Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Af Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS
Ikke alle traditioner bør gentages…
Jeg spekulerer ofte over, hvor mange gange man kan fodre hunden med sin egen hale? De københavnske politikere har gennem de seneste 10 år omstillet den kommunale service, så den bedre matcher borgernes behov. København udvikler sig som storby og socialt ansvarlig kommune. Så poetisk kan det udtrykkes. Bag formuleringerne gemmer sig dog en sandhed, som år for år har udløst et stadigt stigende pres på netop den selv samme service. En stor del af pengene hentes nemlig op af den ene pengekasse for at blive lagt ned i en ny. Devisen er, at forringes budgettet med en årlig bid, så effektiviseres medarbejdernes indsats løbende. Det mistede hentes ind gennem et personale, der løber hurtigere. Konsekvensen er, at der år for år pålægges forvaltninger og institutioner besparelser. Til gengæld kan politikerne bryste sig af de nye initiativer, det på den måde bliver muligt at sætte i værk. Det svarer til at fodre hunden med sin egen hale og forvente, at det kan gentages igen året efter – og efter – og efter igen.
De københavnske politikere befinder sig endnu engang midt i de traditionelle budgetforhandlinger. Stort set samtlige områder, hvor LFS har medlemmer, er i spil. Stort set alle steder opereres med reduktioner i personalet. Samtidig overvejes lukninger eller reduktioner på en række områder. I sidste ende øger begge dele blot presset på de medarbejdere, der er tilbage. Politikerne synes at forestille sig, at fjernes et tilbud eller reduceres personalet, så bliver borgernes behov nok mindre lige der. Men sådan virker det jo ikke i praksis. Har borgerne modtaget et tilbud gennem en tid, eksisterer behovet fortsat. Nu er der bare færre til at tilvejebringe det. Lad mig afslutningsvist erindre politikerne om endnu et af de principper, de selv har vedtaget: "Der skal være overensstemmelse mellem de i udvalgenes budgetbidrag afsatte beløb og de foreslåede servicemål."
Og lad os så begynde at diskutere byens fortsatte udvikling og personalepolitikken som to sider af samme sag. Det er på tide at lukke øjnene op og se virkeligheden på kommunens arbejdspladser. Der er ikke plads til reduktioner. Det psykiske arbejdsmiljø har ringe vilkår. Lokale ledere presses hårdt og lades tilbage med ansvaret for en opgave, der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at udføre. Omstillingsbidraget har sat sine tydelige spor. Hunden udmagres, hvis den fodres med sin egen hale.
Den tidligere overborgmester yndede at sige, at det går ufatteligt godt i København. Gad vide hvad en kommende overborgmester mener? Bolden er hermed givet op.