Selvmordstruede psykisk syge

Af Elisabeth Lockert lange

NÅR LIVET FÅR FINGEREN

Kend signalerne og vær opmærksom på dem. Spørg ind, men kun hvis du vil kende svarene. Og overtag aldrig den selvmordstruedes håbløshed og tunnelsyn. Se i stedet de andre muligheder, som altid er der. Ikke mindst vind tid, så den selvmordstruede oplever at ting forbedrer sig.

Når man arbejder med psykisk syge, undgår man ikke at blive konfronteret med selvmord. Man kommer sjældent udenom at beboere og brugere man kender forsøger selvmord eller gennemfører selvmord. Psykisk sygdom er nemlig en af de allervigtigste risikofaktorer ved selvmord og selvmordsforsøg. Og uundgåeligt spørger man sig selv: kunne jeg have handlet anderledes? Var der noget jeg, vi, overså?

Fx signaler som at forære ting væk eller sælge dem, brænde sin dagbog og slette filer; alt sammen tegn på at man har forberedt sig på ikke at være her mere. Eller at nogen trækker sig ud af sociale sammenhænge og andet, som de tidligere syntes var sjovt. Eller udtrykker en håbløshed og et tunnelsyn hvor de kun kan se det sorte, det ulykkelige.

"Det er vigtigt at vi snakker om det, at vi tør sætte ord på det, at vi formulerer mistanken – og spørger. Men vi skal kun gøre det, hvis vi er villige til at tro på det svar vi får. Og vi skal spørge undersøgende, engageret og forsigtigt."

Siger Merete Nordentoft , overlæge på Bispebjerg hospitals psykiatriske afdeling, hvor hun til daglig arbejder med selvmordsforebyggelse. På en temadag arrangeret af faggruppeudvalget for psykiatriområdet i LFS med emnet selvmordsforebyggelse for unge psykisk syge, delte hun ud af sin viden.

Undgå tunnelsyn

Som hjælper er det vigtigt at være assertiv. At være vedholdende og pågående, og at bruge sin autoritet til at læne sig frem over bordet og sige "hør lige her", "bliv her" og "giv dig selv en chance".

"Vi må aldrig forfalde til at opgive den selvmordstruede, til at opleve håbløshed på deres vegne, eller til at overtage deres syn på tingene fx "så kan jeg godt forstå at du vil begå selvmord", når man hører om al ulykken. Det er vigtigt at have andre muligheder åbne, for der er altid en mulighed mere! Som professionel skal man se andet end det sorte", fortæller Merete Nordentoft og uddyber:

"Ved tunnelsyn er alt sort/hvidt, og hvis det ikke kan blive præcis som man vil, så kan det være lige meget. Det er en håbløshed uden nuancer og uden fleksibilitet i forhold til fremtiden. Og unge har ingen erfaring med at de kan komme igennem en krise. Det er vigtigt at fortælle dem at ting ændrer sig, selvom det ser sort ud nu. Derfor er det også så vigtigt i det forebyggende arbejde med selvmordstruede at vinde tid, for så oplever de at over tid forandrer ting sig. Folk som overlever et forsøg er generelt glade for at de overlevede."

Vigtigt med en kriseplan

Nogle selvmordstruede er vrede, og de støder tit folk fra sig, men oftest er det blot et tyndt lag over ulykkeligheden, understreger Merete Nordentoft.

"Det er vigtigt at se på sig selv og på hvordan man skubber dem væk. Hvis man har lyst til at ryste dem af sig, så skal man netop gøre noget ved det."

Alle selvmordstruede er ambivalente. De vil begge dele, eller de ved ikke hvad de vil, de vil bare slukke for problemerne. Der har en stor mistro til at noget som helst nytter noget.

"Når de trækker sig tilbage og opgiver venner og andet, som de tidligere har været glade for, så skal man være opmærksom. Har man en position i deres univers, så man kan spørge ind, så skal man gøre det. Men kun hvis man vil høre svaret. Og man skal være klædt på til at tale om det, have tid til at snakke, have visitationsmuligheder og et følelsesmæssigt overskud. Man skal vide hvad man gør, hvis den anden svarer ja, jeg overvejer selvmord.

Med andre ord en krisepakke. Sådan én anbefaler Merete Nordentoft Nordentoft både på organisationsniveau og på det individuelle niveau. Retningslinjer og kommandovej skal stå klart, så man ved hvad, hvem og hvor. Ellers går det let galt, siger hun og henviser til en undersøgelse i H:S-regi, som viste at mange "blev væk" undervejs til hjælpen.

"De nåede aldrig frem til lægen eller psykiateren. Man skal huske at selvmordstruede er i krise. Der er alt for meget de selv skal gøre, hvis de blot får et nummer stukket ud, det kan de ikke klare. De skal have direkte hjælp til at nå frem til et behandlingstilbud. Og faren skal tydeliggøres for modtageren, informationen skal videregives."

Overdragelsen er vigtig og dermed samarbejdsrelationerne mellem faggrupperne. Pædagogerne i psykiatrien oplever ofte at de ikke føler sig taget alvorligt, deres mening fejes væk, og de får for lidt eller ingen information fx om at klienter udskrives. De har også problemer med overhovedet at få selvmordstruede indlagt selv når de pågældende selv ønsker det. Og de er frustrerede over den manglende viden i systemet om hvad det reelt betyder at den psykisk syge "har" en hjemmevejleder. Nemlig at han/hun sammen med tre andre har besøg 1 1/2 time om ugen.

Mange slags

I løbet af de sidste 20 år er selvmordhyppigheden halveret. Merete Nordentoft mener det bl.a. er på grund af en restriktiv lovgivning for våben og medicin. Ca. halvdelen af selvmordsforsøgene er nemlig impulsive og ikke planlagte. Hun anbefaler derfor at man i sin forebyggende indsats overvejer at begrænse tilgængeligheden af fx knive og piller.

Psykisk sygdom og tidligere selvmordforsøg er de vigtigste risikofaktorer i forhold til et nyt selvmordsforsøg. Men ellers er risikofaktorerne brede og uspecifikke. Mange efterlyser en facitliste over hvad man skal se efter, men så specifik kan det ikke blive, beklager hun.

Alkohol spiller dog en rolle ved ca. halvdelen af alle både selvmordsforsøg og gennemførte selvmord. Som bekendt påvirker alkohol ens kritiske sans og billede af realiteterne. Folk som forsøger selvmord har i det hele taget oftere et alkoholmisbrug, de er oftere arbejdsløse, på førtidspension, skilt eller enlige. Desuden har de fleste personer, der har foretaget selvmordsforsøg, som nævnt en eller flere psykiatriske diagnoser. Før et gennemført selvmord har 53 pct. af kvinderne været i psykiatrisk behandling, for mænd er det 37 pct. Måske har systemet sværere ved at tage hånd om mænd, som er mere aggressive?

"Vi er ikke så gode til at hjælpe mændene, og det er en udfordring til behandlingssystemet at mænd i mindre grad søger hjælp. Mænd er samtidig meget følsomme over for livsbegivenheder og sociale forhold som arbejdsløshed, lav indtægt, skilsmisse og tab af ægtefælle. Anderledes for kvinder, kun tab af et barn giver en meget stærk risiko."

Der er ingen tydelig sammenhæng mellem hvor fysisk farligt selvmordforsøget er, og hvor selvmordstruet personen er. Hvis vedkommende bruger en meget farlig metode, skal man dog være opmærksom på at han/hun kan bruge den igen. Man kan heller ikke bedømme den langtsigtede selvmordsrisiko ud fra, hvor planlagt forsøget er. De planlagte er ofte de farligste men de meget impulsive kan også ske igen, hvis vedkommende har en lav frustrationstærskel.

Hun fremhæver den tyste viden om en risiko, det vil sige den ikke-bevidste viden, sin egen eller andres, som noget man skal tage alvorligt. Fornemmelser, også udefinérbare, af at noget er galt, fra nogen som kender den selvmordstruede godt eller fra personalet, skal tages alvorligt.

Unge piger forsøger, ældre mænd gennemfører

Danmarks statistik for selvmordshyppighed går tilbage til 1835, og frem til 2000 (de sidste fem er endnu ikke kommet med). Af statistikken kan man se at der dengang var langt flere mænd end kvinder der begik selvmord. Siden er det gået op og ned, og nu er der næsten lige mange mænd og kvinder der begår selvmord. Samtidig er frekvensen faldet meget. Nogle år ser man en brat stigning eller et brat fald uden at nogen kan sætte fingeren på hvorfor.

Et stort fald ses dog blandt kvinderne, da de gammeldags sovemidler forsvinder fra markedet. Metoderne er i det hele taget forskellige for mænd og kvinder. Kvinder er mest til medicin, mens mænd hænger sig i over halvdelen af tilfældene. De skyder sig også eller bruger udstødningsgas.

"Faldet i hyppighed er sket stærkest hos de psykisk syge, hos folk som aldrig har været i behandling og blandt mennesker som har været udskrevet i mere end ét år. I lang tid så vi en stigning blandt psykisk syge, men det falder nu i mindst samme takt som i resten af befolkningen. Jeg tror det viser at noget virker, måske en psykiatrisk behandling, måske også ny medicin. Området får større opmærksomhed generelt, og det betyder måske at folk har lettere ved at søge hjælp", siger Merete Nordentoft.

Aldersfordelingen viser at mange unge, især piger, forsøger selvmord, og at mange af de allerældste, især mænd, lykkes med det. For de allerældste mænd er antallet ikke faldet, faktisk er en tredjedel af dem, der lykkes med selvmord, over 65 år.

"Det er ofte på grund af sygdom eller tab af ægtefælle. De unge piger fortæller at det er konflikter med de nærmeste som er den udløsende faktor for deres selvmordforsøg, men hvad der ligger af dybereliggende årsager er svært at sige. Måske handler det om de mange krav og roller de skal leve op til."

Myterne

Selvmord og selvmordsforsøg er omgærdet med myter. Merete Nordentoft afliver en del af dem.

Nogle selvmord er fingerede. "Måske, men tag dem alvorligt uanset om jeres brugere bruger det som trussel. Det kan være farligt selvom de er manipulerende. Man er desperat, hvis man truer med selvmord. Man skal ikke tage det udgangspunkt at det vigtigste er ikke at blive manipuleret af dem, man skal overordnet have som mål at de ikke dør af det."

De som siger de vil begå selvmord ønsker det ikke, mens de som ikke taler om det, ønsker det for alvor. "Det er ikke sandt. Vi kan se at mange har søgt hjælp inden de begik selvmord, og endda forsøgt at komme til at tale med nogen om det på selve dagen for selvmordet. Så tag det alvorligt når det bliver sagt."

De som forsøger, mener det ikke for alvor. "Det er heller ikke rigtigt. Og hvis man har forsøgt, er der endda meget større risiko for at dø af selvmord. Jo flere forsøg jo større risiko."

Ofte kommer en ansat i tvivl om hvad man må og hvor langt man må gå. Må man informere de pårørende? Tvinge den selvmordstruede? Merete Nordentoft fremhæver at man har lov til at lytte til de pårørende og til at fortælle dem at der er tale om en selvmordsrisiko.

"Man skal ikke bare afskære dem med at tale om sin tavshedspligt. Man har også ret til at ringe til lægevagten og politiet, hvis man handler i nødværge og der er tale om liv og død, fx hvis en person har forskanset sig bag en dør."

Forebyggelsen deler sig i to: den generelle forebyggelse, fx a forebygge mobning og øge kompetencen til at håndtere kriser. A den bliver der ikke gjort ret meget. I forhold til den specifikke forebyggelse derimod bliver der gjort meget. Det er fx i forhold til risikogrupperne, hvor den vigtigste er de psykisk syge, som har en markant større risiko. Merete Nordentoft beklager at der er sket s mange besparelser på psykiatriområdet, og hun frygter at den kommende sparerunde også vil ramme området.

Netop nu er en særlig indsats mod selvmord og selvmordsforsøg blandt ældre mænd, unge piger og psykisk syge under opsejling.

TRE FORUDSÆTNINGER FOR SAMTALEN

• At man tør stille spørgsmål
• At man tør høre svarene
• At man har ro og fred til samtalen

GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I SAMTALEN

• Vind tid
• Accepter aldrig selvmord som en løsning
• Styrk kommunikationen og den menneskelige kontakt
• Indgiv håb
• Modvirk tunnelsyn
• Hjælp med løsningen af akutte problemer

SPØRGSMÅL VED SELVMORDSFORSØG

• Har du forsøgt at begå selvmord?
• Hvad har du gjort konkret?
• Handlede du efter en pludselig indskydelse?
• Havde du overvejet, hvor farligt selvmordsforsøget var?
• Hvad vidste du om de piller, som du tog en overdosis af?
• Hvad troede du, at der ville ske, ved at du tog disse piller?
• Havde du undersøgt, hvor farlige pillerne var? Har du læst i bøgerne om dem?
• Ønskede du at dø? Eller ville du blot væk fra det hele?
• Hvilken tilstand var du i, da du forsøgte selvmord?
• Havde du drukket alkohol lige inden? Var du påvirket af alkohol? Eller af andre stoffer?
• Tilkaldte du selv hjælp?
• Hvordan blev du fundet? Hvem fandt dig?
• Havde du gjort noget for ikke at blive fundet?
• Havde du skrevet afskedsbrev? Til hvem?
• Hvordan ser du nu på, hvad du gjorde? Er du glad for, at du overlevede?
• Hvordan vil du selv forklare dit selvmordsforsøg?

SPØRGSMÅL VED SELVMORDSTANKER

• Har du tænkt på døden, fx at du ønskede at dø?
• Har du haft selvmordstanker? Har du det stadig?
• Er det noget, som du ofte har tænkt på? Hvor ofte? Gennem længere tid?
• Har du haft selvmordsplaner?
• Hvad havde du konkret tænkt på?
• Hvordan ville du begå selvmord?
• Har du overvejet, hvor farlig den selvmordsmetode er?
• Har du forberedt et selvmord? Hvordan?

Kilde: Vurdering og visitation af selvmordstruede. Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk