og vi skal samtidig nytænke vores anlægsstrategi så den svarer til den nye virkelighed.

Forandringer i arbejdsvilkårene for det pædagogiske personale

Den længere skoledag betyder, at åbningstiden på fritidsinstitutionerne reduceres. Det betyder også, at arbejdsdagen for en stor del af det pædagogiske personale, der i dag alene er ansat på fritidsinstitutionerne, vil blive ændret fra den 1. august 2014.

Med den vækst der er i København, vil vi kunne fastholde beskæftigelsesgraden for det pædagogiske personale. Men vi kan ikke undgå ændringer i fritidspædagogernes arbejdsforhold. Med en kortere åbningstid vil fritidspædagoger ofte skulle arbejde på mere end én fysisk enhed. For mange fritidspædagoger vil en del af arbejdsdagen foregå på skolen, og for andre vil der være tale om stillinger hvor man arbejder i fl ere af klyngens enheder. Men i modsætning til mange andre kommuner er der altså ikke tale om at kommunen får behov for færre pædagoger – tværtimod.

Det pædagogiske personales arbejdsvilkår og ansættelsesforhold vil blive drøftet med LFS og BUPL henover efteråret 2013, så vi tidligt i det nye år har klare rammer for en lokal dialog mellem medarbejdere og ledere, og mellem fritidsinstitutioner og skoler om de personalemæssige forhold.
Vi regner med, at resultatet er på plads omkring 1. marts
2014, så vi på dette tidspunkt både ved, hvilke medarbejdere, der skal arbejde på skolerne fra 1. august 2014, og hvilke ændringer i ansættelsesvilkårene det medfører for det øvrige fritidspersonale.

Det er en stor opgave, der venter os. Men jeg er overbevist om, at vi kan løse den sammen.