Fritidspædagogikken og skolereformen:

Pædagoger, lærere og ledere skal sammen tage teten

Interview.
Fagforeningerne har forhandlet arbejdstidsreglerne på plads. Pædagoger, lærere og ledere skal nu sætte sig sammen og forme børnenes og deres egen hverdag efter den 1. august – inden andre gør det. Det siger lektor på pædagoguddannelsen, Trine Ankerstjerne, forud for medlemsmødet den 14. maj om fritidspædagogikkens vilkår efter skolereformen.

Tekst: Jon Arskog

Det er ikke nogen nyhed, at folkeskolereformens grundsætning om en længere skoledag presser fritids-hjemmene, fritidsklubberne og fritidspædagogikken i den nuværende form.

Selvom det er uklart, hvordan hverdagen i skolen og fritidsinstitutionerne ser ud efter den 1. august, er der ingen tvivl om, at hverdagen for både børn og voksne ikke bliver den samme som før.

Spørgsmålene er, hvad skolereformen betyder for det pædagogiske arbejde, hverdagen i fritidsinstitutionerne og børnenes liv, og hvordan man kan sikre, at den fritidspædagogiske tradition ikke bare skylles ud med badevandet den 1. august.

Lektor på pædagoguddannelsen og ex-fritidspædagog, Trine Ankerstjerne, der har været med til at skrive bekendtgørelsen til den nye pædagoguddannelse, diskuterer blandt andet de spørgsmål på et LFS-medlemsmøde den 14. maj, men allerede nu lufter hun sine tanker i dette interview med LFS Nyt.

Grundlæggende mener hun, at når nu reformen er besluttet, gælder det om at se de positive muligheder, der er i den, for at pædagoger og lærere med hver deres kompetencer i fællesskab kan skabe nogle gode vilkår for et godt børneliv i skolen og sammen give børnene de bedste forudsætninger til et godt voksenliv.

Hun mener også, at det er muligt at udvikle og bevare fritidsinstitutionerne med den kortere åbningstid de måtte have.

Skab dagen, før andre gør det

”Der er ingen tvivl om, at det der sker med skolereformen presser fritidstilbuddene. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har deres berettigelse efter den 1. august. Bekymringen kan være, at børn ikke får de rum, hvor de i den fritidspædagogiske tradition har haft mulighed for lære sig at være mennesker, hvor de har kunnet vælge til og fra, og finde ud af hvem de er,” siger den tidligere fritidspædagog Trine Ankerstjerne.

Efter at have læst bekendtgørelse og lovtekst er hun dog mindre bekymret:

”Hvis man læser skolereformteksten, så har man som sådan ikke skiftet ud i formålsparagraffen. Det er stadig vigtigt at danne og opdrage, og være med til at gøre børn parat til at indgå i et demokratisk samfund. Det med at kunne arbejde målrettet med selv- og medbestemmelse, som fritids-hjemmene og fritidspædagogerne kan, må altså fortsat være vigtigt. For mig at se, er det svært at forestille sig en fuldstændigt struktureret skoledag, hvor man så alligevel får opøvet kompetencen til selv at træffe beslutninger,” siger hun og peger på, at de udviklingsrum børnene har brug for ikke bare kan opstå i et forlænget ’frikvarter’.

Derfor må dagen indrettes på en anden måde, og her konstaterer hun, at eftersom dagen efter den 1. august ikke er defineret, men udlagt til at man lokalt kan definere den, så er alle muligheder åbne og ’skolen’ kan opstå i en helt ny form, hvis alle gode kræfter går sammen om at opfinde den.

”Det er om at få skabt nogle visioner, fordi dagen ikke er på plads endnu. Reformen er vedtaget og den skal indføres, men så har det politiske niveau alligevel sagt: ”Så kan I selv gøre resten.” Det er der kampen står lige nu; hvad er det, den skole skal fremadrettet? Det er der kampen står lige nu; hvad er det, den skole skal fremadrettet? Der tænker jeg, at vi skal have så mange indspark som muligt,” siger hun og spørger med opfordring til at tage fat: ”Hvad kunne være det interessante ud fra et fritidspædagogisk perspektiv?”

Drop professionernes kamp

Efter Trine Ankerstjernes mening er det derfor lidt træls, at debatten lige nu kører i et nærmest hysterisk professionsfokuseret gear.

”Det er lidt blevet et spørgsmål om, at en anden profession skal udraderes. Men jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at vi har fået en reform af folkeskolen – en reform, der ikke har været så omfattende i mange år. Det har vi fået, fordi der sikkert er et behov for at reformere den skole vi kendte. Det er hverken lærere, eller pædagogers skyld. Så i stedet for at fastholde den indbyrdes professionskamp, er det rigtig vigtigt at lærere og pædagoger i stedet griber muligheden for at få indflydelse her og nu,” siger hun med håbet om at begge parter vil indse, at det ikke er et spørgsmål om, at pædagogerne er ved at møve sig ind på lærernes område, eller at pædagogerne skal smide deres faglighed over bord og være lærerassistenter. Hun opfordrer til at holde øjnene på den fælles kerneopgave: at skabe livsduelige børn – og hun konstaterer at begge parter har hver sine kompetencer til at nå det fælles mål.

”En af mine pointer er, at reformen giver mulighed for at se skolen som mere end bare fag. Det kræver flere professioner end lærerens, fordi fag-fagligheden er deres kernekompetence, mens relationsfagligheden og klasserumsledelsen er pædagogernes. Det er ikke ensbetydende med at læreren ikke også kan arbejde med klasserummet og børns relationer, men hvor må det dog være fantastisk at blive fri for det, så de kan fokusere på at undervise,” siger Trine Ankerstjerne.

”Der kunne det da være fantastisk, hvis de to professioner kunne mødes og sige: Vi har alle muligheder for at skabe verdens bedste skole sammen – uden at vi skal overtage hinandens arbejde, men i stedet understøtte hinanden og få det bedste ud af hinandens fagligheder. Det kræver også nogle ledere, der vil det. Vi ved, at det kræver ledelse at skulle samarbejde. Der må lederne gå forrest, igangsætte udviklingsarbejdet og udstikke rammerne for samarbejdet,” siger hun og peger på Hellerup Skole og Frederiksberg Ny Skole, som gode eksempler på, hvordan lærere og pædagoger formår at samarbejde til børnenes bedste.

Og måske skal begrebet ’skole’ helt ud af sammenhængen, fordi den eksisterende opfattelse af, hvad ’skolen’ er, kan lægge hindringer i vejen for at udvikle det nye udviklingsrum.

Fritidshjem skal have profil

I forhold til hverdagen på fritidshjemmene efter den 1. august mener hun, at man skal skabe flere nye tilbud og i højere grad at synliggøre de eksisterende.

”Noget af det, man i fritidshjem og klubber skal slå på efter den 1. august, er de værksteds- og aktivitetsorienterede rum, som er en stor del af den eksisterende fritidspædagogik, men som kan profileres mere. Der skal man på institutionerne være mere bevidste om, hvordan de strukturerer dagene, og hvad de tilbyder. Jeg siger ikke, at det bare skal være tilbudspædagogik, men SFO’ere og fritidshjem kommer til at bakse med, om forældrene vælger fritidstilbuddet til eller fra på deres børns vegne,” siger hun og opfordrer til at inddrage forældrene i udformningen.

”Hvad er det for et sted, de gerne vil have til deres børn. Ikke fordi de skal bestemme, men derfor er det alligevel vigtigt at lytte til, hvad de mener, er vigtigt, at deres barn har gjort inden kl. 17,” siger hun og peger på, at kultur- og idrætsforeninger med fordel kunne inviteres ind i fritidsinstitutionens univers.

”Det kunne være et samarbejde med danseinstitutter, fodboldklubber, teatergrupper, musikskoler eller noget andet. Der kunne godt være en synergi i at trække dem ind og lave nogle helt særlige forløb, hvor det fritidspædagogiske personale kan støtte op om dramainstruktøren, danselæreren eller fodboldtræneren, der formentlig ved mere om drama, dans og fodbold end pædagogen, men som ikke lige har styr på, hvordan man skal få børn til at spille sammen og få alle til at føle sig ligeværdige,” siger hun og peger på, at en sådan skarpere struktur, hvor børnene ved at der på faste dage er faste aktiviteter, vil trække dem til, mens der samtidig er god plads til dem der vil lege frit.

Hun peger på, at det i høj grad også handler om at få forældrene til at forstå, at fritidsinstitutionen ikke bare er et opbevaringssted for børnene.

Bedre trivsel i familien

Ifølge Trine Ankerstjerne er reformen også en mulighed for at vende op og ned på de ofte travle børnefamiliers hverdag, hvor forældrene presses af hinandens krav om at hente børnene tidligt for, at de kan passe deres fritidsaktiviteter, eller lege eksklusivt med deres kammerater.

”Tænk hvis man kan tage det pres af børnefamiliens skuldre og kunne sige, at ”dit barn har oplevet det, dit barn skal i dag.” Der tror jeg, at man kan frigøre en masse energi i familien, men også på børneniveau og i børnefællesskaberne ved at flytte deres ’fritidsaktiviteter’ ind i fritidsinstitutionen,” siger hun.

”Når nu det hele kastes rundt, så kunne man på den måde få placeret et ’frit rum’ i børnenes aftentid til samvær med familien – med ro på familien. Fordi det også er der, man samler energi,” siger hun og peger på, at det også vil være en hjælp til de mere belastede familier.

Man må se potentialet

Ifølge Trine Ankerstjerne byder både hverdagen i skolen og efterfølgende på fritidshjemmet, hvordan det hele nu kan væves sammen, i begge tilfælde på potentialer – ikke mindst for pædagogerne.

”Jeg synes, at det er vigtigt at kæmpe for børns ret til fritid, frihed og egen selvbestemmelse. Og der er en grund til, at vi skal have en reform af skolen. Den gør ikke, det den skal. Min store pointe er, at der er rigtig meget potentiale for pædagogerne for at få sat dagsordenen for den kommende skole. Det handler om at være med til at forme den og ikke sidde at vente på at andre kommer og afvikler fritidspædagogikken. Selvfølgelig kan fritidspædagogikken ikke være det den var, men vi kan bevare nogle traditioner og rødder fra den fritidspædagogiske tænkning. Vi kan ikke fastholde, at vi skal se os i modsætning skolen. Det er forældet tænkning, for vi er som pædagoger allerede blevet en del af skolen. Men vi kan godt fastholde, at det er en modsætning mellem ’arbejde’ og ’frihed’ – at børn har behov for ’fri tid’, ’fri leg’, og frihed til at vælge deres egne aktiviteter. Der er det jeg mener, at pædagoger skal se reformen som en gave i forhold til

ikke at skulle afvikle, men tage teten til at udvikle et rigtig godt alternativ til det vi kender nu.”

Tilmeld dig medlemsmødet

Medlemsmødet om Fritidspædagogikken og Skolereformen med Trine Ankerstjerne finder sted onsdag den 14. maj. Tilmeld dig på www.mitlfs.dk/9295