De oversete piger

Af Tine Sejbæk

Asperger. Piger med autismespektrumprofi l bliver ofte overset og misforstået. Skal man støtte dem, er det vigtigt at have en pædagogik, der passer til dem - frem for omvendt – samt have forståelse for den sårbarhed, der er et af autismens grundvilkår, mener psykolog Elisabeth Christensen.

“Jeg har hele mit liv haft en følelse af at være et rumvæsen, der er fanget her på planeten, og så må jeg bare lære at overleve.”

“Det er som om, jeg har fået et dankort som alle andre, man har bare glemt at sende mig koden.”

Ovenstående er citater fra nogle af de medvirkende i Elisabeth Christensens og Camilla Rau Petersens interviewbog.

”Kvinder og piger med asperger.” For en stor del af dem er livet en stille kamp for at passe ind. Og mange er udmattede af at prøve at klare hverdagens overvældende indtryk og mangfoldige, sociale situationer.

Elisabeth Christensen er psykolog med speciale i autisme.
To dage om ugen arbejder hun på en skole for autistiske børn, og tre dage har hun egen praksis i Ølstykke. Hun har sammen med journalist Camilla Rau Petersen skrevet bogen for at give stemme til piger og kvinder med asperger. For selv om mindst hver fjerde dansker med autisme er af hunkøn, findes der næsten ingen litteratur om det. Og nok kan det være stressende at have autisme, men noget af den udmattelse kunne formentlig undgås, hvis der var mere forståelse for, at der overhovedet findes piger med en autismespektrumprofil.

Kopierer andres adfærd

Pigerne er umiddelbart sværere at spotte end drengene, fordi de på overfl aden fungerer bedre socialt. De har mange kompetencer, som man ikke forventer at finde hos piger med asperger. De er ofte socialt bevidste og opmærksomme og bruger enorme ressourcer på at aflæse de stiltiende sociale koder, de er omgivet af.

”De snyder, fordi de er gode til at kompensere,” siger Elisabeth Christensen.

Pigerne er også karakteriseret ved, at de kopierer andres adfærd.De er gode til at observere, hvad deres veninder gør.
Men i nuet, hvor andre handler intuitivt, kommer de til at mangle strategier. F.eks. hvis veninden ikke kommer i børnehave. Eller ved pludselige skift i hverdagen.

Eller hvis yndlingspædagogen – den særlige voksne, som pigen er tryg ved – er syg. Og i forhold til pigen med en autismespektrumprofi l handler det ikke om, at hun skal komme ud af afhængigheden til den særlige voksne. Men om at acceptere, hvad den pige kan magte.

“Man kan godt arbejde hen imod, at hun også kan bruge en anden voksen. Men man skal ikke overbelaste den piges evne til at bruge fl ere voksne som guider,” siger Elisabeth Christensen.

Stille piger og hyperaktive piger

Ønsker man som pædagog at afdække, om en pige har en autismespektrumprofi l, kan man kigge efter piger, der har det svært og f.eks. har ondt i maven. Piger, som måske kun har een særlig veninde, de bruger som social guide. Det er ofte stille og tilbagetrukne piger. Piger, der f.eks. gerne vil svinge sjippetovet, mens de andre hopper. Eller: det kan det være.
For samtidig er piger med en autismespektrumprofi l vidt forskellige.

”Personligheden fylder mere end diagnosen – lige som det er tilfældet med børn, der ikke har autisme,” siger Elisabeth Christensen.

Og piger med autismespektrumprofi l kan også være det, Elisabeth Christensen kalder “ekstroverte drengepiger,” som kan være hyperaktive. For en del af billedet er, at 20-50 pct. af børnene i tillæg til autismen har ADHD. Så piger med asperger er både de stille piger, der kan forsvinde ind i deres egen verden, og “drengepigerne,” der tonser rundt.

Lov til ikke at dele

Autistiske træk er noget, de fleste kender til i en eller anden form. Mange kender til helst at ville sidde på den samme stol eller at være glad for struktur. Eller at være sårbar i forhold til mange skift i hverdagen.

Det der er anderledes hos børn med autisme er, at de træk er markant tilstede. Og at det for dem kan være svært at udholde ikke at få deres yndlingsstol, hvis en anden tager den. Hvor andre kan håndtere det, bliver det for dem en kæmpe stressfaktor.

Derfor ser man ifølge Elisabeth Christensen også børn i børnehaver og SFO´er, der kan have svært ved at dele eller har brug for en privat zone som et eget rum eller egen plads.
Hvilket nemt kan blive problematiseret uden grund.

“Man skal ikke tvinge barnet til at dele. Men forstå, at det har svært ved det – at det hænger sammen med en sårbarhed overfor skift i tid og miljø – og stille og roligt træne barnet i det. Jeg plejer at sammenligne det at have en autismespektrumprofil med, hvis vi andre altid var stressede og udkørte. Sådan er det ofte for dem – som en grundtilstand,” siger hun.

Mange har sanseforstyrrelser

Fordi man ofte ikke ved, at pigerne har autisme – de bliver diagnosticeret langt senere end drengene – kommer man nemt til at tro, at deres vanskeligheder handler om andre ting.

“Man tror, at det handler om børn, der har svært ved at dele. Eller at der er noget galt med forældrene. Eller at det handler om børn, der lider af separationsangst. Eller om børn, der bare lige skal have et “ekstra skub,” forklarer Elisabeth Christensen.

Mange børn med autistiske træk har sanseforstyrrelser.
De oplever f.eks., at lys kan være for kraftigt eller flimrende, eller at en lyd kan være så dominerende, at det bliver umuligt at forholde sig til andet.

Og de piger, der tidligst bliver diagnosticeret, er dem med mange udtalte sanseforstyrrelser – de kan være mere udadreagerende. Det er piger, der f.eks. ikke kan holde ud at have tøj på. Eller kun blødt tøj. Som er meget følsomme i forhold til lyd, berøring, og lugte. Eller hvor der er bestemte ting, de ikke kan spise.

Giv børnene bagdøre

Når man vil støtte piger (og børn generelt) med en autismespektrumprofil, kan man gøre det via de fysiske rammer i daginstitutionen. F.eks. ved at lave afgrænsede og afskærmede områder, hvor de børn kan trække sig tilbage. Man kan gøre det til en positiv og almindelig ting at trække sig tilbage og have “stilletid.” Man kan stille høretelefoner til rådighed.

Det kan mange andre børn også have gavn af.

For at tage hensyn til stress-sårbarheden, er det godt for børn med autismespektrumprofil at være i strukturerede miljøer med få og overskuelige skift. Særligt tre ting er vigtige: forberedelse, struktur og visualisering. De skal forberedes, der skal være en klar struktur, og beskeder skal gives så visuelt som muligt. Også f.eks. i situationer, hvor barnet skal træffe et valg mellem to aktiviteter – noget, der kan være vanskeligt for børn med autisme, fordi de have svært ved at forestille sig en situation.

Man skal hjælpe dem til at have “bagdøre,” når det hele bliver for meget. F.eks. hvis institutionen er på tur, at man så aftaler, at forældrene kan hente tidligere, hvis det bliver for meget. Eller hvis det bliver for overvældende i institutionen, at barnet så kan sætte sig alene og tegne. Små miljøer, der skærmer og har struktur, og hvor man har lov at have en særlig voksen. Det har de piger det rigtig fint med.

”En grundtanke i dansk pædagogik er, at individet skal tilpasse sig fællesskabet. Men det, der sker for piger med autisme, er, at de overskrider deres egne grænser SÅ meget for at tilpasse sig omgivelserne. Vi må lære at tilpasse pædagogikken til pigerne, så de ikke skal igennem hele den ensomme kamp,” siger Elisabeth Christensen.

Fakta om autisme Mere end 55.000 danskere har autisme i en af diagnosens mange former, og mindst hver fjerde er kvinde eller pige. De officielle psykiatriske diagnosemanualer gennemgår netop nu en revidering, så “Aspergers syndrom” formodentlig vil blive ændret til en term, der indeholder ordet “autismespektrum”. Derfor har Elisabeth Christensen og Camilla Rau Petersen i deres bog valgt at bruge ordet autismespektrumprofil. Hos personer med en autismespektrumprofil skiller hjernen sig ud på en række områder. Hjernens mange delcentre er forbundet anderledes end hos de fleste andre. Nogle centre er forbundet med færre nerveforbindelser. Andre centre er kraftigere forbundet. Det kan være med til at forklare, hvorfor mennesker med autismespektrumprofil har sværere ved nogle ting og samtidig kan være mere talentfulde end gennemsnittet på andre punkter. Bogen “Kvinder og piger med asperger” er udkommet på forlaget Pressto.