Historien om Villa Mini

Jeg husker tydeligt den første tid…

Min baggrund for at søge stillingen var et ønske om at finde et alternativ til mit arbejde som jordemoder i sundhedsvæsenet – et væsen der kendetegnes ved stadigt ringere arbejdsvilkår. Jeg trivedes ikke længere i det, havde ikke gjort det længe.

Da jeg så stillingsannoncen lød det så oplagt og rigtigt…muligheden for at være med til at etablere en lille enhed med de rigtige værdier i højsædet. Og, ikke mindst, at få lov til at sætte personligt præg på rammerne. Såvel de fysiske – men især stemningen, tonen i forholdet til både børn og forældre.

Alligevel fandt jeg det nødvendigt at ringe Else Marie Krogh op for at sikre mig at der ikke var tale om en discountløsning. Hun overbeviste mig grundigt om at dette ville blive et kvalitetstilbud. Så jeg søgte stillingen og fik den, blandt mange ansøgere.

Jeg husker fra ansættelsessamtalen, at jeg havde brug for at fremhæve TID og NÆRHED som grundpiller i arbejdet med de små børn. Begreber som ikke længere var en selvfølge i den arbejdsverden jeg søgte væk fra.

Den første gruppe af medarbejdere blev ansat pr 1.1.2004.

Lokalerne var langt fra færdige, så der var plads til både grundkursus og en hel del ekstra inspirationsdage for os.

I denne fase var der også tid til i fællesskab at finde frem til en ramme for vores kommende hverdag med børnene – vi talte meget om værdier og dagsrytme.

Med etableringsbudgettet i ryggen bestilte vi inventar og legetøj.

Det var en udfordring at skulle overveje ergonomi og samtidig skabe en hjemlig stemning. Den kommer ikke af sig selv når man er i offentlige lokaler…

En stor beslutning blev truffet da vi købte et klaver. Det var mange penge. Medførte fravalg. Men vi har aldrig fortrudt – børnene spiller på det hver eneste dag. Desværre stemmer det ikke længere – budgettet levner ikke plads til klaverstemning.

Da det trak ud med færdiggørelsen af lokalerne blev det besluttet at vi skulle starte op i nødlokaler i Blågårdsgade den 1. april 2004

Det lykkedes at finde på et godt navn – efter nogle søvnløse nætter. Det skulle være rigtigt, jo. Det synes jeg det blev. For mig signalerer navnet at vi er et lille nært sted for små børn. Det synes jeg vi er!

Den første tid var rigtig krævende. Men meget tilfredsstillende. Fordi ting lykkedes.

Gradvist indførte vi små genkendelige strukturrutiner…disse kendetegner Villa Mini og er blevet en del af vores identitet. Her er de mest nærliggende eksempler:

Hver dag synger vi – vi har gennem årene selv opfundet gode sange. Det er ofte disse sange børnene foretrækker. Det er ”hverdagssange”: Far og Mor-sangen, Hente-sangen og andre sange. Fredagsraketten opstod for at markere overgangen til weekenden – og den er sukkerfri! Til gengæld er den et must hver fredag.

Når børnene kommer om morgenen mødes de af duften af friskbagte boller. Langtidshævede og økologiske. Altid. Det er en god velkomst og et dejligt sanseindtryk. Og så bidrager det til den hjemlige stemning.

Når børnene går hjem om eftermiddagen får de et lille stykke bolle med sig – en ”farvelbolle” Den hjælper lidt igennem ulvetimen…og er en daglig lille gave vi giver børnene med. For nu at blive filosofisk…

En anden vigtig tradition vi har udviklet er vores dagbog.

Den ligger fremme i gangen, og de fleste dage har vi sat et eller flere billeder i med en kort tekst.

Dagbogen giver forældrene et indblik i deres barns hverdag – og den hjælper børnene til at fastholde deres oplevelser. Det er sprogtilegnelse i praksis.

Samtidig er det en dokumentationsform der er let tilgængelig. Ved at knytte den sammen med læreplanstemaerne bliver det enkelt for os at få overblik over hvad vi har haft i spil – og hvad vi mangler at berøre.Det giver faglig stolthed.

På væggen ved siden af dagbogen hænger en lille bog om læreplaner. Her har vi kort beskrevet vores tilgang til arbejdet med læreplaner.

Hvis forældrene gerne vil et spadestik dybere end bare at læse beskrivelsen af dagens forløb er det bare at åbne bogen.

Villa Mini har udviklet sig med årene – men dengang og nu er det et helt særligt sted for både børn og voksne, med højt til loftet når det gælder samvær og udvikling.

Jeg er meget stolt af dette sted.