Netop ny

FOA-ja til ny overenskomst

Medlemmerne af FOA har stemt klart ja til den nye overenskomst 2005-2008. Men stemmeprocenten var lav kun 38,2 pct.. Der blev afgivet 66.576 ja-stemmer og 5.667 nej-stemmer ved urafstemningen. Forskellen mellem ja-stemmer og nej-stemmer var således på mere end 60.000 stemmer, hvilket må betegnes som et meget klart resultat. I procenttal stemte 92,2 procent ja, mens 7,8 procent stemte nej.

"Jeg er glad for et klart og helt entydigt resultat. Det giver ro om overenskomsterne, og det er der også brug for nu, hvor kommunalreformen vil medføre store ændringer i vilkårene for mange af vores medlemmer," siger forbundsformand Dennis Kristensen. Men han er ikke tilfreds med stemmeprocenten. Nok var den bedre end i 2002, hvor 35,7 procent stemte, men når et flertal af medlemmerne ikke afgiver sin stemme vurderer han at betyder at der stadig er for langt mellem forbund og det enkelte medlem. FOAs afstemningsresultat meddeles nu til KTO. KTO og de kommunale arbejdsgivere mødes den 11. april 2005 for at udveksle afstemningsresultater.

Tallene for LFS var et ja fra 2.588 medlemmer, det vil sige 89,8 pct. af de medlemmer der havde stemt sagde ja til overenskomsten. 295 medlemmer sagde nej, svarende til 10,2 pct. Af det kan man se at kun 2.883 af LFS’ 8.161 medlemmer havde taget stilling for eller imod resultatet.

Amerikansk metode skal reducere anbringelser

Den amerikanske metode PMT (Parents Management Training) skal knække kurven over anbringelser af børn uden for hjemmet, skriver Mandag Morgen. Metoden er testet i Oregon gennem de seneste 25 år og blev indført i Norge i 1999 og har vist sig at kunne reducere antallet af anbringelser. Nu skal metoden testes i Aalborg, Ikast, Holstebro og Herning kommuner samt Ringkjøbing Amt i et projekt, som Styrelsen for Social Service står bag. PMT er en forældreorienteret behandlings- og oplæringsmetode rettet mod familier med 4-12 årige børn med begyndende eller udtalte adfærdsproblemer. Behandlerne skal følge en nøje tilrettelagt plan, og det betyder en helt anden arbejdsgang end der er tradition for. Sigtet er at ændre familiens adfærdsmønster, og PMT kan bruges både i forhold til en enkelt familie og i større grupper fx i en daginstitution. Idéen i behandlingen er, at forældrene skal være barnets læremestre, fordi de er de bedste til at skabe den forandring, der skal få barnet ud af negative handlingsmønstre. Målet er at opbygge positive relationer mellem barn og forældre, at etablere et samarbejde imellem dem og at lære forældrene at bruge en problemløsende tilgang. Socialrådgiver Inge Hauch har været med til at sikre importen af den nye metode. Hun anser PMT for et vigtigt supplement til andre metoder, men påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på etiske problemer i forbindelse med effektmålinger. Norsk og amerikansk forskning har dokumenteret, at PMT reducerer barnets adfærdsproblemer betydeligt, især i familier med børn under 8 år.

Sikrede institutioner mangler plads

Nye tal fra Amtsrådsforeningen viser, at belægningsprocenten i de sikrede institutioner er 101 pct. 86 unge kriminelle blev sidste år afvist på grund af pladsmangel, heraf kom langt de fleste i fængsel eller arresthus.

Negativ social arv er en myte , mener Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet, GormGabrielsen, lektor ved Handelshøjskolen i København, og Per Nørrung, sociolog i Storstrøms Amt. I Politiken skriver de at børn ikke arver forældrenes sociale problemer i og med at mindre end 15 pct. af børns og unges alvorlige registrerede problemer kan tilskrives forældres. Skribenterne har beregnet at mindre end 8 pct. af unge med belastede forældre rammes af samme problemer som forældrene, arv af problemer er altså en undtagelse. De faktorer, der virkelig betyder noget, er strukturelt bestemt og udgøres f.eks. af skole- og arbejdsmarkedsforhold.

Socialministeriets rapport 'Vidensopsamling om social arv' ligger til grund for regeringens initiativer til bekæmpelse af negativ social arv, men der er ingen af den slags beregninger, selvom de er helt centrale for vurderingen af risikofaktorer, mener de tre skribenter. Hovedopfattelsen blandt pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og sagsbehandlere er, at social arv er arv af problemer. Det skader såvel socialforskning, socialpolitik og de udsatte børn. Bl.a. fordi der i det sociale arbejde er udbredte negative forventninger og stigmatisering af børnene og de unge, som kan føre til selvopfyldende profetier.

Ny lovgivning om reklamer

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed har sendt en betænkning om en ny markedsførings- og prismærkningslov på gaden. Og han lover i den sammenhæng forbrugerne markante forbedringer af både reglerne for reklame til børn og unge, reglerne for skjult reklame og i forhold til den nuværende prismærkning.

Reglerne for reklamer rettet mod børn har ofte og længe været kritiseret, ikke mindst modsætningen mellem de uendelige mængder af reklamer for cola, slik og andet usundt og de sideløbende kampagner for at forhindre fedme og få børn til netop ikke at hælde den slags skidt i sig i overdrevne mængder. For ikke at tale om voldelige monstre og spil, som indirekte kan opfordre børn til selv at være voldelige. Den nye lov indeholder da også en vis skærpelse af reglerne for reklamer rettet mod børn. Det bliver nemlig forbudt at opfordre til vold, brug af rusmidler eller farlig adfærd i reklamer rettet mod børn og unge. Samtidig vil ministeren også forbyde skjult reklame.

Men er forbedringerne "markante"? Ikke hvis man spørger Forbrugerrådet og forbrugerombudsmanden. De mener slet ikke at udspillet er vidtgående nok. Tværtimod vurderer Hagen Jørgensen at de foreslåede bestemmelser om markedsføring over for børn og unge "kun opfylder delvist forbrugersidens ønsker, og jeg er skuffet over, at ministeren har set stort på vores ønsker om lovregler for brugen af gebyrer", siger forbrugerombudsmanden Hagen Jørgensen, der selv har deltaget i udvalgets arbejde.

Udvalget, nedsat af økonomi- og erhvervsministeren, har fortrinsvis bestået af en lang række repræsentanter for erhvervsorganisationer og forskellige ministerier mv. Hensynet til forbrugerne har været varetaget af Forbrugerrådet og Forbrugerombudsmanden.

"Under udvalgsarbejdet har jeg argumenteret for at få nogle bedre regler om eksempelvis markedsføring over for børn og unge ind i loven, som der har været et stort behov for i mange år. Jeg har også arbejdet for en udtrykkelig bestemmelse om identifikation af reklame ", siger forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen. Han efterlyser stadig lovregler på områder som reklamers bindende virkning og gebyrer, foruden bedre håndhævelsesmuligheder og lettere adgang til gruppesøgsmål.

Desuden kritiserer han at ministeren vil fjerne en række forbud i loven, der beskytter forbrugerne. En butik, der sælger cowboybukser, skal fx kunne søsætte en konkurrence om at vinde en rejse, som man kun kan deltage i, hvis man køber deres vare. Dermed forsvinder en vigtig beskyttelse af forbrugerne, mener Forbrugerrådet. Fordi man fokuserer mere på konkurrencen og den gratis vare end på, hvad den vare, man skal købe, rent faktisk koster. Forslaget åbner for alle mulige former for lokkemad. Lokkemad som netop børn og unge kan være svage overfor.