Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Bagsiden
Når barndommen går i stykker…..
Splinter er navnet på en CD med en stribe sange eller digte til sang, alle skrevet af anbragte børn og unge. Splinter udtrykker de mange følelser og tanker som børn og unge har, når de ikke kan vokse op hos deres egne forældre. Sangene synges af unge fra De 4 Årstider, og musikken er også lavet af en af de unge, Stefan Jul Gunnersen.
Sangene kommer fra et teaterstykke "Tør du?", skrevet og opført af de unge selv. Det er et stort ønske fra de anbragte børn og unge at føle sig hørt og respekteret. Ud fra egne livserfaringer har børnene og de unge i De 4 Årstider sat ord på de følelser. Splinter kan købes i De 4 Årstider og bestilles i pladebutikker landte over.
Prisen er 150 kr. og overskuddet går til nye projekter for de anbragte børn og unge i De 4 Årstider. De 4Årstider er et netværksted og efterværnstilbud for nuværende og tidligere anbragte børn og unge i alderen 10 til 26 år. Det ligger på Nørrebro, nærmere bestemt i Guldbergsgade.