Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Sådan støtter man talent hos autister
Af Tine Sejbæk
Fokus på styrker. At have en autismespektrumprofil handler ikke blot om besvær med det sociale samspil, det er også mennesker med glimrende hjerner og fantastiske personligheder. Hvis der bliver taget hensyn til deres stress sårbarhed, kan de bidrage med meget.
Digteren H.C. Andersen, videnskabsmanden Isaac Newton, Aller direktøren Pernille Aalund og den fiktive figur Saga Norén fra tv-serien Broen – hvad har de til fælles? Dét at de enten selv har sagt, at de har aspergers syndrom, eller at andre har en kraftig fornemmelse af det.
At have en autismespektrumprofil er ikke nødvendigvis ensbetydende med et problemfyldt og svært liv. Det er også lig med unikke personligheder og mennesker, der har meget at bidrage med.
“Det er vigtigt at få mere fokus på, hvordan vi kan skabe bedre livsvilkår for mennesker med en autismespektrumprofil, sådan at flere vil opleve at være aktive og kompetente ressourcepersoner i samfundet,” siger Elisabeth Christensen, der er medforfatter til bogen Kvinder og piger med asperges.
Personer med autisme har ofte ting, de er bedre til end flertallet. De kan have centre i hjernen, der har flere celleforbindelser end hos de fleste. Og det betyder øget mulighed for hjerneaktivitet.
“Styrkerne ved at have særinteresser og evner for fordybelse bliver desværre ofte undervurderet. Vi kan næppe forestille os, hvordan vores samfund ville se ud uden mennesker med en autismespektrumprofil. Blandt historiens mange opfindere, filosoffer, videnskabsfolk og unikummer kan vi formentlig finde mange med den profil, der har haft livsomstændigheder, hvor de har kunnet dedikere sig til deres særlige interessefelter,” siger Elisabeth Christensen.
IQ som et bjerglandskab
En af de de få af nutidens kendte, der er stået frem og sagt, at hun har en autismespektrumprofil, er Aller-direktør Pernille Aalund. Desuden er et oplagt bud på en kvindelig figur med aspergerprofil Saga Norén fra Broen.
“Det er tydeligt, at hun både har rigtig mange ressourcer og samtidig kæmper en kamp omkring det kollegiale,” siger Elisabeth Christensen.
En anden fiktiv figur med asperger er Lisbet Salander, personen fra svenskeren Stieg Larssons bøger.
”Hvis man kigger tilbage på gamle dage, på klostrenes tid, så tror jeg, der har siddet mange kvinder og mænd med autisme. Hvor klostrene blev en legal måde at sortere det sociale fra, når det blev for udfordrende. Et intellektuelt univers med mange kvinder, der var dygtige til medicin - fortidens diætister, psykologer og læger. Som ikke passede ind i de sociale normer,” forklarer Elisabeth Christensen.
Hun kunne ønske sig, at flere kendte ville stå frem og være en rollemodel for, at det er muligt at leve med en autismespektrumprofil, hvor man både bruger sine evner og passer på sig selv.
Elisabeth Christensen mener, det er en udfordring for både skoler og institutioner at blive bedre til at hjælpe unge med skæve IQ´er, så de kan udvikle deres “genier,” der hvor de topper.
En person med autisme har ofte en IQ profil som et “bjerglandskab”. Hvor almindelige, dvs neurotypiske personer, ofte har en mere jævn intelligensprofil, kan der være enorme forskelle mellem der, hvor personer med autisme er svagest og der, hvor de er bedst. Til gengæld kan de være rigtig gode der, hvor de er bedst.
Har brug for tid og ro
Eftersom personer med en autisme diagnose er sårbare over for stress, magter de tit ikke så lang tid i institution eller skole. Og ifølge Elisabeth Christensen kan de også sjældent arbejde fuld tid som voksne.
“Men kan man lave nogle gode rammer for dem, så kan arbejdspladsen få en medarbejder, der kan levere en fantastisk indsats tre timer om dagen, men ikke syv timer”.
Ressourcerne træder ikke frem, når de er stressede. Derfor handler det om at give dem vilkår, hvor der bliver taget hensyn. Hvor de ikke bliver presset. Hvor man ikke siger, de bare “skal have et skub”. Men hvor man giver dem mere tid.
For de har brug for mere tid og ro til mange processer. Man skal heller ikke problematisere deres særinteresser.
Særinteresser kan være alt mellem himmel og jord. Det særlige
ligger i, at interessen kan blive et altopslugende opmærksomhedspunkt for personen.
”Mange af de voksne kvinder med aspergerprofil fortæller, at det er her, de stresser af. F.eks. ved at oversætte en bog eller lave ligninger. Hvis vi kigger på, hvad der sker i hjernen, så er det nogle andre centre, personen bruger til særinteresser end de socialt kommunikative. Man kan sige, at en asperger piges hjerne kører med 17 km i timen, når det handler om det sociale. At beskæftige sig med sine særinteresser er som pludselig at køre over i den hurtige bane ud af byen. Det er her, de har nogle ekstra forbindelser i hjernen,” siger hun.
Gode til dyr
Det er en myte, at personer med asperger kun er computer-interesserede. Det er f.eks. også drenge, der er interesseret i velgørenhed. Og piger, hvis særinteresser er en optagethed af kroppen eller af ”Hvad må man spise?”
”Der er helt klart mange dygtige diætister med en aspergerprofil,” mener Elisabeth Christensen.
Hun møder også en del asperger piger, der har det sociale som ærinteresse.
“Der går nok også en del voksne aspergerkvinder rundt som psykologer, pædagoger og lærere. Som f.eks. er dygtige i det strukturerede klasselokale men mere sårbare med kollegerne,” mener hun.
Mange børn med en aspergerprofil - piger eller drenge - har også en interesse for dyr.
”Det er meget lettere at aflæse dyr end mennesker. Der er ikke det samme komplekse sociale samspil med dyr. Og fordi aspergere er meget ærlige og autentiske mennesker, er de tit meget gode til dyr. Jeg kan f.eks. godt forestille mig piger med asperger som dygtige dyrlæger eller dyreterapeuter,” siger Elisabeth Christensen.