Bemandede legepladser i 75 år

Festdage.
Københavns Kommunes bemandede legepladser fejrer den 23. og 24. maj sit 75 års jubilæum med markeds- og legepladsdage ved Tårnlegepladsen i Fælledparken.

Tekst: Jon Arskog

Stort set alle børn, der er opvokset i København eller omegn, har på et eller andet tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med en af Københavns Kommunes bemandede legepladser og nydt godt af de tilbud og aktiviteter, som legepladspersonalet har tilbudt.

På byggelegepladserne, trafiklegepladserne, skaterbanen, friluftsbadet i Fælledparken, Blegdamsremisen, Remiseparken og alle de andre har personalet gennem tiden sat hver deres forskellige præg på generationer af børn og voksne og spillet en stor rolle for deres lokalområde, ikke mindst ved at bidrage til at løse sociale problemstillinger. Og det nu i 75 år.

Siden 23. maj 1939 har Københavns Kommune haft bemandede legepladser, der således har været med til at skabe rammerne for leg og det gode børneliv for byens børn.

Fra grusbaner til pædagogik

’Legepladssagen’ har igennem alle år været genstand for diskussion. Lige siden de første ubemandede legepladser kom til som ’tomme’ grusbelagte pladser i 1880’erne anlagt i de få åndehuller, der opstod på de fyldte voldgrave i det, der samtidig var blevet til Ørstedsparken og Østre Anlæg. Spørgsmålet var dengang, om det var fornuftigt at samle så mange børn på et sted af hensyn til smittefare. Svaret var, at netop muligheden for at komme ud af de små uhumske og overbefolkede lejligheder på stenbroen ville forbedre sundhedstilstanden – og at legepladserne ville holde børn og unge væk fra gadens dårlige selskab.

De næste 50-60 år udviklede legepladserne sig fra at være pladser af grus til at være legepladser med vipper og gynger, fra 1939 med legepladslærerinder og fra 1946 også små bygninger til legestuer. Tanken med bemandingen var fra begyndelsen at sikre, at byens børn skulle have et trygt sted at være. Tanken blev fostret af børnehavelederen Matilde Nielsen, der var blevet medlem af Borgerrepræsentationen og som i 1936 takkede for bevillingen til indkøb af to bølgekarruseller, to gitterrækker og seks rutschebaner til fordeling på byens ca. 50 legepladser, der skulle betjene byens 127.000 børn.

I sin takketale, sagde hun, ifølge hæftet ’Historien om Københavns offentlige legepladser’, videre:

”Vi må gøre vore legepladser til lystbetonede steder og fredfyldte pladser for storbyens børn, hvor forældrene trygt kan sende deres børn hen” men, for at dette kan blive tilfældet ”må der vist være et mere effektivt tilsyn end der er. Alt for ofte er børnene, navnlig pigerne, udsat for efterstræbelser fra voksne mennesker, og de mindre børn er ofte udsat for en hårdhændet behandling fra de større børns side.”

Tre år senere – den 23. maj 1939 – begyndte tre legepladslærerinder på forsøgsbasis deres arbejde på henholdsvis legepladserne Enghaven, Hans Tavsens Park og Østre Anlæg. Her havde de til opgave at tilrettelægge børnenes leg under frie former.

”Der dyrkes forskellige boldspil, sanglege m.m. og en del legerekvisitter kan af lærerinden udlånes til børnene efter tur. Endvidere fører legepladslærerinderne opsyn på legepladsen og i den nærmeste del af anlægget, hvori legepladsen er beliggende således at personer, der ved mistænkelig opførsel eller ved at volde uro, bliver bortvist fra legepladsen.”

”Forsøget med anvendelse af legepladslærerinder, der har en alsidig uddannelse som børnehavelærerinder og supplerende uddannelse i boldspil har, såvel fra børnenes side som fra forældrenes side mødt stor tilslutning, og denne foranstaltning, som tjener til at øge børnenes interesse for legepladserne, har givet så gode resultater, at det påtænkes at søge antallet af legepladslærerinder gradvist øget i de kommende år.”

Det går op – og det går ned…

Krigsårene medførte ikke et mindre behov for at få børn væk fra gaderne og dels gennem krigsårene og i efterkrigstiden blev antallet af bemandede legepladser øget. I 1947 var der således 18 bemandede legepladser ud af i alt 109 offentlige legepladser, der dog indretningsmæssigt var af stærkt varierende karakter og kvalitet. Dengang var legepladsernes eksistens indiskutabel. Frem mod 1960’erne stagnerede antallet af legepladser dog. I 1962 var der 125 legepladser, hvoraf 16 var bemandede, men en ny opgave var kommet ind på de bemandede legepladser i form af småbørnspasning. Det foregik på fire af legepladserne, hvor mødre kunne aflevere deres børn i alderen tre og et halvt til syv år.

Fra midten af 1960’erne kom der således mere gang i etableringen af nye bemandede legepladser. I 1965 åbnede Friluftsbadet i Fælledparken, i 1967 kom den integrerede byggelegeplads på Bredegrund på Amager, i 1968 en trafiklegeplads i Valbyparken, der året efter også fik en byggelegeplads. 1969 bød på legeparken Remiseparken i Urbanplanen på Amager med både dyrelegeplads på Bondegården, sportsaktiviteter og byggelegeplads. I 1970 kom den indendørs legeplads i Blegdamsremisen og i 1972 kom trafiklegepladsen i Fælledparken. I midthalvfjerdserne blev personalet pædagogisk uddannet og 1988 på åbningen af skaterbanen i Fælledparken.

I alt havde Københavns Kommune, da de bemandede legepladser var på sit højeste, 44 legepladser med personale.

Fornyet fokus på den pædagogiske indsats

Men som med så meget andet op igennem 1990’erne blev legepladsernes eksistens et spørgsmål om økonomi. De sidste 30 års tid har derfor været noget omtumlede. En del bemandede legepladser er lukket, andre kommet til og andre igen blevet omlagt. Området har været kastebold mellem forvaltningerne, der på skift har ønsket at få fingre i det, da evt. besparelsespotentialer på legepladserne kunne give budget til at andre aktiviteter i forvaltningerne. Således har de offentlige legepladser været rundt mellem Børn- og Ungeforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og, som det er i dag, i Teknik- og Miljøforvaltningen. Den omskiftelige tilværelse har ikke gjort det let for de legepladsansatte, der hver gang har skullet etablere nye netværk, klare sig for færre midler og i øvrigt retfærdiggøre deres eksistens igen og igen. Ikke desto mindre er det i de seneste år lykkedes at skabe et fornyet positivt fokus på de bemandede legepladser og deres gode pædagogiske arbejde.

Fra 2008 til 2013 er de bemande legepladser blevet renoveret og opdateret på udstyr. Således åbnede blandt andet Tårnlegepladsen i Fælledparken med alle byens væsentlige tårne i miniature forrige år. Sidste år genåbnede Fælledparkens Trafiklegeplads og det samme gjorde selv samme parks ’Friluftsbadet’, som ny vandlegeplads.

I dag er der således 24 bemandede legepladser i København, og to nye på vej – en i Kornblomstparken på Amager og en i Mimersparken på Nørrebro.

Ude på pladserne håber man, at den nye teknik- og miljøborgmester Morten Kabell positivt vil følge op på de bemandede legepladsers arbejde, der udover at give tilbud til familier der venter på institutions- eller dagplejepladser, tilbud til kvarterernes børn og til daginstitutioner og skoleklasser på tur, også har et klart socialpædagogisk og flere steder også et integrationsorienteret sigte i deres lokalområder.

Tryghed, leg og formidling

I dag arbejder de bemandede legepladser ud fra målsætningerne mødested, tryghed, leg og bevægelse, og formidling.

Her kan alle mødes på tværs af aldersmæssige og sociale skel. Bemandingen giver tryghed og relation. Dermed har legepladserne et godt øje på, hvad der sker i lokalområdet og har på den baggrund et godt samarbejde med SSP, skolerne og de omkringliggende institutioner. Personalet sætter gang i leg og bevægelse, der udfordrer børnene og træner deres motorik.

Med formidlingsopgaven kan man også lære noget på de bemandede legepladser. Det gælder i forhold til legepladsernes specifikke profiler. Det kan være elektroniske lege, trafikforhold og -sikkerhed, dyrehold og natur. Siden legepladserne i 2009 rykkede til Teknik- og Miljøforvaltningen har der været et øget fokus på grønne initiativer og projekter på de bemandede legepladser, og det er noget lokalbefolkningerne deltager aktivt i.

De bemandede legepladser og Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune fejrer 75 års jubilæet med markeds- og legepladsdage, hvor man kan besøge forskellige stande med fokus på blandt andet dyr, kreativitet, genbrug, grønt, leg og bevægelse. Det sker i Fælledparken ved Tårnlegepladsen fredag den 23. og lørdag den 24. maj. Fredagen er hovedsageligt afsat til småbørns- og fritidsinstitutioner, der vil være med i festlighederne, mens lørdagen er afsat til familierne.

I anledning af jubilæet bliver der i øvrigt plantet et æbletræ i Fælledparken.

FAKTA om de bemandede københavnske legepladser: Der findes 24 bemandede legepladser Pædagogisk personale gør besøget på legepladsen til en helt særlig oplevelse Personalet igangsætter forskellige aktiviteter og tilbyder alt fra lege- og systue til lektiehjælp og rytmik De bemandede legepladser er et gratis tilbud Åbningstiderne er mandag til torsdag fra 9.30-17 samt fredag fra 10-17. Nogle legepladser har også åbent i weekenden.

Program: Fredag den 23. maj Kl. 10-12: Aktiviteter for småbørnsinsti-tutioner Kl. 12-13: Fri leg Kl. 13-17: Aktiviteter for fritidshjem og familier Lørdag 24. maj Kl. 10-17: Aktiviteter for familier Aktiviteter er blandt andet: Hestevognskørsel ’Gæt en lort’ Minifodboldturnering GPS-leg Hoppeborg ’Fald i vandet’ Gamle lege Sæbebobler Drageværksted Skrammelværksted Genbrugskunst Ansigtsmaling ’Slå et slag for legepladserne’ Frøbomber – lad børnene sætte deres grønne præg på byen ’Så et frø’ Bålmad (snobrød og popcorn) Sansekasser Ukrudtsbar