”En PAU ’er, siger du? Nej, det ved jeg ikke…”

De ligger seks løntrin over pædagogmedhjælperne og ingen kender deres kvaliteter. Hvorfor i alverden skulle man hyre en Pædagogisk Assistent, spørger LFS Nyt. Fra en institutionsleder lyder svaret, at de højner kvaliteten og er alle pengene værd.

Kendskabet til og forståelsen for, hvad en pædagogisk assistent er og hvad denne kan tilføre en institution kunne være mere udbredt. Det er den oplevelse en del af de færdiguddannede fra Pædagogisk Assistent Uddannelsen i Københavns Sydhavn siden 2008 har oplevet. Det viser en ny dimittendanalyse fra Professionshøjskolen UCC København, der også viser en stor ledighed blandt de færdiguddannede fra den ordinære uddannelse og at mange bruger uddannelsen som springbrædt til at læse videre som pædagog.

Undersøgelsen er foretaget blandt alle der har været gennem Pædagogisk Assistent Uddannelse siden etableringen i 2008.
I alt 279 dimittender fra både den ordinære uddannelse og merituddannelsen er blevet spurgt om deres arbejdsforhold, oplevelsen af deres kompetencer i forhold til arbejdslivet og andre erfaringer som PAU’ere: 127 har svaret, hvilket svarer til en svarprocent på 45,5 pct. - nogenlunde ligeligt fordelt på uddannelserne.

Af undersøgelsen fremgår det, at 34 pct fra den to år og tre måneder lange ordinære assistent-uddannelse aktuelt er i fast pædagogisk arbejde, mens 22 pct har taget uddannelsen med henblik på at læse videre indenfor området. 28 pct. er ledige. De resterende er enten på barsel, i tidsbegrænsede stillinger eller arbejder udenfor området. Det er således kun 56 pct der aktuelt bruger uddannelsen aktivt. 64 pct svarer dog, at de har været i pædagogisk arbejde på et tidspunkt efter endt uddannelse.

For PAU’ere med den et-årige merituddannelse ser den aktuelle beskæftigelsessituation markant bedre ud. Det skyldes formentlig, at de allerede har haft et ben ude på arbejdsmarkedet inden uddannelsen og derfor oftest er i job igen, når uddannelsen afsluttes. Her er 76 pct i arbejde som PAU’er, mens ni pct. læser videre.

Samlet set er lidt over halvdelen af de PAU’ere, der deltog i undersøgelsen i dag beskæftiget med pædagogik. 21 pct. har ikke haft ansættelse indenfor området, 18 pct er arbejdsløse og resten læser videre, hvilket for en stor dels vedkommende har været et specifikt mål med at tage uddannelsen. Fælles for begge uddannelser er, at undersøgelsen viser en svag tendens til at lidt flere nydimitterede er ledige end tidligere.

Af undersøgelsen fremgår det også, at de færdiguddannede i et vist omfang oplever, at man som pædagogisk assistent ikke er respekteret og at omverdenen ikke altid ved, hvad en pædagogisk assistent er. De oplever også, at de selv kan have svært ved at definere deres rolle i samspillet med pædagoger ude på institutionerne, og at institutionerne hellere ansætter pædagogmedhjælpere, der skal have mindre i løn.

Den opfattelse er mest udtalt blandt de ordinært uddannede PAU’ere, som ikke i forvejen har foden inde på arbejdsmarkedet.

Erkender behov for oplysning

Uddannelsesleder Kristine Andersen erkender, at der skal arbejdes med at udbrede kendskabet til, hvad de pædagogiske assistenter kan, men hun er som udgangspunkt godt tilfreds med analysen, der viser at der trods alt er et arbejdsmarked til PAU’erne, de steder hvor der er kendskab til dem. Derudover at de færdiguddannede føler sig godt klædt på til at varetage et job som pædagogisk assistent og ikke mindst, at de er meget motiverede for det.

”Overordnet set ser vi undersøgelsen positivt. Den viser, at flertallet af de uddannede enten er i job eller videreuddanner sig. Så det vi kan bruge den til er at bekræfte os i, at vi uddanner til et arbejdsmarked; at vi uddanner unge mennesker der kan komme videre i deres liv, hvad enten de vil arbejde eller uddanne sig - og så kan vi se, at vi påvirker et kompetenceløft i arbejdsmarkedet. Men det er en ny uddannelse og vi kan også se, at vi har en opgave sammen med kommunerne i at arbejde med PAU profilen. Vi skal profilere den bedre, så flere kender den. Det gælder både i forhold til de uddannelsessøgende og til arbejdspladserne,” siger Kristine Andersen.

Hun mener, at kommunerne har god grund til at interessere sig for PAU’erne og at institutionerne burde ansætte flere:
”Som samfund har vi et ønske om, at det er uddannet arbejdskraft, der tager sig af vores børn,” siger hun og uddyber:

”Det viser sig i forhold til, at der er kommet en del krav til pasning af børn. Blandt andet sprogstimulering, bevægelse, sundhed og læring. I det lys kan det være svært at forstå, at man ansætter en uuddannet medarbejder i et midlertidigt stop på deres vej, inden de f.eks. skal ud at rejse. Det handler simpelthen om at gøre det til et stykke professionelt arbejde at passe børn,” siger hun og uddyber forskellen mellem medhjælperne og hendes studerende.

”Pædagogmedhjælpere kan være gode hjælpere til pædagogerne. De kan spise med børnene, kan beskæftige dem og kan f.eks. spille fodbold. De kan godt føre aktiviteter ud i livet, men det handler om forskellen mellem at blive sat til noget, eller selv sætte en aktivitet med et pædagogisk sigte i værk.
Der medvirker PAU’erne til et kompetenceløft i institutionerne. De kan selv strukturere og igangsætte pædagogiske aktiviteter, reflektere over og evaluere på dem. På den måde får pædagogerne lidt mere plads til refleksion og til at gøre deres arbejde bedre,” siger Kristine Andersen, men tilføjer så: ”Nogle uuddannede kan måske også gøre mange gode ting, men generelt er det sådan.”

Gode erfaringer med PAU’ere

I den integrerede institution Børnehuset Land og By i Sjællandsgade på Nørrebro er institutionsleder Maria Pilloni glad for de PAU’ere hun har ansat. Hun følte, at institutionen havde brug for medhjælpere der kunne lidt mere.

”Vi har PAU’ere ansat, fordi de kan noget andet. De har et begreb om, hvad pædagogisk arbejde er. De har begreber om, hvordan udviklingen er hos børnene og de er mere professionelle i forhold til forældrene. De skal både kunne overskue og arbejde målrettet med en større gruppe børn og være medhjælpere. Det kan PAU’erne,” siger Maria Pilloni, der i institutionen har i alt 40 ansatte. Heraf er to ansatte og en praktikant PAU’ere, mens to medhjælpere er under uddannelse til PAU. Dertil kommer, at en af pædagogerne har læst videre fra en Pædagogisk Assistent Uddannelse.

Maria Pilloni har således et rigtig godt billede på, hvad PAU’erne kan fagligt og hvilken dynamik de også skaber i organisationen:

”PAU’ere er en udmærket sammenstilling med pædagoger.
De skubber lidt til dem. De gør pædagogerne mere skarpe.

De frigør pædagogerne til at tænke mere over det, de også gør. Den dynamik med, at man skal forklare:”Hvorfor gør vi lige netop det her,” det højner kvaliteten i institutionen. Det vil ikke kunne lade sig gøre med en medhjælper,” siger hun.
Men institutionen med i alt 130 børn har naturligvis pædagogmedhjælpere ansat; fire i børnehaven og fem i vuggestuen, hvor de gør god nytte med det, de kan.

”Min ambition er, at alle medhjælpere skal have en uddannelse. Det har vi selvfølgelig ikke råd til, for de er dyrere, men når vi taler økonomi, skal vi huske på, at medhjælpere også bliver dyrere i takt med deres anciennitet stiger,” siger hun og henleder opmærksomheden på mulighederne med den ”jobrotationsordning”, som LFS og FOA A-Kasse arbejder med og som fortsat gælder for PAU uddannelserne.

Ordningen giver mulighed for, at institutionerne kan sende medhjælpere på 13 måneders PAU uddannelse med deres løn, mens institutionen får tilskud til at tage ledige PAU’ere ind i perioden.

”Medhjælperen får uddannelse og løn under uddannelse, ledige får job og vi får mere kvalificeret arbejdskraft,” konstaterer Maria Pilloni og peger dermed på en win-win situation for alle tre parter.

Hun er dog udmærket klar over, at det kan være svært udefra at se, hvad PAU’erne egentlig kan.

”Spørgsmålet er, hvad kan de, når de er mellem en medhjælper og en pædagog,” siger hun og peger på, at der er en opgave med at løfte informationsniveauet ude i institutionerne. Og så mener hun, at man kunne hæve PAU’ernes anseelse generelt ved i uddannelsessystemet at anerkende deres kompetencer og forkorte uddannelsesperioden på pædagoguddannelsen, for dem der vil læse videre:

”PAU’ere får ikke rabat på at videreuddanne sig til pædagog.
De har jo faktisk været på skole i et år og været i praktik.
Gav man dem rabat for det, vil det være en anerkendelse af, at de rent faktisk ved mere end en pædagogmedhjælper,” siger hun.

PAU’erne føler sig godt rustet

Spørger man de studerende på PAU, er de heller ikke i tvivl om deres kvaliteter.

31-årige Michael Andersen har fået god feedback på sin praktiktid på en specialinstitution og ønsker sig et job på specialområdet, når han slutter uddannelsen til november. Undervejs har han været i praktik først på et fritidshjem på normalområdet og i anden ombæring på en specialskole og behandlingshjem, hvor børnene havde forskellige diagnoser.

Her deltog han i alle de sammenhænge omkring børnene i hans klasse, som man kan blive udsat for i en almindelig ansættelse og her blev han overbevist om, at specialområdet var noget for ham:

”Jeg fik meget ros, for det jeg kunne, og de udtrykte, at de var positivt overrasket over uddannelsen. De havde ikke regnet med, at jeg havde så meget faglig viden, at jeg kunne indgå i alle de sammenhænge og de synes, at jeg havde en god og rolig omgang med børnene. Det har været en rigtig god oplevelse, der har ført til, at hvis jeg selv kunne vælge, så ville jeg vælge at arbejde med specialområdet – primært med adfærdsvanskelige,” siger Michael Andersen.

23-årige Monica Petersen afslutter også sin uddannelse til Pædagogisk Assistent til november. Hun er heller ikke i tvivl om, at man som PAU’er har en berettigelse på arbejdsmarkedet.

”Jeg kender mange pædagogmedhjælpere der ikke har den faglige viden med. Der vil jeg bare gerne kunne se perspektivet med det arbejde jeg håber at komme til at udføre. Der har jeg fået et godt fagligt blik på, hvordan børn udvikler sig og jeg kan planlægge og sætte en aktivitet i gang, der kan udfordre dem på det niveau de er på. En faglighed, som jeg glæder mig til at komme ud at bruge i praksis,” siger hun.

Fortrøstningsfulde studerende

Desværre må en stor del af de nyuddannede PAU’ere kigge langt efter et job, når de gør deres uddannelse færdig. På trods af det, er både Michael Andersen og Monica Petersen fortrøstningsfulde.

”Jeg søger alt indenfor normalområdet og jeg er sikker på, at der vil være noget, når jeg er færdig. Jeg er ikke bleg for at tage en udfordring og er villig til at prøve alt indenfor normalområdet,” siger hun.

Løndumping ved at få job som medhjælper på en privat institution, er hun dog betænkelig ved.

”Jeg tænker, at det er vigtigt at komme i gang, så man ikke ender med at gå i stå. Så er det måske ikke et drømmejob og en drømmeløn, men så er man i gang og kan arbejde sig videre op ad. Men det er ikke rimeligt, at de kan ansætte en med uddannelse bag sig og så give en lavere løn. Man skal have lønnen man er sat til,” siger hun.

Ligesom Monica Petersen frygter Michael Andersen heller ikke at stå uden arbejde:

”Eftersom der ikke bliver slået Pædagogisk Assistent stillinger op, er jeg jo nødsaget til at søge medhjælperstillinger og pædagogstillinger. Jeg vil søge det hele, selvfølgelig også vikarstillinger. Jeg er fortrøstningsfuld, men jeg er lidt spændt på det. Jeg regner ikke med at få en fast stilling lige med det samme, der er jo nogen der bare ser os som uddannede medhjælpere. Men i takt med, at de får mere viden om os derude og ser vores faglighed, så tror jeg på det.

Praktikpladserne er jo blevet meget positivt overrasket over, hvad man faktisk kan som PAU’er,” siger han og gør opmærksom på, at PAU’erne ikke skal tage pædagogernes job, men supplere og aflaste pædagogerne, så de får bedre tid til nogle af de andre aspekter af det pædagogiske arbejde.

Han mener også, at der er plads til pædagogmedhjælperne:

”Det er ikke os mod dem. På mit første fritidshjem var der en ligelig fordeling af pædagoger, assistenter og medhjælpere. Der er jo forskellige slags opgaver, der skal løses og det fungerede rigtig godt, hvor der var forskellig faglig kunnen til i fællesskab at løse opgaverne. Der skal være plads til os alle,” slutter han.

Til november kommer endnu et hold PAU’ere ud til arbejdsmarkedet. Bare fra UCC København udklækkes 49 ordinære nye PAU’ere til november.

Fakta om PAU’ere i beskæftigelse 79 % arbejder indenfor normalområdet 18 % indenfor specialområdet 58 % arbejder med børn 0-6 år 16 % med 6-10 år 5 % arbejder med 10-18 år. 82 % er ansat som pædagogiske assistenter 1 % er ansat som pædagog 8 % er ansat som pædagogmedhjælpere 1 % er vikar i en institution Kilde: Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen, Sydhavn UCC - 2013