Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra dagplejebestyrelsen
På dagplejebestyrelsens møde i februar blev der nedsat en styregruppe til at arbejde med læreplaner i dagplejen. Den består af Anne Marie Zøllner, Anny Zahlekjær og Marianne Rosell foruden Bjarne Fritzbøger fra dagplejeafdelingen.
Anni Dupont Mathiesen rejste debat om en artikel i FOA Bladets indstik Job og Børn, februar 2005. Artiklen blev oplevet negativ og nedladende over for dagplejen, og Laura Sørensen svarede på den. Også Anny Zahlekjær og Jette Christiansen har reageret. Bestyrelsen vil efter næste FOA blad tage stilling til, om der skal skrives læserbrev fra bestyrelsen. Årsmødet 2005 flyttes til tirsdag den 20. september hvor salen i Valby Medborgerhus er ledig. Der var blevet holdt medlemsmøde med private børnepassere. 6-7 mødte frem og de var meget aktive og interesserede i egne forhold. De blev opfordret til at oprette sig som en faggruppe.
Dagplejebestyrelsen planlægger en række møder om pædagogiske læreplaner i dagplejen med oplæg og inspiration udefra. Udkastet til en pjece som beskriver møderækken blev godkendt af bestyrelsen. Pjecen skal uddeles til tillidsrepræsentanter og kontorer. En anden pjece nemlig om Private børnepasningsordninger med bilag over de dagplejeordninger LFS er i berøring med blev også diskuteret af bestyrelsen.
Dagplejens hjemmeside kører nu eksemplarisk og bliver opdateret løbende. Kig selv på mitlfs.dk, klik på områderne og derefter på dagplejen.