Netop nu

Den sociale arv er blevet tungere

Det viser en ny undersøgelse lavet af Niels Glavind fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4.
Undersøgelsens konklusion er at det er middelklassens børn, der har fået størst gavn af de milliardstore investeringer i uddannelsessystemet.

Uddannelse var ellers netop tænkt som det redskab der skulle bryde den negative sociale arv. Undersøgelsen afdækker den restgruppe af unge, der som 25-årige ikke har anden uddannelse end folkeskolen og heller ikke er i gang med en uddannelse. Denne restgruppe er ganske vist blevet mindre gennem de seneste årtier, men stadig er det især unge fra akademikerhjem og hjem med forældre med en erhvervsuddannelse, som har fået mere uddannelse.
I 1981 havde en ung fra et ufaglært hjem således 4,8 gange større risiko for at havne i restgruppen end en jævnaldrende fra et akademikerhjem. I 2001 var forskellen vokset til 6,4 gange.

Undersøgelsen viser at andelen af unge uden uddannelse stiger markant med antallet af risikofaktorer, såsom at forældrene er gået tidligt ud af skolen, at en af dem er på overførselsindkomst, at den 25-årige har et barn, at forældrene er skilt, og at mindst en af forældrene bor i etagebyggeri! Kun 7,7 pct. af de unge i restgruppen er vokset op i hjem uden en eler flere af risikofaktorerne.
Undersøgelsen bekræfter tidligere undersøgelser i at problemerne koncentreres hos et mindre antal socialt svage familier. Den sociale arv er dermed på ingen måde brudt. En tidligere undersøgelse har vist at Finland til gengæld er rigtig god til at bryde den negative sociale arv.

Sygefravær skal med i arbejdspladsvurderingen

Virksomhederne skal inddrage sygefraværet, når de udarbejder eller reviderer deres arbejdspladsvurdering (APV). Det har været et krav siden den 1. januar i år at virksomhederne skal vurdere de forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefraværet.
Kravet indebærer, at virksomhederne skal tage stilling til arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet. Kravet indebærer derimod ikke, at virksomhederne er forpligtet til at nedbringe sygefraværet som sådan.

Der er ingen krav til, hvordan sygefraværet skal inddrages i APV´en, men man kan fx vælge at analysere sygefraværet på baggrund af den viden, som virksomheden har om det. Man kan også vurdere, om der er særlige forhold i arbejdsmiljøet, der medvirker til sygefraværet og udarbejde en handlingsplan for løsningen af de arbejdsmiljøproblemer, der gør det. Man kan hente inspiration og en række forslag i Arbejdstilsynets pjece om sygefravær på www.at.dk

Kendte forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet er tungt og hårdt fysisk arbejde, ubekvemme arbejdsstillinger og bevægelser, ensidigt, gentaget arbejde, ringe indflydelse på eget arbejde, jobusikkerhed, manglende udviklingsmuligheder, ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte og feedback, stor arbejdsmængde og tidspres, vold og trusler om vold og konflikter og mobning.

Et nyt pilotprojekt skal ende med et idékatalogtil, hvordan tilskadekomne efter en arbejdsskade hurtigst muligt kommer tilbage påarbejdsmarkedet. Arbejdsskadestyrelsen har sat et pilotprojekt i gang, hvor formålet er påsigt at nedsætte risikoen for, at tilskadekomne forlader arbejdsmarkedet. I den sammenhæng ersagsbehandlingstiden i de offentlige myndigheder af stor betydning. Projektet er etsamarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen, Horsens kommune, 3F og andre relevante aktører.
Projektet skal ende med idéer til samarbejdsmodeller, som kan begrænsetilskadekomnes sygefravær og målrette indsatsen for at få tilskadekomne hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet

Et nyt proletariat

Mange fra de etniske minoriteter er marginaliseret fx i forhold til arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og på boligområdet. Det er dårligt for integrationen, og det lægger pres på velfærden. Denne problemstilling stiller et temanummer fra Socialforskningsinstituttet skarpt på.

Her giver instituttet et overblik over, hvad der er af forskningsbaseret viden på området sammen mednogle bud på, hvor der skal sættes ind, og hvordan det kan gøres med størst effekt.
Temanummeret diskuterer bl.a. om der er en fare for at vi får et etnisk proletariat, eller omvi allerede har det, om vi kan opretholde velfærdspolitikken også over for etniske minoriteter,og om hvorfor indvandrere er blevet stadigt dårligere integreret på arbejdsmarkedet.

Artiklerne er blandt andet skrevet af: formandHans Jensen, LO & administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, DA, forskningschefTorben Tranæs, Rockwool Fonden, professor Aje Carlbom, Lunds Universitet, BorgmesterFinn Aaberg, Albertslund Kommune, Forskningschef Britta Kyvsgaard, Justitsministerietog forskningsprofessorerne Søren Winter og Margaretha Järvinen, SFI.

I et arbejdspapir spørger Dines Andersen fraSocialforskningsinstituttet: Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre enungdomsuddannelse?

De foreløbige resultater viser, at der er ensammenhæng mellem dårlige læsefærdigheder og manglende ngdomsuddannelse. Men også,at et dårligt læseresultat i PISA-testen ikke er nogen absolut hindring for at få en uddannelse.
Nogle gennemfører på trods af deres dårlige odds. 10-20 pct. af de dårlige læserehar faktisk gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 19 år. Men det er langt færre end blandt deunge, som hører hjemme blandt de dygtigste læsere, hvor over50 pct. har gennemført en ungdomsuddannelse.

Så sandsynligheden for at opnå en formel uddannelseøges, jo bedre ens læsefærdigheder er. Men det er ingen naturlov, at mennesker med ringelæsefærdigheder ikke kan gennemføre en uddannelse, eller at personer medfremragende læsefærdigheder også vil få en formel kompetencegivende uddannelse. Menanalyserne viser, at læsefærdighederne er en ganske god indikator på de unges fremtidigemuligheder i uddannelsessystemet.

Bevar BST København

Som det sikkert er mange af Københavns institutioner bekendt er BST København landets største og en meget velfungerende bedriftssundhedstjeneste, som er med til at sikre arbejdsmiljøet for i alt 25.000 medarbejdere i kommunen.
Den er truet af regeringens nye arbejdsmiljølov, men nu har SF i København stillet forslag om, at BST bevares i sin nuværende form i stedet for at blive udfaset.

Fremover skal arbejdsmiljøindsatsen tilrettelægges efter konkrete pålæg fra Arbejdstilsynet til den enkelte institution. Fremfor at BSTs opgaver fremover bliver op til den enkelte forvaltning,ønsker SF at bevare en fælles arbejdsmiljøindsats for hele Københavns Kommune med udgangspunkt i det nuværende BST.

Behovet for bedriftssundhedstjenesten er der stadigvæk, og og udsigten til en aflivning af den velfungerende BST har også ført til massive protester fra medarbejdere og faglige organisationer.
Politisk ordfører Charlotte Wieth-Klitgaard: "Der har også i 2004 været en stigende efterspørgsel på BSTs rådgivning om indeklima, psykisk arbejdsmiljø, ergonomi osv. Der er derfor ingen grund til at neddrosle aktiviteterne."

Flere miljøaktiviteter

Uddannelses- og Ungdomsudvalget vil afsætte flere penge til Miljøtjenesten, hvis Miljø- og Forsyningsudvalget og Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget gør ligeså. De mange natur- og miljøaktiviteter i København, der administreres af Miljøtjenesten, udnyttes ikke fuldt ud, da der ikke er personale nok. Derfor har Uddannelses- og Ungdomsudvalget på sit seneste møde vedtaget at sætte flere penge af i de kommendeårs budgetter, hvis Miljøtjenestens to andre"medejere", Miljø- og Forsyningsudvalget og Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget gør ligeså. En undersøgelse viser at børnene får stort fagligt udbytte af aktiviteterne, og at der er et meget stortønske blandt lærere og pædagoger om at benytte aktiviteterne i større omfang end hidtil.

Miljøtjenesten har udviklet en lang række undervisnings- og aktivitetstilbud, besøgsordninger, kampagner m.m. i samarbejde med en række instanser i kommunen.