Boganmeldelse:

Vi kan kun blive bedre

Bjørn Kjærs bog ”Inkluderende pædagogik” giver bred viden og en erkendelse af, at vi kun kan blive bedre til inklusion.

Tekst: Katrine Swartz

Vi skal alle inkludere – både i dagtilbuddene og i folkeskolen. I den forbindelse bliver der skrevet mange bøger om at inkludere. En af dem er Bjørg Kjærs Inkluderende pædagogik. Det er en bog som er henvendt til alle med interesse for dagtilbud, pædagogik som profession og børn med særlige behov.

Med børn med særlige behov menes i denne bog børn med psykosociale problemer. Og bogens talrige eksempler er også fra institutioner, som har mange års erfaring med denne gruppe børn og inklusion af dem.

Det betyder, at der er mange eksempler på hvordan det lykkes at inkludere, men det fortæller mig ikke noget om, hvordan personalet i disse institutioner er nået dertil, hvor de er i dag. Jeg får kun at vide, at det har været en flerårig proces for institutionerne. Hele den proces som mange pædagoger står i pt. med pludselig at skulle inkludere, er ikke omtalt i bogen.

Det er den proces jeg godt kunne tænke mig at vide mere om. Men som jeg desværre ikke bliver klogere på med denne bog. Til gengæld for jeg så meget anden ny viden.

Bogen bærer præg af, at Bjørg Kjær har en bred viden – hun har en stor teoretisk viden og har samtidig samlet mange praksis-eksempler fra virkelighedens verden. Denne blanding gør at bogen bliver spændende at læse. Eksemplerne understreger teorien. Alle eksemplerne kommer fra det hun kalder ”de gode eksemplers institutioner”.

Dermed er også sagt at der findes mindre gode institutioner. Flere gange giver hun sin egen holdning til kende. Det er absolut et plus for bogen, at jeg som læser ikke er i tvivl om, hvad forfatteren mener.

Den røde tråd hele bogen igennem er den gode praksis og den gode praktiker. Den gode praksis er kendetegnet ikke bare ved pædagogens tilgang til børnene, men også til kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere. Den gode praktiker er den altid professionelle pædagog.

Den gode praksis er summen af de gode praktikere. En teori som jeg synes er rigtig spændende. For vi mener vel alle, at vi er dygtige pædagoger. Men her kommer man som læser automatisk til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen praksis og tilgang til arbejdet og kollegerne. Og det tror jeg er ganske sundt.

Der bliver skrevet meget om den profesionelle pædagog og den profesionelle kommunikation samt den reflekterende praktiker. Den profesionelle kommunikation er den som er tilkoblet. Det vil sige der er sammenhæng mellem personalets teoretiske viden og deres praktiske erfaringer/observationer samt måden de taler om disse observationer på.

Modsætningen til den tilkoblede kommunikation er dekoblet, hvor teori og praksis betragtes som to forskellige ting.

Hvor ville jeg gerne kunne bryste mig af at være den gode reflekterende praktiker og profesionelle pædagog som udelukkende havde den profesionelle kommunikation med mine kolleger, som også alle var gode reflekterende praktikere. De er der skam, og jeg sætter stor pris på dem.
Men bogen overbeviser mig om, at vi alle kun kan blive endnu bedre. Ikke alle institutioner hører ind under gruppen af ”de gode eksemplers institutioner”. Men vi kan alle stræbe efter at komme til at tilhøre denne gruppe. •

Konklusion:

Jeg giver ”Inkluderende pædagogik” 3 ud af 6 stjerner. Det er en god bog som giver mig ny viden om at inkludere. Men jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal kunne overføre den viden til hverdagen i en institution som ikke er priviligeret med den normering, som de har i de institutioner, der omtales i bogen.

Samtidig bliver den af og til meget teoretisk, hvilket gør bogen temmelig tung at læse. Især hvis man ikke læser så meget teoretisk litteratur i forvejen.

Inkluderende pædagogik
Af Bjørn Kjær
286 sider. Pris 315 kr.
Akademisk Forlag.