Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Småt nyt
Redigeret af Elisabeth Lockert Lange
Cirkus Accenture
kræver ingen præsentation. Siden det kom til byen sidste forår, har der været fuld gang i både klovneriet, linedansen, illusionstrickene (hvor folks løn forsvinder i den blå luft) og ikke mindst akrobatiske numre, ja nærmest stunt. Cirkus Accentures sidste nye stuur, stuur nummer er nyheden om at da Accenture vandt udbuddet om Københavns Kommunes lønsystem, sad der partnere fra samme advokatfirma med som rådgivere på begge sider af bordet. Det vil sige som rådgivere af kommunens folk der udformede udbuddet, og som rådgivere af Accenture som lavede det bud der vandt.
Professor dr.jur. Erik Werlauff siger til JP København at det er betænkeligt og i sin yderste konsekvens kan det være ulovligt. Så ulovligt at udbuddet skal gå om!
Om det så får Københavns Kommune til at tage beslutningen om at opsige firmaet er uvist. Trods klare udmeldinger i dagspressen om at det var konsekvensen hvis?.så har beslutningstagerne besluttet at udsætte beslutningen om hvorvidt kontrakten med Accenture skal opsiges til den 28. april 2005.
Deres begrundelse er at de først op til dette møde i Borgerrepræsentationen regner med at have et overblik over fejl i årsopgørelserne. Det er åbenbart fejl i årsopgørelserne som er blevet det springende punkt for om Rådhuset ophæver kontrakten med Accenture.
Københavns Kommune kan også selv mærke det kaos, de mange forkerte lønsedler og lønudbetalinger har skabt. De har måttet opgive at aflægge et korrekt årsregnskab på grund af rodet i Cirkus Accenture. I LFS sætter vi fortsat luppen på både årsopgørelser og lønsedler, så længe cirkus fortsat er i byen.
Tilskud hjælper indvandrerbørn
Integrationsministeriet oprettede sidste år pilotprojektet "Deltagelse i idræts- og foreningslivet for børn af vanskeligt stillede forældre" i samarbejde med tre idrætsforbund. Formålet var at få flere børn af økonomisk svagt stillede forældre til at gå til sport eller spejder og det er lykkedes. Alle pengene fra sidste år er brugt, og de tre forbund melder samstemmende om succes. Op mod 1.900 indvandrer- og flygtningebørn har taget mod tilbuddet.
Digitaludstilling om Kronborg
Kronborg har gennem tiderne fascineret både børn, unge og voksne, ikke mindst den underjordiske del. Ikke alle har mulighed for at besøge borgen, og selvom et netbesøg ikke kan erstatte et besøg på det rigtige Kronborg, er den nye digitale udstilling, som Slots- og Ejendomsstyrelsen netop har lanceret, et klik værd. Udstillingen giver en smagsprøve på nogle af de mange oplevelser, Kronborg byder på. Du kan få Kronborg fortalt i lyd og billeder, og du kan få en virtuel rundtur, som præsenterer udvalgte attraktioner på og omkring slottet. Vil man gerne vide mere om de personer, sagn- og mytefigurer, som gennem tiden har præget Kronborgs spændende historie, giver udstillingen et indblik i deres verden. Det gælder fx skæbner som Holger Danske, Hamlet og Caroline Mathilde, Christian den Syvendes ulykkelige dronning, som blev fængslet på slottet efter affæren med Struensee.Masser af stress
Hvert femte af HK Kommunals medlemmer føler sig udbrændt. Det viser en undersøgelse fra fagforeningen. Overført til det samlede danske arbejdsmarked, svarer det til, at over en halv million danskere er udbrændte. Arbejdskonsulent i HK/Kommunal, Niels Jakobsen siger til Berlingske Tidende at udbrændthed er en sygdom, som især går ud over de dygtige, loyale og engagerede medarbejdere, der glemmer at økonomisere med kræfterne og glemmer, at de ikke er uovervindelige. Det er i høj grad kvinder, peger stresscoach Martin Behrens på. Hans erfaring er da også at stress går mest ud over kvinderne. At flere danskere bliver stressede og udbrændte og stress er et så stort problem at der nærmest kan tales om en epidemi bekræftes af Stresslinien.
Psykolog Einar Baldursson kender også fænomenet fra sin praksis og anslår, at 3-6 pct af fx alle it-medarbejderne er så alvorligt ramt at stress, at de har svært ved at huske. Hjerneskaderne menes at være konsekvensen af lang tids påvirkning af stresshormonet cortisol, og helbredelse kræver et langt terapeutisk forløb, fortæller han til Kristeligt Dagblad. Professor i sociologi Jens Tonboe er ikke i tvivl om, at stress hænger tæt sammen med stigende arbejdsbelastning og peger på at danskerne i dag tilbringer 1,5 time mindre dagligt med familie og venner, end vi gjorde i 1987.