Bange for at være en belastning

Tekst: Jon Arskog

Det er ikke nemt at se til, når kollegerne må trække en større del af læsset, fordi man ikke længere kan bidrage 100 procent på arbejdspladsen.

Sådan har 56-årige Ninna Nielsen det. Efter at have været pædagog i 24 år var hun i 2007 ude for en ulykke, der gav hende skader på ryggen i et omfang, der gør at hun ikke kan være i et almindeligt job. I dag er hun i fleksjob. Uden de store sværdslag gik hendes hjemkommune Hvidovre og Københavns Kommune med på, at hun kunne fortsætte på sin hidtidige arbejdsplads, børnehaven Hestestalden på Vesterbro. Der er hun i tre og en halv time om dagen.

Hun er lykkelig for at være i fleksjob og at det er gået glat igennem systemet, men selvom hun har gode kolleger, der vil hende og aldrig har givet udtryk for andet, føler hun alligevel, at kollegerne til tider må trækkes med hende, fordi hun ikke kan yde det samme, som hun kunne før.

”Ja, jeg tror, at når man er i fleksjob, er man lidt bange for at blive en belastning for ens kolleger. Når jeg er der, er jeg der jo på samme vilkår, som de andre. Før ulykken var jeg meget aktiv og havde mange bolde i luften, men det kan jeg ikke i samme grad mere. Nu er jeg nødt til at sige mere fra, hvis jeg skal kunne blive på arbejdsmarkedet, til jeg bliver 62,” siger hun og konstaterer, at kollegerne ikke beklager sig: ”Det er mere en følelse jeg har indeni,” siger hun.

”Og så er der jo det, at man som fleksjobber indgår i statistikken på lige fod med de andre. Og som fleksjobber er man måske mere sygdomsramt end gennemsnittet. Når debatten så kører, som den gør i øjeblikket, så er jeg jo med til at trække sygdomsfraværet op,” siger Ninna Nielsen, der dog ikke vil fremstå som en der piver. For det er ikke det hun gør.

Søgte netværk

Alle de tanker fik hende til at undersøge om der dog ikke var andre fleksjobbere, som hun kunne snakke om de særlige problemstillinger, der er, når man har ’særlige vilkår’ på et ’normalt’ arbejdsmarked.

”Jeg har prøvet at søge viden om, hvordan det er at være i fleksjob og hvordan andre har det med det, men det har været svært. På et medlemsmøde blev jeg så henvist til socialrådgiver Susanne Brink Andersen, der måske kunne hjælpe og nu er vi så klar med et nyt netværk,” siger en glad og forventningsfuld

Ninna Nielsen, der håber at andre i samme situation vil melde sig til netværket.

Opfordrer fleksjobbere til at være med

Problemet er, at LFS ikke umiddelbart har nogen mulighed for at finde frem til hvem der på det pædagogiske område er i fleksjob.

”Der må være andre med samme problematikker, som kan have brug for nogen at støtte sig til. Men det skal ikke være en brokkeklub. Det skal være noget vi kan bruge til noget. Tanken er, at vi fleksjobbere i Københavns kommunes institutioner kan mødes ca. 4 gange årligt, hvor vi kan udveksle vores erfaringer, støtte og hjælpe hinanden, samt synliggøre os,” siger hun og er derfor godt tilfreds med de tre planlagte netværksarrangementer med tidligere fastholdelseskonsulent i Københavns Kommune, Hanne Kjeldsen Daugaard.

Første arrangement er den 22. maj med tilmeldingsfrist den 12. maj.