§4a-ordning

Af Tine Sejbæk

Børn om SKOLESTART

Hvad tænker børn om skolestart? Hvad glæder de sig til, og hvad bekymrer de sig om? Det har de undersøgt i børnehaven på Peder Lykkes Vej.

At afmystificere skolestarten og fjerne unødige bekymringer hos børnene i forhold til dét at skulle starte i skole. Det er noget af det, de prøver på i børnehaven på Peder Lykkes Vej.

Det fortalte Mitzi Tofte på en temadag den 15. marts om børns overgang fra børnehave til skole og fritidshjem. Temadagen, der var for alle institutioner og skoler på Amager, Christianshavn og Indre by, satte fokus på det lokale samarbejde om overgangen fra børnehave eller § 4a-ordning til skole og fritidshjem. Ca. 140 daginstitutionsledere, pædagoger, børnehaveklasseledere, fritidshjemspersonale, sundhedsplejersker, konsulenter og psykologer mv var mødt frem.

Mitzi Tofte er leder af en 41 børns børnehave på Peder Lykkes Vej med to stuer med aldersopdelte grupper. I forhold til de ældste børn, der står foran skolestart, tager de på skolebesøg i tiden inden. De kan godt komme ud for, at børnene skal starte på syv forskellige skoler.

"Men vi besøger gerne alle syv. For børnene er det også vigtigt at se: hvor bliver kammeraterne af?", siger hun.

Børnehaven er en del af et nystartet, lokalt samarbejde, der er påbegyndt af indskrivningsteamet på Dyvekeskolen. Arbejdsgruppen skal sikre, at børn får en god skolestart i området.

Inden besøgene på de forskellige skoler forbereder børnehaven sig godt. Det vil sige at pædagogerne bl.a. spørger børnene, hvad de glæder sig til ved at komme i skole.

"De svarer, at de glæder sig til at lære at læse og skrive. At få nye venner ? og blive opfattet som store. Mange er sikre på, at de skal lære at læse i børnehaveklassen! Og at nu skal de lære at skrive deres egne breve. De fleste er overbeviste om, at det er noget af det første, der sker! De glæder sig til at få nye venner - selv om det selvfølgelig er rart og trygt, hvis der er nogen fra børnehaven i klassen. Dét at blive opfattet som stor går nok meget på hjemmet, for når de står ovre i skolegården, kan de godt se, at de er små", siger Mitzi Tofte.

Tegner deres spørgsmål

I børnehaven spørger personalet også børnene om, hvad der bekymrer dem ved skolestart. Og her kan børnene bl.a. være nervøse for at få svært ved det faglige indhold. Og for at komme til at stå uden for det sociale fællesskab.

"Desuden kan de frygte, at det kan være svært at lære mange nye regler, ligesom de kan være bange for ikke at kende konsekvensen af at overtræde reglerne. De kan også være bekymrede for, at de får for lidt tid til leg. Det er stort set de samme udsagn, vi ser hos vores børn hvert år", siger Mitzi Tofte.

På Peder Lykkes Vej har de også undersøgt, hvor børnenes forventninger til skolen kommer fra. Forventningerne viser sig at stamme fra forældre (som jo mest kender til deres egen skolestart, og den svarer ikke til forholdene i år 2005!). Og fra søskendes fortællinger. Men den kommer også fra medier, bl.a. film som "Far til fire". Og fra børnehavens personale.

"Nogle gange kommer vi jo til at sige ting som "Hvis du ikke selv kan tage støvler på, hvordan skal du så klare dig i skolen?" Eller i en irettesættende tone "Og du skal snart i skole!!?" - selv om vi prøver at lade være med at sige den slags".

Inden besøgene laver børnene spørgsmål til, hvad de gerne vil vide om deres kommende skole.

"Det foregår sådan, at de tegner deres spørgsmål inden. Og det virker fantastisk", forklarer Mitzi Tofte, mens hun viser en tegning af to piger med et papir i hver hånd. Tegningen betyder "Skal man lave lektier på denne her skole?"

"Når vi kommer hen på skolen, stiller barnet spørgsmålet selv", siger hun.

Andre spørgsmål, som børnene tegner hjemmefra, lyder f.eks. Kan vi få gode venner i skolen?", eller "Bliver man også uvenner nogle gange?" Når børnene kommer hjem, tegner de så de svar, de har fået.

I år skal førskolebørnene besøge tre skoler, og børnene er ved at lave nye spørgsmål. "Vi diskuterer svarene bagefter - det giver en god debat og afmystificerer mange forhold omkring skolen. Børn kan være unødigt bekymrede, og det vil vi gerne være med til at forhindre. På den måde bliver børnenes ressourcer og nysgerrighed frigivet".

Acceptér overbelægning på fritidshjem!

"Det er vigtigt, at pædagoger og lærere har mulighed for at tale sammen, så de kommer til at kende hinandens virkeligheder. Når vi voksne skal hjælpe børn med deres problemer, gør vi det ved at interessere os for deres virkeligheder, det vil sige hvordan de trives de andre steder", mener Birger Thomsen, en anden af oplægsholderne på temadagen den 15. marts.

Birger Thomsen er leder af en børnehave, et fritidshjem og en klub, som ligger ved Skolen ved Sundet på Amager. Her er han med i et "minibro-samarbejde", hvor også børnehaveklasselederne deltager. Og hans erfaring er, at noget af det vigtigste er at lave samarbejdsfora mellem børnehave, skoler, fritidshjem, sundhedsplejerske og PPR.

"Forvaltningerne i Københavns Kommune har lagt ansvaret for at bedre børns overgang til skolen ud til skolernes indskrivningsteam. Men hvis vi skal lave noget, der for alvor nytter, skal der ske vidtgående ændringer", mener Birger Thomsen.

"I mit fritidshjem starter de fleste kommende skolebørn 1. maj, så kan vi få kørt børnene ind i vores hverdag, inden skolen starter. Dét, at man er begyndt også at flytte børn over den 1.april, gør ikke, at en succes forvandler sig til en fiasko. Men jo tidligere, man sender børn over, jo større risiko er der for, at man kommer til at gøre noget forkert", siger han.

"Det skyldes, at der er enkelte børn, man kan have sine tvivl om. Og så er det vigtigt ikke at lægge sig fast på, at barnet skal starte i fritidshjem 1. april eller 1. maj, der kan ske meget frem til august".

Birger Thomsen påpeger også, at hvis man flytter børn på fritidshjem den 1. april, kan man komme til at splitte en børnegruppe ad.

"Hvis f.eks. fem børn fra børnehaven skal videre på fritidshjemmet, og der kun er plads til tre 1. april, er det en rigtig dårlig idé at skille dem ad. Gruppedynamikken er vigtig. Derfor er man fra centralt hold nødt til at tåle overbelægning i hele systemet i en periode. Så man ikke ødelægger arbejdet med at gøre børnene skoleklare", siger Birger Thomsen.

"Der bliver sagt meget om, at f.eks. børnehaverne bare skal lave "generelt arbejde", nu hvor det er blevet obligatorisk at samarbejde om børns overgang fra daginstitution til skole. Men kommunen er nødt til at interessere sig for ressourcerne. Hvis man i en børnehave f.eks. har seks børn, der skal i skole, og bare halvdelen har særlige behov, kan det være krævende. I forhold til sårbare børn er der jo et krav om at samarbejde, hvad enten barnet skal i skole i distriktet eller ej. Og det er ikke muligt at opfylde disse intentioner uden ekstra ressourcer til området", mener Birger Thomsen.

Det vigtigste er at få talt sammen, vurderer han. Som det er lykkedes hos dem hvor de har fået børnehaveklasselederne med i deres samarbejdsforum. De holder hinanden orienteret om forventninger og arbejdsmåder.

"Vi taler også med børnehaveklassen om hvad det er for nogle børn, de synes, de har fået? Og hvilket "materiale" synes vi, vi har afleveret? Det er bydende nødvendigt med den slags fora".

Tosprogede børn

Som noget nyt har den afgivende institution ansvar for at formidle oplysninger videre om sårbare børn. Og tosprogede børn hører under den kategori, hvis de har modtaget sprogstimulering.

"Den kommende børnehaveklasseleder kan f.eks. have brug for at vide, om et barn til sprogstimulering har beskræftiget sig med trafik. Eller om det har et forkendskab til dyr. Det kan også være en god idé at fortælle, hvilke sange, eventyr og fortællinger barnet har kendskab til", siger Tove Larsen fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen. Hun står for at organisere sprogstimulering til børn, der ikke går i børnehave.

Det handler altså om at beskrive den forhåndsviden, barnet har, og dets sproglige kompetencer på dansk. For øjeblikket er de to forvaltninger, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen, ved at indsamle materiale fra bl.a. pædagogers arbejde med sprogstimulering. Ideen er så, hvis det bliver vedtaget, at lave et skema, som børnehaver og §4a ordninger i fremtiden kan udfylde om bl.a. barnets sproglige kompetencer på dansk. På skemaet skal der være en samtykke-erklæring, hvor forældrene kan skrive under.

"Er forældrene indforståede, sender børnehaven så skemaet til børnehaveklasselederne. De vil dermed modtage samme skema på alle børn, der har fået sprogstimulering. I nogle børnehaveklasser får de måske 5-8-15 tosprogede børn, og ud fra skemaerne vil man bl.a. kunne lave holddannelser", siger Tove Larsen.

Nye beslutninger om skolestart

"Mange steder i København ER man allerede i gang med at samarbejde om børns overgang fra daginstitution til skole. Det nye er, at nu er det ikke op til den enkelte pædagog, om hun vil lave et samarbejde med den nærmeste skole. Nu SKAL hun, for det har politikerne besluttet", sagde Tove Larsen fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen på temadagen den 15. marts.

Sidste år den 26.maj vedtog Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der skal samarbejdes lokalt om børns overgang til skolen. Det betyder, at indskrivningsteamet på hver skole skal nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for skole, fritidshjem og tilhørende børnehaver. Arbejdsgruppen bestemmer selv indhold og rammer. Man kan samarbejde på et enkelt niveau om f.eks. besøg på skolen, udveksling af årsplaner og informationsmøder. Og man kan lave et udvidet samarbejde om f.eks. idrætsdage, teaterarrangementer for de kommende skolebørn eller lignende.

Hver børnehave skal samarbejde generelt i forhold til én skole, dvs distriktets skole. Hvis f.eks. to tredjedele af børnene skal gå på en anden skole, kan man dog vælge at samarbejde med og besøge den i stedet for. Det vil sige, at alle kommende skolebørn skal se én skole eller børnehaveklasse inden skolestart (selv om man selvfølgelig er velkommen til at besøge flere skoler, f.eks. alle dem børnene skal gå på!).

Desuden skal alle børnehaver tilbyde forældrene en samtale om barnets skolestart, noget de fleste allerede gør. Det blev også besluttet, at "den afgivende institution har ansvar for at støtte sårbare børns overgang". Børnehaven skal altså sørge for at overdrage informationer om sårbare børn til den skole og det fritidshjem, barnet starter på, hvis forældrene accepterer det. Sårbare børn er tosprogede, der har modtaget sprogstimulering, samt børn, der har gået til talepædagog eller på anden måde har påkaldt sig særlig opmærksomhed. I den situation har børnehaven altså pligt til at kontakte den kommende skole, hvis forældrene siger ja. Det kan ske på skrift. Se i øvrigt inspirationshæftet "Pædagogiske udfordringer", som alle institutioner har fået.