Leder:

Af: Jan Hoby, næstformand i LFS.

Myten om videnssamfundet

Politikerne taler om det. Medierne skriver om det.

Uddannelsessektoren proklamerer det. Professionelle uanset kerneopgave hylder det. Danmark er et vidensamfund.

For hvem kan være imod mere viden, indsigt og forskning? Hvem kan være modstander af beslutninger baseret på faktuelle forhold – forandringer, der har afsæt i andet end overtro og fundamentalisme?

Men når man kradser i overfladen, viser det sig hurtigt, at det er en myte. En myte der baserer sig på misforståelser og ideologiske blålys.

De fleste er tilhængere af viden, indsigt og forskning, men efterhånden kun hvis det bekræfter deres eget synspunkt, eller deres egen faggruppe.

Viden, indsigt og forskning der ikke leverer ’varen’ nedgøres, undergraves og tilintetgøres. Ideologi har det med at skygge for virkeligheden.

Den næsten uanfægtede antagelse, at viden, indsigt og forskning får stadig større betydning i det nationale og det internationale samfund, er en antagelse, der må modificeres kraftigt.

Hvis vi levede i et vidensamfund:

• ville vi ikke have indført den aktuelle skolereform, når viden, indsigt og forskning rent faktisk viser at en længere skoledag ikke giver en bedre skolegang.
• ville vi ikke udsætte børn og unge for lektier, når viden, indsigt og forskning viser, at det ingen faglig effekt har og diskriminerer på køn, kultur og klasse.
• ville vi ikke teste børn fra vuggestue og op, når viden, indsigt og forskning viser, at det diskriminerer og ekskluderer på køn, kultur og klasse.
• ville vi ikke lade uddannelsessystemet forsætte med at reproducere den sociale ulighed i vores samfund, når viden, indsigt og forskning viser, at klassebaggrund betyder alt i uddannelsessystemet.
• ville vi ikke forsætte med at øge arbejdstiden, arbejdspresset og arbejdstempoet, når viden, indsigt og forskning viser, at flere bukker under for presset.
• ville vi ikke fortsætte med at gøre vækst til et mål i sig selv, når viden, indsigt og forskning viser at den globale opvarmning er menneskeskabt, og jagten på profit og uhæmmet vækst er årsagen.

Vi må erkende, at viden, indsigt og forskning og ikke mindst brugen af disse til at indrette og udvikle vores samfund, vores arbejdsliv og vores børns liv, er politiske, ideologiske og fagpolitiske spørgsmål, der mere handler om styrkeforhold og egen vinding, end hvad der faktuelt kan begrundes.

Der findes i dag rigelige mængder af viden, indsigt og forskning der beviser, at det er muligt at finde positive veje mod en mere fair og givtig fremtid med mindre ulighed.

Men det kræver åbenbart, at vi får magt, som vi har agt, hvis vi skal ned ad den vej.