Øresundsmiljøskolen

Af Elisabeth Lockert lange

I vand til livet

Et besøg på Øresundsmiljøskolen giver børnehavebørn mulighed for at gå i vandet med waders, fange fisk og krabber, se, smage, lugte og røre. Kort sagt bruge deres nysgerrighed, udvide deres verden og deres oplevelser. Og så er det gratis for kommunens daginstitutioner.

Der er koncentration i luften, da de ni børnehavebørn samles omkring bålpladsen for at høre om krabber, waders og fisk. De finder sten til deres krabbeklemme, pakker den ind i stof og skærer et stykke af en stærkt lugtende sild af og sætter det fast i klemmen. Det vil sige nogle af børnene gør. Andre reagerer med "adr, den lugter" og må have hjælp af pædagog Frank Olesen.

Vi er ved Carls Bastion på Christianshavn, hvor Øresundsmiljøskolen netop har startet sæsonen. Og man skal ikke lade sig narre af navnet, for miljøværkstedet er også for børnehavebørn. Øresundsmiljøskolen er et af Københavns Kommunes tre miljøværksteder, de to andre er dels Naturværkstedet Kløvermarken, dels Vandværkstedet i Valby.

Frank Olesen arbejder i alle tre miljøværksteder foruden i en daginstitution på Nørrebro. Han er ansvarlig for projektet Børnehaver og Miljø, som involverer alle tre værksteder. Værkstederne startede i sin tid som skoletilbud, men med projektet er det også blevet et tilbud, og gratis, til kommunens børnehaver. Børnehaver og Miljø er en del af Miljøtjenesten, som er et samarbejde mellem U&U, F&A og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Børnene tester deres krabbeklemme i et lille basin uden krabber før de skal bruges for alvor. Så går turen ind i selve bastionen for at hente sikkerhedsveste og waders, eller kæmpegummistøvler som Viktor kalder dem. Carls Bastion er fra 1690 og i to etager. Nederst er der store akvarier med fisk, muslinger og krabber, og børnene skal straks hen og kigge og røre ved vandet. For alt er i børnehøjde. Også det andet bassin, som står klar til det børnene selv fanger. Herinde hænger også alle waderserne med fødderne opad, foruden diverse plancher og billeder af havets goder.

På første sal, som er det gamle krudtlager, er der tomt lige nu. Det bruges af Foreningen Norden, som driver Øresundsmiljøskolen i samarbejde med Miljøtjenesten, til udstillinger.

Udenfor vil tre ud af de fire piger alligevel ikke være med, kun Petrea går entusiastisk i gang med at tage sine waders og sikkerhedsvest på. Lidt senere følger to af pigerne trop og går med ned til vandet. Kun Johanne fastholder at hun ikke vil.

Vejret er fint denne aprildag, solen begynder at få magt, det er vindstille, og vandet står lavt, så børnene kan gå langt ud. Vel ude presser vandet mod fødder og ben, og mudderet vil næsten ikke slippe ens fødder. Børnene har net med ud og fanger under stor begejstring planter, fisk, muslinger og andet godt, som de bringer ind til kanten. Der sorteres det og lægges i kar med den tørskoede Johanne som nidkær vagt.

Nysgerrighed som drivkraft

Dorte Salomonsen er marinebiolog og leder af Øresundsmiljøskolen.

"Vi har i kommunen haft naturtilbud til børn i mange år, men vi syntes vi manglede hav. Vi var tre der i fællesskab lavede et oplæg og derefter et pilotprojekt. Målet var og er at sikre at der er aktiviteter for børn i alle aldre", siger hun.

Sæsonen starter som regel først i maj og slutter i oktober.

"Det overordnede mål for Miljøtjenesten er at skabe en ny generation af miljøbevidste mennesker, men for børnehavebørnene selv er det nysgerrigheden der driver dem. Det er den som giver dem mod på selv at turde og selv at undersøge", fortæller Frank Olesen, som er uddannet pædagog med "profilering i natur", som han siger.

Det er et område han er glad for at kunne formidle til børnene. Og desuden skal man starte i en tidlig alder med at stimulere nysgerrigheden, når målet er voksne ansvarsbevidste og bæredygtige mennesker.

"Det er fx ikke et mål her at børnene får en masse at vide. Aktivite- terne skal kunne tale for sig selv så at sige: sejle i kano, fiske selv, fange krabber selv, få lov til at føle på fiskene osv. I Valby at eksperimentere med skibe og vand, og i Kløvermarken at lave mad over bål. Det er alt sammen unikke aktiviteter som taler for sig selv. Børnene skal opleve at det er en spændende verden og at der er forskellige måder at opleve på. Ikke kun se, men også smage, lugte, røre. Her bruger de sanser, som de ikke bruger ret meget andre steder. De mærker kulden fra vandet mod benene, de rører ved vandet, og de lugter fiskene, muslinger og krabberne. Det fjerner frygten for naturen, fjerner fremmedheden."

Et forløb med Frank Olesen tager to-timer, eller hvad børnene kan holde til. Ofte passer det med halvanden time med frokost og afrunding bagefter. Og man skal ikke forvente et nøje fastlagt struktureret forløb."Jeg lægger vægt på, hvilken børnegruppe der er tale om. Der er selvfølgelig en rød tråd i forløbet, fx at man går ud i vandet i waders, men ellers retter jeg det ind til målgruppen. Der er stor forskel på en tre-årig og seks-årig, og der er også stor forskel på en vild drengegruppe og en gruppe stille piger. Det er med andre ord ikke et færdigt forløb, men følger børnenes præmisser og behov."

Derfor udvikler forløbene sig også hele tiden, fortæller han. For både børnenes og hans egen skyld. Forløbet i dag koncentrerer sig om små dyr i havet, bunddyr, hundestejler, krabber.

"Mange børn har ikke prøvet at røre ved dyr, og der er også mange som aldrig har været i vand. Bl.a. mange tosprogede børn, men også institutioner, hvor det at bruge naturen bare ikke er en del af kulturen. Der er meget forskel på institutioner, og det skal være en udfordring både for dem, der er vant til det og for dem der ikke er. Derfor sørger vi for en stor bredde."

Unikke natursteder

De tre arbejdende miljøværksteder er meget forskellige. Og, understreger Frank Olesen, hver især unikke.

"Det gælder om at udnytte det særlige ved dem. Vandværkstedet er mere eksperimenterende og iscenesat, hvor børnene kan gøre deres erfaringer med vand, sand, vind og skibe. Og i Kløvermarken kan børnene slippes løs og lege selv. Her på Carls Bastion har vi det rå, fisker og jager, men det er et forløb, og derfor skal aktiviteterne i sig selv være spændende nok til at bære det. Derfor kan vi også finde på at bruge rollespil, hvor de voksne agerer fx haletudse og fortæller dens liv og udvikling."

Pædagogisk er de produktorienterede, fortæller han: Børnene får ofte noget med hjem.

"Vi er glade hvis børnene går hjem og fortæller om besøget og tager det med helt ind i stuen. Derfor får de ofte noget med hjem til spisebordet, de kan snakke om. Og til institutionen måske en opskrift på, hvordan de kan bruge naturen."

I alt vil der i år blive udbudt mellem 160 og 170 forløb på de tre miljøværksteder tilsammen. Nogle af dem er rettet mod særlige grupper med særlige behov. Fx er der på Naturværkstedet i Kløvermarken et forløb for tosprogede børn, særligt tilrettelagt for de yngste, et forløb som går over 2-3 besøg og som lægger op til både fordybelse og motoriske udfordringer.

Håbet er at miljøværkstederne bliver så naturlig en del af daginstitutionernes liv at projektet er nødt til at udvides og vokse, bl.a. til at kunne bruges om vinteren. For behovet er der, er Frank Olesens faste overbevisning, som på sigt også gerne vil have fritidshjemmene med. De børn som én gang har været der, kommer i hvert fald igen.

"Det er leg og oplevelse. Og det er en glæde at se dem tage udfordringer op og gøre ting, de aldrig har prøvet før."

Du kan finde de tre miljøværksteder hjemmesiden www.groen-skole.dk og du kan booke tid til et forløb hos Frank Olesen på Øresundsmiljøskolen på 33 66 43 70.