Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt socialt tilsyn – dobbelt op på kontrol i København
Af Jon Arskog
Ved indgangen til 2014 trådte det nye sociale tilsyn i kraft. Samtidig har København besluttet at fortsætte sin egen akkrediteringsordning. ”Det giver dobbelt arbejde og mindre tid til kerneopgaven,” mener forretningsudvalgsmedlem i LFS, Helle Haslund, der kræver, at Akkreditering droppes.
Den 1. januar trådte de nye sociale tilsyn, som blev vedtaget med Socialtilsynsreformen i foråret 2013, i kraft. Efter indtil flere grimme svipsere i de hidtidige kommunale tilsyn i de senere år, har det været tanken at samle tilsynene i færre enheder, der opererer efter den samme model og de samme standarder.
Således er fem nye regionale tilsyn sat i verden med det formål at sikre et mere ensartet tilsyn og hæve den pædagogiske kvalitet på landets sociale tilbud. Fem kommuner er valgt til at varetage tilsynene.
Socialtilsyn Hovedstaden, som hører hjemme under Frederiksberg Kommune, skal efter den nye model mindst en gang om året føre tilsyn med tilbuddene der er beliggende i de 28 øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Derudover også Holbæk Kommune. Tilsynet er inddelt i fire fagområder:
1. børn- og ungeområdet, 2. plejefamilier, 3. voksen
handicapområdet, 4. voksen psykiatri og misbrug, forsorg og
krisecentre. Den opgave er Socialtilsyn Hovedstaden ved at
gøre sig klar til.
Faglighed og læring på dagsordenen
Tanken med Socialtilsynet er ikke bare, at en flok kontrollanter, der med læsebrille på næsen og afkrydsningsblok i hånd skal ud at tilse, om stederne nu også gør det godt nok. Ifølge Mie Andresen, der er chef for Socialtilsyn Hovedstaden, er opgaven tobenet og omfatter – udover kontrol med om stederne lever op til deres forpligtelser – også muligheden for en dialogbaseret udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Derfor har en stor del af de ansatte en pædagogfaglig baggrund, ligesom der er udviklet en omfattende kvalitetsmodel til de fire fagområder, som skal følges ved tilsynet.
”Der er udviklet et koncept for tilsynet. Og det er meget tydeligt, når man læser loven, at formålet med reformen ikke kun er at føre tilsyn, men også at understøtte tilbuddene,” siger hun og fremhæver, at tilgangen vil være progressiv.
”For at det skal kunne lykkes, må vi nødvendigvis indlede en dialog. Der kommer vi ud med en anerkendende tilgang og vil understøtte det gode arbejde, der foregår mange steder, så kvaliteten i tilbuddet kan blive endnu bedre,” siger hun og anerkender forestillingen om, at det nok kan være en kunst at balancere mellem kontrol og det at understøtte udviklingen af tilbuddene: ”Men vi har ansat en masse dygtige mennesker, der kender til livet på tilbuddene og deres brugere, så vi kan være opmærksomme på, hvad de har behov for,” siger hun.
Socialtilsynets opgave er at revurdere alle eksisterende tilbud, godkende nye, og løbende føre tilsyn med dem alle.
Tilsynet er baseret på tilbuddets præstationer indenfor syv temaer:
1 Støtte til borgerens uddannelse og beskæftigelse
2 Støtte til borgerens selvstændighed og relationsopbygning
3 Overensstemmelse mellem tilbud og målgruppe, stedets
metode og resultater
4 Om ledelsen er faglig kompetent
5 Om stedet har de rette kompetencer – om medarbejderne
har den rette uddannelse og erfaring
6 Økonomi
7 De fysiske rammer
En gang om året skal tilbuddene udarbejde en årsrapport, som tilsynet bruger som udgangspunkt for deres tilsyn.
Også Akkreditering i København
Så langt så godt. I København har man siden 2011 arbejdet med at erstatte det daværende kommunale tilsyn med Akkreditering, der er den københavnske socialforvaltnings egen kvalitetsmodel.
Da den tidligere socialminister Karen Hækkerup i 2012 satte gang i arbejdet med det nye tilsyn, valgte man i København at fortsætte med udviklingen af Akkreditering.
Undervejs i det arbejde insisterede LFS på, at akkrediteringen ikke blev endnu et af New Public Managementregimets indgreb, men i stedet blev en dialogbaseret, lærende og kvalitetsudviklende proces med fokus på pædagogfagligheden og kvaliteten i tilbuddet, når det nu skulle være – og Helle Haslund, der selv har en pædagogfaglig fortid på et bosted for handicappede var udmærket tilfreds med lærings og kvalitetsperspektivet i udfaldet.
Siden er godt 50 pædagoger fra tilbuddene blevet uddannet auditorer, der her i efteråret 2013 kunne tage fat på de første audit’er rundt omkring hos deres eksterne kolleger.
Dengang var der ikke klarhed over, hvordan det nye sociale tilsyn ville komme til at se ud, derfor besluttede de københavnske socialpolitikere i efteråret, at akkrediteringsprocessen skulle køre sideløbende med det nye socialfaglige tilsyn for at kvalitetsudvikle og dermed forberede de københavnske tilbud til det nye tilsyn. Audit’en er dog ændret til kun at finde sted, hvert andet år.
Her kort før jul kom der imidlertid mere klarhed over modellen for Socialtilsyn Hovedstadens arbejde, og hvis de københavnske socialpolitikeres beslutning om at fortsætte med Akkreditering sideløbende står til troende, er Helle Haslunds konklusion klar: ”Det bliver dobbeltarbejde!”
Hun peger dels på, at Akkreditering også omfatter audit, der er kontrollen af om tilbuddene lever op til sine forpligtelser, dels på at Københavns Kommune har fået præget Socialtilsynsloven i en sådan grad, at stort set hele den københavnske kvalitetsmodel om, hvordan man gennem fokus på forskellige parametre og dialog kan understøtte en udvikling af tilbuddene, er kommet med i det nye sociale tilsyns arbejde.
”Argumentationen med, at man kan bruge Akkreditering til at forberede sig til det nye tilsyn lyder jo umiddelbart fin, men for mig at se, er det ikke bare en øvelse, da man har valgt at fastholde alle de samme parametre og audit’en. Det giver for mig ingen mening, at vi skal have dobbelt op på kontrollen,” siger hun og peger på, at det strider imod den københavnske tillidsdagsorden.
”Politikerne har jo vedtaget, at der skal være mindre kontrol og mere tid til kerneopgaven. Her kommer tilbuddene helt klart til at bruge mere tid. Den ene dag på audit, den anden på Socialtilsynets kontrolbesøg,” siger Helle Haslund, der har en forhåbning om, at når det nye Socialudvalg får sat sig sammen, så vil man komme frem til det meningsløse i at bevare Akkrediteringsmodellen, som den er i dag.
”Vi vil foreslå det nye Socialudvalg, at de hurtigst muligt udfaser det. De må bare erkende, at de er blevet overhalet indenom,” konstaterer Helle Haslund, der dog ikke ser, at uddannelsen af de 50 auditører vil være spildt.
”Vi synes, at det er meget vigtigt, at tilbuddene lærer af hinanden. Det har jo været det store scoop for os ved det her, at personalet har fået mere uddannelse. De kan med deres forstærkede fokus på faglighed sagtens være med til at kvalificere forarbejdet til tilsynet. Men det kan man jo godt gøre uden at skulle gennem alle de målepunkter og audit’en. Ikke mindst på de kommunale tilbud,” siger hun og henviser til at problemerne primært har været på private tilbud.
Forvaltningen afviser kritikken
Ikke overraskende afviser Socialforvaltningsdirektør Anette Laigaard kritikken.
Hun mener ikke, at begge tilsynsmodeller kommer til at betyde, at tilbuddene skal arbejde med kvalitetsudvikling i to spor og at det bliver dobbeltarbejde.
”Det skulle det meget nødigt betyde. Det er meget vigtigt, at der kommer en synergi mellem de to, at man kan se en udvikling på akkreditering i tilsynet og at der kommer læring ud af det. Det er jo ikke nyt med tilsyn og at kvalitetsmodellen er kommet frem, men viser det sig, at der er dobbeltarbejde, så tager vi det op. Det skal give mening i forhold til kvalitetsudviklingen i tilbuddene,” siger Anette Laigaard, der er administrerende direktør i Socialforvaltningen i København.
Hun mener dog ikke, at Akkreditering uden audit vil være en succes.
”Hvis man fjerner audit, så vil der ikke være så meget læring i kvalitetsmodellen. I det ligger en ordning, der skal give læring i hele forvaltningen. Viden udvikles i tilbuddene og det at auditere giver læring med tilbage til hele forvaltningen. Det er det, der er meningen med det,” siger hun.
At det nye Socialtilsyn skulle have samme fokus på læring og videndeling, som Akkrediteringsmodellen er tiltænkt, ved hun endnu ikke noget om.
”Vi må se på, om tilsynet også har den effekt. Hvis det har det, må vi kigge på det. Men læringen tror jeg skabes ved, at vi kører videre med modellen for akkreditering og det er med auditten. Erfaringen er, at det løfter ude på tilbuddene. At de er glade for det rundt omkring. Der må vi prøve at se, hvor meget læring vi får ud af det,” siger Anette Laigaard, der konstaterer, at der kommer til at gå et par tilsyn, før det vil være muligt at vurdere om det er en succes at køre med begge modeller.
Helle Haslund lover, at LFS vil være med på sidelinjen og holde øje med, hvordan såvel tilsyn som Akkreditering udvikler sig.
Endnu en whistleblower-ordning
Et andet emne, der spilles ind med det nye socialtilsyn er endnu en whistleblower-ordning. Med socialtilsynet bliver det muligt at ringe ind anonymt og tippe om forhold, der ikke er som de skal være på de sociale tilbud. Socialtilsynet er forpligtet til at undersøge alle tip.
Københavns Kommune har også en whistleblower-ordning, der gælder alle områder. Det giver umiddelbart en dobbeltdækning på socialområdet.
Anette Laigaard erkender, at der formentlig ikke vil være en formel kontakt mellem de to ordninger, men at hun forventer, at de i et omfang vil snakke sammen og koordinere, hvis begge skulle have samme sag at arbejde med.
Et er, ifølge Helle Haslund, spørgsmålet om dobbeltdækning og det merarbejde det kan afstedkomme, noget andet er, hvordan whistleblower-ordningerne spiller sammen med tillidsdagsordenen:
”I forhold til tillidsdagsordenen giver whistleblower-ordningen heller ingen mening. Ordningen kan skabe mistillid mellem ledelse og medarbejdere. Med tillidsdagsordenen skulle vi gerne få en systematik, der gør at man kan sige tingene åbent uden at skulle lægge låg på. Og i forhold til borgeren vil vi med tillidsdagsordenen skulle inddrage borgeren, sætte vedkommende i centrum og aftale med dem, hvad der skal ske. På den måde tilpasser vi ydelsen til den enkelte person og kommer automatisk væk fra anmeldertanken,” siger Helle Haslund.
Til det svarer Anette Laigaard:
”Jeg vil da også håbe, at det ikke bliver nødvendigt for nogen at anvende ordningen. Det er jo trist, hvis man ikke kan komme igennem med problemstillingen, men omvendt vil det jo så være godt nok, at ordningen er der.”
Allerede i årets første uge med det nye Socialtilsyns whistleblowerordning, blev der indberettet syv forhold.
Læs mere om Socialtilsyn Hovedstaden på www.frederiksberg.dk/socialtilsyn
Socialtilsynene – Det gode tilsynDet nye tilsyn skal i højere grad end tidligere være systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent. Det nye tilsyn vil udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, behandling af borgerne og ledelse. Det skal ske ved at sørge for: Det nye tilsyn baseres på tre overordnede principper: Opfyldes betingelserne for godkendelse ikke, vil Socialtilsynene inddrage godkendelsen. |
Københavns Akkrediteringsmodel:Skal Formålet er |