Læreplaner

Af Tine Bjerre Larsen

Et eventyrligt sted

Børn lærer mest, når de er glade og aktive, så det er vigtigt at indrette daginstitutionen med smukke farver, former og stimulerende miljøer, mener Hans Henrik Knoop.

Hvordan og hvornår børn lærer er nødvendigt at vide, når man skal lave sine læreplaner.

Ifølge psykolog og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Hans Henrik Knoop, lærer børn grundlæggende helt af sig selv og uden tvang. De er født med en naturlig lyst til at lære, men de lærer mest, når de er aktive, glade og nysgerrige i et trygt, oplevelsesrigt og stimulerende miljø. Derfor bør man i daginstitutionerne forsøge at skabe lege- og læringsrum, som ikke er præfabrikerede, men som lægger op til, at børnene selv skaber og bygger videre i dem.

"Kliniske, kedelige og ensformige legesteder inspirerer ikke til aktivitet. Det gør til gengæld rum, som er varierede, og som er bygget op, så børnene kan udforske og vokse i dem. Det kan være alt fra byggelegepladser med bålplads og klatrejungle til rum, hvor man kan lege butik, frisørsalon eller dukkehus."

"Det skal være miljøer, der generelt understøtter børns, og specielt de to køns forskelligheder og forskellige interesser, men som også gør det muligt at mødes på tværs af interesser. Det bør være æstetisk smukke miljøer, hvor farver og former varierer, men dog er samstemte. Og det bør være steder, hvor man både er tryg og mærker barndommens udfordrende eventyr", siger Hans Henrik Knoop.

Det er optimalt, hvis børnene både oplever en rigdom af indtryk og har mulighed for at udtrykke sig personligt.

"Nysgerrighed er noget, der kommer indefra som udtryk for en lyst til at lære og undersøge ting. Resultatet af nysgerrigheden er både dét, man skaber i det indre, som vi ofte kalder læring f.eks. hukommelse, personlighed og kompetence; og dét man skaber i det ydre, som vi ofte kalder kreativitet. Det kan være det, at man opfinder en ny leg eller et billede man tegner. Det viser sig, at de mest optimale læreprocesser ofte indebærer en kombination af at være nysgerrig og intenst skabende – og det er som bekendt kendetegnet på en god leg", siger Hans Henrik Knoop.

For at lære optimalt skal børn altså være aktive, nysgerrige – og gerne i "flow"."En virkelig interessant aktivitet, som f.eks. at bygge hule i krattet eller bygge et hemmeligt dukkehus skaber ofte en intens tilstand af målrettethed, som man kalder "flow". Når man er i "flow", er man tilbøjelig til at glemme tid og sted, fordi man er fuldstændig fokuseret, samtidig med at man er optimalt udfordret. Det er en meget nydelsesfuld tilstand, hvor legen næsten leger sig selv, og hvor ideer og handlinger nærmest flyder frit i den retning, der nu er bedst for dem – deraf ordet "flow", siger Hans Henrik Knoop.

De seks gode pejlemærker

For små børn handler læring ikke om faglighed, men om at de oplever et rigt miljø, og som hjælp til at sikre at de gør det, kan man som udgangspunkt fint bruge lovens seks fokusområder, mener Hans Henrik Knoop.

"De seks områder angiver alle vigtige aspekter af et godt dagtilbud. Natur og kultur angår henholdsvis det ikke-menneskeskabte og det menneskeskabte. Personlige og sociale kompetencer handler henholdsvis om at udvikle sig selv og udvikle sit forhold til de andre. Og krop og sprog handler forenklet sagt om at gøre noget, og om at snakke om det man gør. Der er efter min mening tale om glimrende pejlemærker, som man kan bruge i hverdagen og på forældremøder. Hvis man f.eks. diskuterer, hvorfor der er tre piger, som ikke rigtigt er med, kan man bruge temaerne som en slags tjekliste og kigge på, om det er fordi, at pigerne ikke er med sprogligt eller ikke bidrager kulturelt, at problemerne opstår", siger Hans Henrik Knoop.

Han er ikke bekymret for, at de pædagogiske læreplaner vil betyde skole ind ad bagvejen. Men understreger at læring i daginstitutioner ikke handler om abstrakte skolefag, men om konkrete, umiddelbart nødvendige kompetencer. Her spiller pædagoger en stor rolle. De er vigtige bærere af værdier og normer, mener Hans Henrik Knoop.

"Børnene skal opleve, at de voksne i daginstitutionen vil dem noget og ikke er ligeglade. De voksne skal i ord og handling personificere de pædagogiske idealer og fremstå som stærke enkeltpersoner, der tør sætte grænser og er til at stole på."

"Barnet lærer ved at være sammen med og beundre en pædagog, men også ved at være med til at riste pølser ved bålpladsen eller bare sidde at lytte og tale med sine kammerater. Når barnet vælger den røde farve fremfor den blå, træffer det et valg og lærer, hvem det selv er: "Jeg er sådan en, der elsker rød" eller "Jeg er en, der bare gør sådan her". Vi lærer hvert sekund gennem hele livet", siger Hans Henrik Knoop.

Planer skal give tryghed og energi

Når man skal formulere sin pædagogiske læreplan, skal man finde ud af, hvad der er det vigtige for "os her i institutionen". Formulér f.eks. idealer, værdier og mål for hvordan I gerne vil have, at institutionen ser ud om to år, lyder opfordringen.

"Kan man tegne et meningsfuldt fremtidsbillede, kan man også hurtigt udvikle nogle attraktive mål at gå efter. Det kan f.eks. være målet at "skabe en hverdag for børnene, hvor værdierne støtte og udfordring er i stadig balance". En læreplan skal så være et middel til at nå det mål, og hvis den ikke fører til målet – hvis man f.eks. kan se, at børnene eller pædagogerne trods læreplanen ofte sidder passivt hen med tomme øjne – ja så ødelægger læreplanen tilsyneladende pædagogikken, og så må man forbedre den", siger Hans Henrik Knoop.

At man er klar over, hvad man vil og ikke leder processen med læreplanerne for stift, er helt afgørende for, om de kommer til at virke.

"Hvis man er uklar på sine mål, står man forsvarsløs over for bureaukratisering, for så bliver læreplanen hurtigt mål i sig selv, og fattiggørelsen af børnenes hverdag er en realitet. Det afgørende for om planer virker er, om de gør læreprocesser bedre og virker energigivende. Gode planer kridter en bane op, der giver tryghed og lyst til at udfolde sig frit, på samme måde som en opdateret kalender eller et håndboldbane gør."

"Verden er så kompleks, at det kan være svært at vælge ud. Med læreplanerne har pædagoger et redskab, der gør, at det pædagogiske personale kan få tid og rum at fordybe sig i udvalgte områder uden at få dårlig samvittighed over det", mener Hans Henrik Knoop.

Stærke positive følelser giver klæbehjerne

Ifølge Hans Henrik Knoop peger forskningen på, at engagerede mennesker lærer meget mere end uengagerede, fordi den engagerede spontant suger til sig, og fordi man husker stærke oplevelser meget længere end flade oplevelser. Man skelner i dag mellem tre aspekter af positive følelser eller "lykke": det rare liv, det nydelsesfulde liv og det meningsfulde liv. Alle tre slags lykke er vigtige for læring, men på forskellig vis:

1. "Det rare liv" består i kortvarige glimt af lykke, som når man hører en vittighed, spiser chokolade eller lytter til god musik. Det rare liv er typisk ikke særlig lærerigt i sig selv, men det er en vigtig forudsætning for læring. Sørg derfor for at institutionen er et hyggeligt, trygt og inspirerende sted for børn at være. Der skal være en god tone, voksne de er trygge ved og kammerater, der ikke mobber. Og der skal være gode fysiske forhold med bl.a. god mad, gode soveforhold og god mulighed for at komme på toilettet på en rar måde.
2. "Det nydelsesfulde liv", også kaldet "flow" opstår typisk under længerevarende fordybelse i noget, der er stærkt engagerende. Det er en tilstand, børn typisk er i, når de leger, og det er ofte ekstremt lærerigt, fordi tilstanden forudsætter en kombination af at være optimalt udfordret og optimalt koncentreret.
3. "Det meningsfulde liv" indebærer, at man oplever at være del af noget meget større end en selv. For børn handler det primært om varm social tilknytning – til mor, far og betydningsfulde voksne i dagtilbudet. For voksne handler det også om at være stolt af det, man foretager sig, om at opleve at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og om at føle sig hjemme i tilværelsen.