Læreplaner

Af Elisabeth Lockert Lange

Fra teori til praksis

Det systematiske arbejde med en læreplan har tilført vuggestuen Det lille Univers øget opmærksomhed på områder som dokumentation og evaluering. Alt sammen med det formål at blive et endnu bedre sted for børn og personale.

Kravet om læreplaner med mål for børnenes kompetencer og udvikling har været en stor udfordring for mange institutioner. Hver især har de taget udgangspunkt i de seks områder, som bekendtgørelsen opstiller: børns personlige udvikling, deres sociale kompetencer, deres sprog, krop og bevægelse, natur og kulturudtryk. De har gjort det på meget forskellig måde, lagt fokus forskellige steder og har, naturligt nok, ud fra deres forskellige pædagogik, også fået meget forskellige årsplaner ud af det.

Systematik, målrettethed og vilje til udvikling synes i høj grad at være nøgleord, når vuggestuen Det lille Univers på Islands Brygge fortæller om, hvordan de har grebet arbejdet med læreplaner an.

Det startede allerede sidste år med møder i bydelen om dels læreplaner, dels den pædagogiske perspektivplan. De fik afdramatiseret hvad det vil sige at lave og at arbejde med læreplanerne, det "farlige" blev taget ud af dem så at sige, og de ikke behøvede bekymre sig for, om de skulle til at lære vuggestuebørnene at læse.

Ledelsesteamet gik grundigt til værks. De sammenlignede grundlag og mål for læreplaner og Københavns Kommunes perspektivplan, og det blev tydeligt at de vigtigste målsætninger i planerne overlappede. Derfor valgte de i første omgang at kombinere de fælles elementer i deres eksisterende årsplan, kommunens perspektivplan og bekendtgørelsen om læreplaner. Det var med andre ord et spørgsmål om at udvikle det, de allerede var i gang med, og handlede ikke om at ændre kurs eller konstruere noget helt andet. Ud fra det valgte de på et personalemøde sidste års fokuspunkter, det vil sige de specifikke ting de ville arbejde med at udvikle.

Principdel og udviklingsdel

I år tog det mere systematiske arbejde med læreplanen fart. I vinter modtog vuggestuen en fyldig vejledning fra forvaltning- en med retningslinjer og redskaber for udarbejdelse af læreplaner. Den har de brugt rigtig meget, da de i år udarbejdede en langt mere fyldestgørende læreplan og årsplan. Faktisk er årsplanen endt på 40 sider, så en pixi-udgave er planlagt.

"Vi arbejder ud fra den struktur, som vejledningen om årsplaner beskriver: med en principdel som fundament og med årlige fokuspunkter som udviklingsarbejde. Principdelen består af værdigrundlaget og menneskesynet, læreplanens seks elementer, og hvordan vi arbejder med dem. Dette er rygraden i vuggestuens liv og det daglige arbejde med børnene. I principdelen har vi også vores pædagogiske visioner for, hvad vi vil med arbejdet med børnene. Principdelen er den del af årsplanen, som vi ikke vil give køb på", fortæller leder Solvej Hansen og souschef Heidi Stephensen.

Fokuspunkterne i årsplan/læreplan skifter år for år. Det er udviklingspunkter som de udvælger, fordi de gerne vil blive dygtigere til netop det i år.

Helt konkret greb de arbejdet an på den måde at de to i ledelsesteamet læste retningslinjerne og den nuværende årsplan grundigt. Sammen gennemgik de dem punkt for punkt og undersøgte, hvor deres årsplan var helt som den skulle være, hvor den trængte til at udbygges, og hvor den ganske enkelt manglede vigtige områder.

"Denne proces har betydet at vi har teoretiseret og reflekteret mere end vi plejer, og vi har været meget glade for at arbejde på den måde. Vi har også fået en bedre årsplan ud af det", vurderer Solvej Hansen.

Det har betydet at flere områder er blevet udbygget og samlet i beskrivelsen. Det gælder fx arbejdet med børn med særlige behov og sproglig tilegnelse og sprogudvikling. Også ledelsesarbejdet og forventninger til forældrene er systematiseret og beskrevet mere grundigt.

Dokumentation i centrum

Den store forskel fra deres tidligere måde at arbejde med årsplaner på ligger først og fremmest i kravet om dokumentation og evaluering. Og arbejdet med at dokumentere og evaluere vuggestuens arbejde er noget nyt.

"I vores nye måde at arbejde på er der krav om at vi tænker i, hvordan vi vil dokumentere vores arbejde med fokuspunkterne. Og som vi bruger evaluering, ser jeg det som noget positivt. Vi gør det fremadrettet, vi stiller os selv spørgsmål som fx: hvad har vi lært, og hvad kan vi bruge og arbejde videre på. Vi har også tidligere i nogen grad arbejdet på den måde, men det har ikke været så synligt som det er nu, og vi har ikke været så gode til at beskrive det", fremhæver Heidi Stephensen.

Solvej Hansen supplerer: "Vores tidligere evaluering af arbejdet var især ikke så systematisk, som vi har lagt op til nu. Nu er vi meget målrettede, vi vælger hvilken ende vi vil starte med, hvilken metode vi vil bruge osv. Og så ender det med at blive sat op i årsplanen."

Hun kan godt se en teoretisk fare for at man ved at være så målrettet i for høj grad spores ind på snævre områder og derved mister en masse andet.

"Men jeg oplever ikke at det er sket. Læreplanen blokerer ikke for alt det andet vi laver med børnene. Tværtimod har vi fået noget ud af at arbejde på denne måde, i forhold til den gamle årsplan. Vi har skullet præcisere, hvad vi mener med tingene, og det har været lærerigt."

De erkender begge to at forældrene måske ikke registrerer deres dokumentationsarbejde som dokumentation.

"De tænker måske ikke så meget på at de fotos af aktiviteter, der hænger her i vuggestuen er en del af vores dokumentationsarbejde. Det gør heller ikke så meget. Men de vil kunne se at det er det daglige arbejde med børnene, og de vil nok også kunne se den røde tråd i det. Det væsentlige er at forældrebestyrelsen kan ser planen og sammenhængen i det. For det er det grundlag, der ligger som baggrund for alt andet; for at vi kan udfylde det vi siger vi kan, og leve op til det, vi sætter i gang", siger Heidi Stephensen.

Udviklingspunkter

Det har været de to i ledelsesteamet, der har skrevet selve årsplanen. Personalet er selvfølgelig med i alle beslutninger, men selve det skriftlige arbejde med at få det formuleret har de valgt at gøre selv.

"Personale er med til at vælge fokuspunkter, og de er med i alt der har med holdninger og beslutninger at gøre. Men vi har valgt at tage skrivearbejdet. Dels er der et øget skrivepres generelt, dels er det for besværligt at uddelegere afsnit og derefter samle mange menneskers sprog. Vi mener heller ikke at det er vigtigt at alle er med til at formulere det skriftligt, tværtimod er det vigtigt at sproget fremstår læsevenligt og ensartet. Men personalet læser selvfølgelig årsplanen igennem, ligesom forældrebestyrelsen holder møder om den. Begge parter skal jo kunne stå ved den", understreger Solvej Hansen.

Hun fremhæver at personalegruppen i Det lille Univers er stolte af at kunne levere en årsplan som den de nu er færdige med.

"De er også stolte af det arbejde der bliver gjort her og af at arbejde her. Men vi har også en meget dygtig personalegruppe med en høj faglighed og stor målrettethed. Folk tør meget her i vuggestuen."

Udviklingsarbejde er derfor en vigtig del af vuggestuen. Og dermed fokuspunkterne som de i fællesskab vælger ud fra spørgsmålet: hvad vil og kan vi blive dygtigere til i år?

I dette års plan har de udvalgt et fokuspunkt for personalet, et for ledelsen, et for børnene og et for forældrene. Det betyder selvfølgelig ikke at andre områder, overvejelser omkring dem og planer for dem ikke beskrives og realiseres. Men fokuspunktet arbejdes der ekstra systematisk med, bl.a. via dokumentationen.

Som specifikt fokuspunkt for børnene har de valgt sprogscreening. Målet er at spotte børn med tale- og sprogproblemer hurtigt og få givet hjælp til dem gennem talepædagoger tidligere end før.

"Vi håber på at vi får sat ind langt før i forhold til børn med disse problemer. Vi arbejder i forvejen med børnenes sprogudvikling, og derfor valgte vi at gå med i det screeningsprojekt, som kører her i bydelen. Det kan tilføre vores institution noget nyt", vurderer Heidi Stephensen.

Selve projektet er placeret i PPR, som allerede har instrueret nogle af de ansatte i vuggestuen. Det lille Univers er foreløbig på begynderplan med projektet, men tanken er at de instruerede efterhånden skal undervise resten af personalet, for det er personalet selv som skal lave screeningen af børnene. projektet testes eller screenes alle 2-6 årige børn. Det foregår med en kuffert med en bamse som har en masse tilbehør. Mens den voksne leger med barnet og bamsen spørger hun på en måde, så barnets viden og kunnen om sprog, farver, begreber osv. bliver tydeligt og observerbart. Forældrene laver noget tilsvarende hjemme.

Som fokuspunkt i forhold til personalet har de valgt kollegial supervision, og forhold til ledelsen har de valgt ledelse af 1. og 2. orden. De to udviklingspunkter hænger sammen. Ledelse af 1. og 2. orden handler meget om at arbejde med at gøre personalets selvledelse mulig bl.a. ved at tilrettelægge rammerne for det. I dette tilfælde rammerne for en god og tryg kollegial supervision. En ekstern konsulent har samtidig lært personalet, hvordan de skal supervisere hinanden.

Målet er at det skal være fremadrettet og idéudviklende. For det lever fint side om side med systematik og målrettethed.