"Det ser fornuftigt ud"

Interview: LFS er i det store hele godt tilfreds med Københavns Kommunes budgetaftale for 2014. Aftalen indeholder gode tiltag i forhold til at afbøde konsekvenserne af skolereformen, men der er også en negativ side, hvor en manglende interesse for de socialt udsatte udstilles

Af Jon Arskog

Københavns Kommunes budget for 2014 er vedtaget.
Dermed også rammerne for implementeringen af Folkeskolereformen i København, der med indfasning allerede fra august 2014 har været en væsentlig størrelse i forhandlingerne om budgettet.

Budgetaftalen indeholder dog også en række andre forbedringer i forhold til udviklingen i børnetallet, på klubområdet og på de bemandede legepladser, men desværre også forringelser eller udeladelser på det sociale område.

Ikke desto mindre er der fra LFS tilfredshed med budgetaftalen, der ifølge formand Britt Petersen på trods af de ellers dystre udsigter for det fritidspædagogiske område i forbindelse med Folkeskolereformen, kan føre til fornuftige løsninger for både børn og personale. Vel at mærke, hvis den indholdsmæssige fremtid for de pædagogiske medarbejdere i KKFO’er og på fritidshjem også viser sig at falde fornuftigt på plads i de kombinationsstillinger og omplaceringer, som er aftalt og skal manøvreres endelig på plads i løbet af det næste halve års tid med henblik på at undgå afskedigelser af de fritidspædagogisk ansatte.

”Helt overordnet synes vi, at der er lavet et fornuftigt budget inden for den givne ramme og der er særligt er to punkter, vi er tilfredse med,” siger formand for LFS, Britt Petersen og peger på resultaterne i relation til skolereformen og det fortsatte fokus på at reformere forvaltningerne ud fra tillidsdagsordenen.

”På børne- og ungeområdet har den helt store opgave for politikerne været at sætte både den indholdsmæssige og økonomiske ramme for implementering af Folkeskolereformen i København. Men samtidig har de skulle tage højde for de særlige udfordringer på det fritidspædagogiske område, den demografiske tilvækst i København og samtidig udbygning af klubpladser. Vi synes faktisk, at det ser ud til, at opgaven er lykkedes og med inddragelse af de relevante faglige organisationer i implementeringen, herunder LFS, håber vi at den samlede dagligdag for børn, unge og personalet kan se fornuftig ud - også fra den 1. august 2014, hvor reformen træder i kraft, omend det for mange kommer til at betyde ændrede vilkår.”

En sejr at bevare stillinger

De ”ændrede vilkår” Britt Petersen peger på i forhold til implementeringen af skolereformen er nye kombinationsstillinger og eventuelle omplaceringer i grænselandet mellem skole, fritidsordning og klub – og for nogen muligvis også indenfor 0-6 års området. De er aftalt på sigt at skulle kompensere for de stillinger, der ellers skulle sløjfes som følge af, at der med en længere skoledag, vil blive kortere tid i KKFO og på fritidshjem.

Det er muligvis ikke et drømmescenarie, men for Britt Petersen er det at kunne bevare stillinger en stor sejr. Andre steder i landet lukkes fritidshjem og fritidsordninger ganske enkelt og pædagogerne står - og kommer i større omfang til at stå uden arbejde.

”Det andet vi med stor tilfredshed har noteret os er, at arbejdet med udvikling af ny styrings-, ledelses- og medarbejderreform fortsætter med uformindsket styrke i København og at politikerne, ligesom vi, er meget optaget af emnet,” siger hun.

Morgenåbningen blev solgt

Morgenåbningen på fritidshjem og KKFO’er blev igen et diskussionsemne. Nu blev overvejelsen, hvad kan vi få i stedet, fortæller Britt Petersen:

”Det der har været spekulationen for os har været, kunne vi redde morgenåbningen på hvert enkelt fritidshjem igen og hvis vi kunne, ville det så kun være for denne ene gang? Det vejede vi op imod nogle budgetforhandlinger, der lå lige op ad et kommunalvalg, og vi spurgte os selv: Var det så her, vi kunne få noget andet og mere varigt i stedet? Derfor begyndte vi at kigge på, hvilke børnegrupper der havde en særlig stor konsekvens af den forlængede skoledag i forhold til at komme i fritidsinstitution. Der faldt vores øjne helt naturligt på mellemklasse niveauet, dem i fritidsklub- og juniorklubalderen, hvor der allerede er færre end 50 procent der benytter tilbuddet. Hvad ville der ske, når de skulle have en 33 timer lang skoleuge, hvis vi ikke åbnede tilsvarende i klubberne,” spørger hun retorisk og kommer selv med svaret:

”Der ville rigtig mange flere droppe ud. Og har vi først tabt de unge, så koster det tilsvarende mere at hente dem ind igen.”

Længere åbent i juniorklubben

Politikerne købte argumenterne og resultatet er, at morgenåbningen bliver samlet på en institution i nærheden af skolen eller i KKFO, og at personalet ikke står under skolens ledelse, men fritidsinstitutionens ledelse. Samtidig bruges de penge der spares ved at samle morgenåbningen til at holde længere åbent i enten hverdage eller weekend i juniorklubberne i de områder, hvor der er børn med en mindre stærk social baggrund. Derudover er der skabt 700 nye klubpladser og forbedringer af klubfællesskaberne på Christianshavn og Smedetoften og dermed flere pædagogtimer.

”Vi ville rigtig gerne have haft, at fritidsklubdelen også fik udvidet åbningstid, men det har vi ikke fået og det er et problem man nu skubber foran sig, for her er problemstillingen den samme. Det koster, når de unge skal samles op igen og dér er København en stor og mangfoldig by med en masse andre tilbud, hvor mange af dem ikke er så heldige. Så det er noget, vi må snakke med politikerne om frem mod næste års budgetforhandlinger,” siger Britt Petersen.

Til gengæld konstaterer hun, at det blev besluttet at få placeret lektiehjælpen for 0.-3. klasse på fritidsinstitutionerne i de to år ordningen er frivillig. Hun er godt klar over, at det ikke skal være en ny pædagogisk kerneydelse, men argumenterer, at det er tænkt pragmatisk i forhold til at købe tid til at finde den rigtige løsning på, hvordan fritidsinstitu-tionerne skal se ud i fremtiden.

Tryghed trods Usikkerhedsmomenter

I forhold til skolereformen gør hun også opmærksom på, at der frem mod den 1. august 2014 vil opstå en masse ubekendte, og at der til det, er afsat puljer til at afbøde ”bivirkningerne” i de første år.

”Når fritidsinstitutionerne får nye budgetter pr. 1. august, så vil der sikkert være nogen der ikke kan overleve på de budgetter. De får så for en periode kunstigt åndedræt, indtil vi har hele kabelen på fritidsområdet klar. Der forestår rigtig meget arbejde, dels med at fi nde ud af, på hvad for et grundlag og hvem skal ind at arbejde i skolen blandt det pædagogiske personale. Hvordan skal de være ansat? Vi ved, at vi skal ud i kombinationsbeskæftigelse. Vi ved, at vi ansættelsesmæssigt vil være forankret i fritidshjemmet. Vi ved også, at der på sigt ikke vil være budget til at opretholde alle stillinger som kombinationsstillinger, så vi ved også at vi skal i gang med omplaceringer. Vi ved, at vi ikke kan nøjes med kombinationer mellem fritidshjem og skoler, vi skal også ud i kombinationsstillinger med fritidshjem og klub, og fritidshjem og 0-6 års området. Så der henstår rigtig meget, som er med til at skabe usikkerhed om det fritidspædagogiske områdes fremtid. Men alle der er involveret ved også, at vi så hurtigt vi kan, skal skabe klarhed. Der skal vi nu involvere os og hinanden, så det ikke bare bliver nogen bag et skrivebord, der skal skabe de stillinger,” fortæller Britt Petersen, der al usikkerheden til trods maner den største utryghed i jorden:

”Det der er blevet sagt fra politisk side og fra direktionens side er, at folk skal ikke være nervøse for deres beskæftigelse. Det er ikke sådan, at nogen tænker, at der skal afskediges en masse mennesker.”

Besparelser på dagsordenen

En besparelse på 11 mio. kr. ved at indføre børnehavetakst fra den dag barnet fylder tre år blev rullet tilbage. Nu er besparelsen udskudt i to år og serviceniveauet fastholdt.
Desværre er det ikke lykkedes at få fjernet en besparelse på Kattingeværk Naturcenter, der både er koloni, et sted der tilbyder fritidsaktiviteter til institutioner og hvor lærere og pædagoger kan få uddannelse i udeliv og sikkerhed i den forbindelse. Kattingeværk har også ”grejbanken”, hvor soveposer, kanoer og andet friluftsudstyr kan lejes. Centret står til at skulle spare 1,3 mio. kr., men de bliver svære at finde og LFS frygter at stedet kan ende med en lukning, eller i hvert fald en markant kastrering.

”Det er katastrofalt også i forhold til skolerne og skolereformen. Der håber vi, at fornuften sejrer, for det har været en typisk skrivebordsbesparelse, hvor regnedrengene ikke helt har vidst, hvad de havde med at gøre indholdsmæssigt. Det vil være rigtig ærgerligt, hvis de må lukke. Men det er et af de hængepartier, som vi håber, at vi kan klare i forbindelse med implementeringen af budgettet,” siger Britt Petersen.

Penge til daginstitutioner og legepladser

Demografimodellen på børneområdet viser også sit ansigt i budgettet. Befolkningstilvæksten er støt stigende – ca. 10.000 nye københavnere kommer til hvert år og det udmøntes også i daginstitutionspladser. Frem mod 2015 forventes tilvæksten af børn i alderen 0-5 år at blive på ca. 1.300. I budgettet er der derfor afsat midler til at indlede etableringen af 850 nye institutionspladser frem mod 2017. Bl.a. skal der etableres en helt ny institution i den nye bydel Nordhavn.

Det er også lykkedes at få politikerne til at tænke bemandede legepladser ind i udviklingen af nye bydele og byrum.
Det viser sig i budget 2014 i form af to nye bemandede legepladser; en i Mimersparken på Nørrebro og en i den nye bypark Kornblomstparken i Sundholmskvarteret på Amager, samt ByOasen i De Gamles By, der videreføres.

”Det er vi rigtig glade for. Vi har over de sidste år prøvet at sige til politikerne, at de med fordel kunne bruge de bemandede legepladser i byudviklingen til at skabe en mere tryg by. Vi håber, at det ikke bliver enlige svaler. Det er en god og billig måde at tænke byudvikling på,” siger Britt Petersen.

Politikere oversælger sociale bedrifter

Selvom der er mange ting at være tilfreds med i budgettet, så bliver stemningen noget mere anspændt, når snakken falder på det sociale område. Her har Britt Petersen ikke meget fidus til politikerne, som hun i den grad mener underprioriterer området og oversælger deres handlinger, når de så endelig giver lidt til området.

Det ser jo ellers flot ud, når man læser kommunens pressemateriale på området. Her pryder budskaberne:

”380 mio. kr. ekstra til socialområdet”, ”Ekstra indsats for de svageste borgere”, ”Ekstra støtte til udsatte børn og unge”, ”Vi løfter området for borgere med sindslidelser”, ”Vi forbedrer de sundhedsmæssige forhold for stofmisbrugere”, ”Løft af handicapområdet”, ”nye boliger til hjemløse” for bare at nævne nogle.

”Vi må bare sige, at på det sociale område, er vi knapt så begejstrede. Det her er grupper der både landspolitisk og lokalpolitisk har det med at blive tilgodeset alt for ofte med midlertidige penge. Men rigtig mange af de midlertidige projekter har finansieringsmæssigt været til udløb ved denne budgetforhandling samtidig med at området ikke er demografi reguleret og dermed ikke automatisk får flere penge til udsatte, hjemløse og psykisk syge, eller for den sags skyld til de udsatte børn og unge i socialforvaltningens regi. Når en storby som København vokser så meget, som den gør, så vokser der altså desværre både godt og ondt med,” siger Britt Petersen og konstaterer at konsekvenserne er åbenlyse, at når der ikke kommer fl ere penge pr. udsat, så må man sænke ambitionerne og smøre laget tyndere ud og dermed ikke opnå de ønskelige resultater.

”Det er det helt store problem på det sociale område i København,” siger hun og påpeger, at det på andre områder er lykkedes at få indført demografi modeller, men at der er nogle indre politiske modsætninger i de automatiske budgettilførsler:

”Jo mere man laver af den slags, desto mindre kan politikerne lege med ved budgetforhandlingerne. Så der er en tendens til at underfi nansiere området til at begynde med. Giver man så alligevel fl ere penge end året før, så bliver det udråbt til noget stort og oversolgt som, at man gør noget godt for de svage – og det synes jeg kendetegner teksten på det her budget. Jeg synes ikke, at der fair, når det vi andre ved er, at de penge der er tilført kun lige får de mest nødvendige ting til at løbe rundt. Vi har ikke fået nok penge til de nye og fl ere psykisk syge,” siger hun.

”Vi er godt klar over, at det er svære politiske øvelser med en kommuneaftale der jo stort set siger, at man ikke må lade økonomien vokse. Men det er bare rigtig ærgerligt, når vi er i en by, hvor befolkningstilvæksten er på den stærke og yngre del af befolkningen, at vi så ikke i højere grad kan hæve den svageste del.”

”Spørgsmålet er jo, om man giver det tilbud et udsat barn har brug for, eller om man kun lige giver det, man har råd til? Øger vi reelt deres chance for at få et mere almindeligt voksenliv? Jeg er bange for, at uligheden bliver alt for stor og at de svageste grupper kommer til at leve et skyggeliv,” siger hun.

”Vi vil rigtig gerne have en bred grundpolitisk diskussion, hvor vi prøver at lægge alle kasketter og parader ned og diskuterer, hvordan burde vi gøre og hvad vil vi gøre - og så få en ambition med arbejdet. Så kan det godt være, at der ikke er økonomi i det, men så er der en retning – i stedet for nu, hvor vi drypper lidt her og der - og puljer udløber. Det vil være ønskværdigt, men det skal ikke kun være med politikerne i socialudvalget, men i en bred politisk diskussion.”

”Vi vil godt lige se kommunalvalget og den nye politiske verden an, og så tror jeg, at vi må tænke over, om vi sammen med nogle af pårørende-organisationerne eller brugerorganisationerne selv må diskutere, hvordan vi kan komme i snak med politikerne. Vi kan ikke blive ved at leve med, at det foregår på den måde.”

Troen på tilliden er der

En af de ting ved budgettet for 2014, der derimod glæder Britt Petersen rigtig meget er, at politikerne holdningsmæssigt beviser, at de er dedikeret på tillidsdagsordenen.

”Hvis man tager det stykke tekst om tillidsreformen fra budgettet i år, kodekset vedtaget i Borgerrepræsentationen i maj og budgettet for næste år, så vil man kunne se det ryk der er taget i forhold til at ville en tillidsreform i kommunen.
Det er klart, at Rom blev ikke bygget på en dag, men vi er nu ved at have de overordnede forudsætninger på plads og vi har genbekræftet at det ikke bare er en døgnfl ue. Alle har bekræftet, at det er det vi vil og vi har aftalt, at vi i det spæde forår laver en konference for at få de nye politikere med på beatet også. Så vi ser med stor tilfredshed på den tekst om styrings-, ledelses- og medarbejderreform, som de har lagt i budgetaftalen,” slutter Britt Petersen.