Stig Broström: om skolestart

Af Elisabeth Lockert Lange

Drømmen om en sammenhængende pædagogik

Hvad skal der til for at skabe den kontinuitet og sammenhæng mellem børnehave og skole, som forsker Stig Broström er fortaler for? Ud over besøg og andre aktiviteter mellem skole og dagtilbud, argumenterer han for at daginstitutionerne skal udvikle deres pædagogik, så børnenes læremotiv kommer i fokus.

Er overgangen fra børnehave til skole og fritidshjem virkelig noget man behøver at gøre særlig meget ud af? Finder børnene ikke ud af det selv?

Det mener nogle forskere. Andre vurderer at det gør børnene måske nok, men tiden indtil de fungerer optimalt igen kan være for lang og for skadelig for barnet. Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, hører til de sidste. Derfor er han en varm fortaler for at arbejde med alt det der kan lette overgangen for børnene, fortalte han deltagerne på temadagen om børns overgang fra børnehave til skole.

Hvordan børn håndterer overgangen fra børnehave til især skole er noget, man internationalt har været optaget af i mange år, bl.a. på grund af den store fokus på børns læring, kompetencer og færdigheder. Herhjemme er Stig Broström en af de forskere, som har beskæftiget sig meget med det.

Sammenhæng og kontinuitet er for ham nøgleord. Og han kan sagtens se de dilemmaer, der også er i det. Ikke mindst at hver institutionstypeskal udvikle sit særkende og sin særlige pædagogik. Fritidshjemmet skal ikke have børnehavepædagogik og børnehaven ikke vuggestuepædagogik.

"Samtidig vil jeg have sammenhæng, kontinuitet og progression. Det sidste via fortløbende temaer på nye niveauer hele tiden", siger Stig Broström

Et af hans hovedargumenter for at der skal bruges ressourcer på overgangen er at pædagogikken i børnehave på den ene side og i 1., 2., klasse på den anden side er så forskellig. Skolen er didaktisk baseret og handler om undervisning, fag, færdigheder og kundskaber, om (ind)læring og læringsmål. Indholdet er i fokus og barnet er elev. Daginstitutionens grundlag er udviklingspsykologi, omsorg og samvær, og via aktiviteter bidrager barnet til sin egen udvikling. Udviklingsmål og pædagogik er i fokus og barnet er barn. Pædagoger lægger vægt på det ligeværdige møde snarere end et specifikt indhold.

"Lyder det for modsætningsfyldt? Jeg tror også at vi går til arbejdet og forstår børnene på meget forskellig måde. Der er også en manglende enighed om fagbegreber som fx undervisning, læring, leg, skoleparathed. Og vi har brug for større indblik i hvordan andre bruger begreberne."

Læremotiv

Ca. en fjerdedel af børn oplever en nervøsitet og en uro ved at skulle starte i skole. De fleste har realistiske forventninger til skolen, men nogle børn tror skolen er noget andet end den er, især drenge forventer ofte noget autoritært. Måske fordi børnehavepædagoger indirekte signaler "her i børnehaven går den slags, men ikke når du kommer i skole."

Hvad vil det sige at et barn er skoleparat? Stig Broström advarer mod kun at tage den færdighedsorienterede tilgang og kigge på hvor selvhjulpen barnet er, om det kan indgå i en enkel samtale, kender de gængse sociale hilsner og kan skrive sit eget navn.

"Man skal også se på personlige og sociale kompetencer. Om barnet har et behov for at være sammen med nye mennesker. Om barnet er videbegærligt, har lyst til at kunne selv, er selvstændigt og empatisk over for andre børn, kan modtage omsorg, alt det et barn kan når det har haft en god tilknytning fra lille. Det vil sige om barnet har et begyndende og voksende læremotiv. Hvor barnet reflekterer over, hvorfor det gør noget, hvad det gør og hvordan det gør det. Hvor det har en bevidsthed om hvad det kan, og planlægger, gennemfører og evaluerer det. Ligesom når pædagoger om morgenen taler med barnet om hvad det vil lave i dag, og efter dagens udførelse følger op på hvordan det så gik med det. På den måde vænner børn sig til at reflektere, så de har sig selv med som subjekt."

Stig Broström understreger at dansk børnehavepædagogik fortsat skal være et uformelt læremiljø.

"Vi vil ikke have kasser med en naturdag, en sprogdag, en osv. ud fra de seks læreplanspunkter. Vi vil ikke have en skemalagt børnehaveskolepædagogik. Lad os bevare det uformelle miljø, gribe fuglen i luften og reflektere over hvad der sker. En god fritidspædagogik er fritid med voksne som er ude på noget."

Det er ok med længere skoletid, mener han, men dilemmaet bliver tydeligt når tiden i fritidshjemmet bliver meget kort, og børnene mest puster ud.

"Fritidshjemmene skal ikke være buffer for en forlænget skoledag. I Sverige har de forsøgt sig med at slå de to sammen, og det viste sig hurtigt at skolen blev den dominerende."

Overgangsprojekter

Tilbage til spørgsmålet om børn ikke selv kan klare overgangen til skole. Selvfølgelig, siger nogle forskere. Herregud, vi øver os jo alle på overgange hele tiden, det går af sig selv. Børn er vant til at skifte mellem forskellige arenaer når de går til fodbold, besøger farmor og mødes med vennerne, de øver sig konstant i det. Desuden sker udvikling i spring, ja netop i diskontinuitet. Så en fremprovokation af det latente kan netop forårsage et spring i udvikling. Børn er deres egen agent, de er virksomme og kompetente, så lad os slippe det løs og lad dem klare det selv, argumenterer de. Nogle forskere fremhæver værdien af ritualer: at sige farvel og holde fest for de afgående og tage imod de nye er nok til at barnet mestrer at skifte arena.

Sådan ser Stig Broström ikke på det. Hans holdning er at der skal være kontinuitet, forstået på den måde at "udfordring og erfaring skal bringes op i forlængelse af det går forud og modificerer det som kommer efter".

"Jeg tror ikke springet går af sig selv. Jeg mener man skal arbejde på at det børnene oplever, hænger sammen. Jeg tror på en rød tråd og på kontinuitet på sikker grund. Jeg tror at børn har brug for sikkerhed og kontinuitet, og så kommer det nye usikre til på den baggrund. Jeg vil gerne slå et slag for drømmen om en sammenhængende pædagogik."

Faktisk eksisterer der rigtig mange projekter med det formål at bygge bro mellem børnehave og skole rundt om i landet, mest organisatoriske overgangsaktiviteter. Typisk at børnene besøger skolen inden skolestart, at børnehaven fx dyrker projekter som skolegrupper, at børnehavelæreren kommer i institutionen eller omvendt at børnene er på skolen og deltager i projektarbejde. Der findes projekter, hvor der knyttes venskaber mellem børnehavebørnene og børnehaveklassebørnene, venskaber som er værdifulde, når børnehavebørnene bliver børnehaveklassen og børnehaveklassen bliver 1. klasse. Der laves forældrearbejde, fælles studierejser for pædagoger og lærere og ikke mindst kulturrejser, hvor pædagoger og lærere besøger hinanden. Og det handler ikke bare omat kigge ind, når man alligevel er i nærheden, det er planlagte besøg uden børn, hvor der noteres, fotograferes og udveksles undren.

Langt hen af vejen bruges der da også de samme begreber og ord i lovgivningen for børnehaveklassen og dagtilbud, kompetenceområderne er begge steder sprog, natur, bevægelse, kultur, sociale kompetencer og lignende.

Så alt i alt gøres der meget arbejdet for at lette overgangen fra børnehave til skole. Men det er ikke godt nok, fremhæver Stig Broström.

"For vi ser at børnene mister kompetencer i overgangen. Er dette ikke en genkendelig situation? Børnehaveklasselæreren møder pædagogen og fortæller om børn som ikke er til at styre, ikke kan modtage en kollektiv besked, og som i det hele taget ikke kan ret meget selv. Pædagogen siger straks: " vi taler ikke om de samme børn!"

Vigtig refleksion

En undersøgelse fra hans egen hånd giver statistisk substans til beskrivelsen. Børnene taber rent faktisk kompetencer og bliver passive osv., men kun frem til efterårsferien. Når de vender tilbage efter efterårsferien er de igen aktive og deltagende.

Er det så ikke ok? Nej mener Stig Broström, to måneder er for lang tid. "For hvem ved hvad negativt det har gjort ved barnet i mellemtiden?"

"Jeg mener det viser at overgangsarbejdet ikke er godt nok, og ikke at det er overflødigt, som nogle hævder. Jeg synes børnene skal føle sig på hjemmebane før efterårsferien."

Et vigtigt element i arbejdet kan være genkendelighed, det vil sige at skabe større genkendelighed fra børnehaven til skolen: "sådan gjorde vi også i børnehaven".

"Man kan fx satse på de samme gennemgående synlige fysiske ting som fx fortællestol eller fortælleposer, og så bare øge udfordringen, altså samme indhold men med progression."

Leg er grundlæggende for børn. Leg er barnet på bølgens top, men er leg altid udviklende eller er det en romantisk forestilling? Og er leg barnets ejendom eller er det også et pædagogisk værktøj? spørger Stig Broström.

"Jeg mener at leg skal indeholde en kreativ imitation og fuldførelse for at være udviklende. At barnet med andre ord tilfører noget selv, kombinerer med noget nyt, så det ikke er ren reproduktion. Og i fuldførelsen ligger for mig at en mere udviklet end barnet fx en voksen giver barnet en tilbagemelding så barnet oplever sig selv hørt og set."

Han illustrerer det med nogle forsøg med såkaldt rammeleg, hvor børnene og de voksne tog udgangspunkt i den samme oplevelse, i dette tilfælde oplæsning af god børnelitteratur. Bagefter snakkede de om det, børnene konstruerede lege på baggrund af det, og de samtalte bagefter om det.

"Det er vigtigt at tale med børnene om legene bagefter, hvad de gør, hvorfor og hvordan, hvad de er blevet gode til. Så de reflekterer og får den bevidsthed om sig selv som subjekt og hvad de kan, som jeg nævnte tidligere. At arbejde på den måde med overgangen tror jeg vil skabe bevidsthed om børns læreprocesser. For vi skal udvikle pædagogikken i børnehaven, så den bliver et indre mentalt tilskud til børnene, til at de udvikler deres læremotiv."