Uden hjælp farer voldsofre let vild i juristeri

Af Elisabeth Lockert Lange

Selv når et tilfælde af vold er anerkendt som arbejdsskade, er der lang vej til den rette erstatning. Afgørende for udfaldet er ikke mindst, om overfaldet er anmeldt til politiet.

Når man bliver udsat for vold på arbejdspladsen, hvor let er det så selv at finde ud af sin ”sag” i forhold til Voldsofferloven, Arbejdsskadestyrelsen og Erstatningsnævnet?

Meget lidt let, vurderer Olaf Christensen, som er faglig sekretær i LFS med speciale i arbejdsmiljø.

”Det er vigtigt for medlemmer, der udsættes for vold på arbejdspladsen, at LFS er inde over. Vi har en viden om reglerne, men vi er også i stand til vedholdende at følge op på Arbejdsskadestyrelsen og Voldsoffernævnet, som behandler politianmeldt vold.”

Overfald skal anmeldes til politiet

Olaf Christensen giver et konkret eksempel: En pædagog midt i 30’erne, ansat på specialområdet, udsættes for overfald på arbejdspladsen fra en bruger. Hun er derefter sygemeldt i ca. et halvt år i 2012, men er nu igen oppe på fuld tid.

”Når der er tale om vold, så skal man vurdere, om det er en overtrædelse af straffeloven, for så er der mulighed for erstatning efter Voldsofferloven. Det vil sige erstatning for både varigt mén og tab af erhvervsevne i arbejdsskadesystemet, og efter Voldsofferloven for svie og smerte (med beløb pr. sygedag), og hvis man bliver fyret så for tabt arbejdsfortjeneste.”
Erstatning efter Voldsofferloven forudsætter som udgangspunkt, at overfaldet er politianmeldt, det er vigtigt at huske.
Og at det er gjort er det første han undersøger, når et medlem kommer ind efter et overfald.

”Og det var det i dette tilfælde, som også er anerkendt som arbejdsskade.”

Man fanges let i juristeri

Så skulle man måske tro at resten gik af sig selv. Men sådan er det ikke. Sagen bliver sendt til Erstatningsnævnet, hvor Olaf Christensen rejser krav om mulighed for erstatning efter Voldsofferloven. Først vil Erstatningsnævnet vide, om skadevolderen har en forsikring. Men det kan være svært at få at vide på arbejdspladsen, om en bruger har en forsikring.
Derefter ”sender” Erstatningsnævnet medlemmet og LFS til Nordsjællands politi efter oplysninger.

”Man bliver meget let fanget i juristeri, og det får mange mennesker til at opgive at føre deres sag.”

80.000 kroner for mén

LFS opgiver nu ikke. Og Erstatningsnævnet anerkender både overfald og erstatning for svie og smerte. For det får medlemmet godt 40.000 kroner skattefrit.

”En forhindring i forbindelse med Voldsofferloven er i øvrigt, at det er en forudsætning for erstatning at handlingen har haft til hensigt at øve skade. Det kan være svært, når man står med utilregnelige borgere. Kort sagt mener jeg ikke, at vores medlemmer selv kan lave disse sagsfremstillinger.”

Så er det arbejdsskadesagen: Medlemmet får anerkendt 10 pct. i varigt mén, som svarer til 80.000 kroner skattefrit.

Rammes af rodet i Arbejdsskadestyrelsen

Men Olaf Christensen er ikke helt tilfreds med afgørelsen, som han mener ikke medtager en række lægelige facts, som kan tale for at hun skal have en højere erstatning. Han sender derfor en foreløbig anke til Arbejdsskadestyrelsen og efterlyser specifikke oplysninger.

Og her rammer rodet i Arbejdsskadestyrelsen, som svarer på forespørgslen med at sende en række rykkere!

”De har slet ikke læst at de skulle bidrage med oplysninger.
Så jeg tilbage til dem og klage. Alt dette tager megen tid og mange ressourcer. Og hun (og vi) er fanget i forvirringen og usikkerheden på, hvad hun overhovedet skal svare på.”

”Derudover tyder meget desværre på, at det skadesramte ikke længere kan magte et fuldtidsjob og derfor skal ned i tid.
Det betyder at vi så skal rejse en ny sag om tab af erhvervsevne, og det kan tage år, før den sag kan afsluttes. Der er vi nu...”