Pædagogiske læreplaner

Af Tine Bjerre Larsen

Læringsrum

Formuler jeres syn på læring, opstil brede mål, så læring ikke bliver skoleagtig, tag afsæt i virkeligheden og gør den pædagogiske læreplan enkel, så I ikke mister lysten undervejs, anbefaler Unni Lind, seminarielærer på Københavns Pædagogseminarium.

Nogle dagtilbud har allerede lavet deres pædagogiske læreplan, andre skal først til at i gang. Og hvordan skal man så tage fat på opgaven med at opstille mål for børns læring og tilrettelægge det pædagogiske arbejde for at få dem indfriet?

Unni Lind, som er seminarielærer på Københavns Pædagogseminarium, anbefaler, at man begynder med at gøre sig klart, hvad for et syn på læring og børn, man har i institutionen.

"Det kan man f.eks. gøre ved se på de fortællinger, hvor der foregår læring i hverdagslivet. Det kunne være situationen i garderoben, når børnene tager tøj på, som man satte sig for at beskrive: "Maria kan ikke få sine overtræksbukser på, men får hjælp af Sara, der viser, hvordan hun skal gøre. Pædagogen sidder og trøster Peter, der har slået sig"....

"Den fortælling vil vise, at læring både er noget motorisk, men også noget socialt. Det er noget, der foregår spontant, og der er altid flere "læringsrum" i gang samtidigt. En stor del af læringsprocesserne handler om, at børn lærer af hinanden. Ud fra fortællingen kan man diskutere, hvad man synes er vigtigt og trække principper og værdier frem. Måske vil de handle om, at læring kræver tid. At læring sker i en omsorgsfuld atmosfære, og at det handler om, at der sker flere ting på en gang."

Fortællingen sætter spørgsmål ved rutiner og vaner, og i en institution, hvor personalet havde kigget på de sociale kompetencer, fik de øje på overraskende ting, fortæller Unni Lind.

"Den ene stue havde skrevet en fortælling om en lille pige, der udviste en utrolig indfølende adfærd i forhold til sine kammerater. Den anden stue havde beskrevet den samme pige som en lidt hysterisk og besværlig person. De to fortællinger fik personalets øjne op for, at læring er noget, der foregår over tid, og at deres måde at agere på også havde en betydning i forhold til børnene. Den lille pige, som de normalt ikke tillagde så store kompetencer, havde pludselig taget en autoritet på sig, og havde gennemgået en læring", siger Unni Lind.

Videooptagelser er en anden måde at synliggøre den læring på, som finder sted hele tiden. Og at se sig selv på skærm virker som noget af en øjenåbner.

"Jeg var ude i en institution, hvor de voksne havde en opfattelse af, at det var så hyggeligt at sidde i rundkreds og synge med børnene. På videoen sad de fleste af børnene og så ud som om, det ikke var spor sjovt, og pædagogen havde travlt med at få nogle af børnene til at blive i rundkredsen. I institutionen blev man hurtigt enige om at finde på nogle andre måder at have sang og musik på", siger Unni Lind.

De fysiske rammer styrer læringen

Når man har formuleret sit syn på læring, er næste skridt at opstille nogle mål for de seks områder, som læringen ifølge loven skal omfatte. Det drejer sig om: børns personlige udvikling, deres socia- le kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og kultur. Man kan tage udgangspunkt i bekendtgørelsen, pjecer eller modeller – men det er en god ide at kigge på virksomhedsplanen for at se, hvordan man hidtil har arbejdet med temaerne, foreslår Unni Lind.

"Måske vil man få øje på, hvor man er mindre godt dækket ind og kunne være mere fantasifuld. Hvis det drejer sig om emnet natur, så kan man tale om, hvordan man skal sætte naturen i spil på legepladsen. I stedet for at børnene bare er "ude på legepladsen", kan man i højere grad inddrage rummet. Man kan lave bålplads eller kreative og skabe kunst, så skal man sørge for, at der er spændende materialer, flotte farver og lækkert papir at gå i gang med", siger Unni Lind.

Ikke indlæring og skole

Når man opstiller mål for sin institution, er det også vigtigt, at man sætter dem i forhold til sin virkelighed. "I en årrække lavede man flotte hensigtserklæringer med ambitiøse mål og gode værdier, som alle kunne være enige om. Men man var dårlige til at forholde sig til realiseringen af de flotte hensigter. Hvis man er en institution på 1. sal i indre by, er man nødt til at forholde sig til det vilkår, når man f.eks. arbejder med temaet krop og bevægelse. Det er der, hvor vi nu med læreplanerne skal blive mere præcise og grundige i vores overvejelser", siger Unni Lind.

Loven stiller ikke krav om, at man opstiller snævre indlæringsmål, og Unni Lind opfordrer til, at man gør målene brede og generelle.

"Som pædagog har man en teoretisk og praktisk viden om, hvad børn gør og kan i forhold til en normal udvikling. Den viden bruger man som en indre rettesnor, men samtidig ved man, at børn er forskellige og udvikler sig forskelligt. Det er vigtigt at leve med den forskellighed og ikke lægge op til at krydse af, hvor mange børn, der har lært at tælle til ti."

Når målene skal være brede, handler det om, at daginstitutioner skal blive ved med at være daginstitutioner og ikke førskoler.

"Presset om mere læring og kundskaber i daginstitutionerne bliver ikke mindre i fremtiden, og jeg ser en risiko for, at man søger nemme veje og tilrettelægger traditionelle undervisningssituationer i vuggestuen og børnehaven. Men i daginstitutioner er man daginstitutionsbarn, og det er ikke meningen, at de skal sidde stille i børnehaven. At være skoleparat handler om at være selvhjulpen, at kunne klare toiletbesøg og have en god dialog med sine kammerater i stedet for at slås."

Unni Lind slår til lyd for en "pædagogisk dagsorden" og har skrevet en bog om, hvordan man kan gøre det. Pointen er, at man skal undgå at lave læreplaner med et voksenstyret læringssyn.

"Planer er udtryk for, at der foregår en målrettet læring, men det er en læring, som er forskellig fra den i skolen. Det er en læring, som typisk foregår i mindre grupper, hvor børnene fordyber sig i noget, de synes er specielt interessant. Alle laver ikke det samme på samme tid og skal ikke nå i mål samtidig. Læring i daginstitutioner er ikke så resultatorienteret, men der er ingen grund til at være bange for, at børn ikke bliver dygtige af at gå i daginstitution".

Klædt på til argumentation med forældre

Unni Lind opfordrer pædagoger til at kaste sig ud i læreplansarbejdet i stedet for at vente på, at kommunen kommer med deres bud.

"Man kan ikke forvente, at andre uden for praksis kan komme med de vises sten. Og jo hurtigere man går aktivt ind i at udvikle læreplaner, jo større er chancen for, at man får lavet nogle, der vil gøre en forskel. I forhold til personalets faglige udvikling og erkendelse og i forhold til at synliggøre institutionens praksis og børnelivet over for omverden. Hvis man har den indstilling, at man bare skal udfylde kommunens skemaer og så få det overstået, så er læreplanerne ikke det papir værd, de er skrevet på", siger Unni Lind.

Brugt rigtigt kan læreplaner betyde et stort løft for pædagogfaget, og så vil de klæde pædagoger bedre på over for de moderne velargumenterende forældre, mener hun.

"Forældre stiller spørgsmål og vil f.eks. vide, hvorfor der ikke er IT i børnehaven, og tit svarer pædagoger med et "det har vi bare ikke". Men det er ikke tilstrækkeligt. Man skal kunne begrunde det, man gør eller ikke gør. Det kan være, at man ikke indfører IT-undervisning, fordi det bryder med institutionens måde at tænke læring på.

Man kan ikke forvente, at folk uden for institutionslivet har den samme forståelse for læring som pædagoger. En far, der er ingeniør f.eks., opfatter læring på en helt anden måde, og hvis han skal have respekt for daginstitutionens arbejde kræver det, at personalet kan formidle deres måde at tænke læring og børn på", siger Unni Lind.

Skemaer skaber overblik

Man kan vælge at lave læreplanen som en tekst, men indpakningen er ikke helt ligegyldig, mener hun.

"Man skal gøre noget ud af opsætningen, og det er en god ide at bruge billeder og illustrationer til hvert område. Det er ikke vigtigt i forhold til børnenes liv og læring, men jeg tror personalet undgår en detailundersøgelse fra forvaltningen, hvis det virker som om man har styr på målene og sit arbejde.

Et skema er godt til at skabe overblik. Det drejer sig i hvert fald om at tænke i systematik, og beskrive sit læringssyn, sine mål i forhold til temaerne i loven, og hvordan man vil arbejde med hvert tema, så man sikrer, at der findes læringsprocesser sted", siger Unni Lind.

Hun opfordrer til, at man gør læreplanerne enkle, så man ikke knækker halsen og mister lysten.

"Nogle institutioner har været hårdt ramt af krav om at skulle arbejde med kompetencer, intelligenser og modeller, og der kan være en risiko for, at læreplaner bliver noget, der bare skal overstås.

Det kan ende med, at man bare skriver det, man ved, der skal stå, og så har det ingen betydning for praksis. Man mister helt den refleksion og erkendelse af arbejdet med børnene og sig selv, som læreplaner skal sætte i gang", siger Unni Lind.

Gode råd om pædagogiske læreplaner

Beskriv jeres syn på børns læring. Gør det med afsæt i praksis – brug f.eks. historiefortælling eller videooptagelser af læringssituationer i hverdagen.

Opstil brede og generelle mål for lovens seks temaer, så I undgår at skabe snævre indlæringsmål og traditionelle undervisningssituationer for børnene.
Sørg for at målene forholder sig til virkeligheden. For eksempel i forhold til institutionens indretning og placering på første sal eller ude i en skov. Skemaer skaber overblik og opsætningen af tekst og billeder er ikke ligegyldig.

Loven om pædagogiske læreplaner

Der er ikke tale om en ny lov, men om et tillæg til Serviceloven, nemlig § 8a, som trådte i kraft 1. august 2004. Tillægget præciserer indholdet i dagtilbuddene og gør det obligatorisk, at man beskriver, hvordan man vil sikre og støtte børns læring. Ifølge loven skal det gøres i forhold til følgende seks temaer:

Barnets alsidige personlige udvikling
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Natur og naturfænomener
Kultur og kulturelle udtryksformer

Man behøver ikke at strukturere sin pædagogiske læreplan efter de seks temaer, og kan supplere med andre temaer. Læs mere om læreplaner på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders hjemmeside www.minff.dk (link er ikke længere aktivt, red.). Her findes lov, bekendtgørelse, pjecer og en artikelsamling fra en udpeget ekspertgruppe, som har givet et bud på, hvordan.