Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Boganmeldelse
Krisen i Dansk pædagogik
En nødvendig blogsamling om tabet af pædagogikken
Tekst: Michael Milo Jørgensen er ansat på den integrerede institution, Hyltebro.
Smadremanden har forladt Zirkus Nemo. Han bor nu på Aarhus Universitet, hvor han ødelægger forskningsmiljøer og folks private liv med helt summariske og subjektive begrundelser’. Således indleder forfatteren et kapitel i bogen – og dermed er sproget – og linien lagt. En bog med spark i alle retninger.
Bogen er en samling af 80 blogindlæg, der i perioden fra 2009-2012 har været publiceret på fagbladet Folkeskolens hjemmeside. Forfatteren, der er lektor i pædagogisk filosofi, opponerer mod udviklingen i det danske uddannelsessystem, der ifølge ham er præget af en pædagogik, der er ved at størkne i effektivitetsdiskurs, evidenskrav og ranglister.
’Pædagogikken er væk. I stedet har man indsat et fremtidsrettet bureaukrati, som helt overser det pædagogiske. Alle dem der ved, har ingen stemme, og alle dem der ikke ved (noget om pædagogik), har overtaget alle ytringer. Dette er enden for vort lands pædagogiske diskussioner. Alting er gået i stå. Det er tid at få denne stilstand til selv at gå i stå. At tale om pædagogik igen’.
Bogen, som kan læses i ét hug – eller opdeles i mindre bidder – uden at det påvirker oplevelse eller forståelse, henvender sig til lærere og pædagoger der interesserer sig for pædagogik, filosofi, kunst, kultur, historie og politik. Forfatterens synspunkter bliver, på elegant manér, forbundet til historiske tænkere – således at læseren samtidig er på rejse i en ’filosofisk tidsmaskine’.
Forfatteren skriver med stort engagement – til tider krydret med slet skjult sarkasme.
Læsere, der er bekendt med begreber af pædagogisk, filosofisk karaktér – vil glæde sig over et flydende sprog - lejlighedsvis forfinet med metaforer.
’Må vi bede om skoler og børnehaver, der er spækket med holdninger, ideer, videnskab, kultur, udsyn, skønhed, materialer, sange og besvær. Og må vi bede om at blive fri for underdanig drengevidenskab, der reducerer pædagogik til dorsk anvendelse og omdanner vores lærere og pædagoger til metodemaskiner og vores børn til åndsuniformerede velfærdssoldater.’
Må vi håbe at Smadremanden flytter tilbage til Zirkus Nemo. Og vi må håbe, at Thomas Aastrup Rømers litterære brønd ikke bliver tørlagt – foreløbig.
Konklusion:
Forfatteren har noget vigtigt på sinde: pædagogik. Bogen scorer højt hos mig af den enkle årsag: den var der ikke i forvejen - bogen er en nødvendig bog. Hvis den skulle have scoret 6 stjerner så skulle bogen have givet mere håb – og anvist flere alternativer til kritikken. Lad det komme i den næste.