Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Stressuddannelse af ledere

I disse tider hvor så mange medarbejdere går ned med stress, har FTF været ude med et krav om at ledere bør tage en uddannelse i, hvordan man håndterer stress, tilspidsede situationer og psykisk arbejdsmiljø. Bag kravet ligger en undersøgelse, der viser at 70 pct. af de lønmodtagere som organisationen har spurgt, føler sig svigtet af deres nærmeste leder. De vurderer at lederen ikke påtager sig ansvaret for at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Ledernes Hovedorganisation advarer mod at gøre stressuddannelse til et lovgivningskrav.

Ny pyramide med fysisk aktivitet

Den traditionelle kostpyramide er væltet om på siden, og fysisk aktivitet har fået sin helt egen side. Der lægges vægt på, at kalorieindtaget skal tilpasses aktivitetsniveauet. Den nye pyramide er i overensstemmelse med de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger, hvor fysisk aktivitet også er integreret som en del af anbefalingerne. Pyramiden er derfor et godt bud på hvordan fysisk aktivitet kan kombineres med de øvrige kostråd.

Pyramiden bygger på de nye officielle amerikanske kostanbefalinger, der blev offentliggjort i januar 2005. Pyramiden skal bevidstgøre amerikanerne om vigtigheden af at spise sundt og være fysisk aktiv hver dag.

Pyramidens kostdel er delt op i de 5 overordnede dele: Kornprodukter, og halvdelen skal være fuldkornsprodukter.

Grønsager. Frugt, vaieret og juice skal ikke fylde for meget. Mælk. Kød og bønner, inklusiv fisken. Der er i pyramiden også gjort plads til fedtstoffer og tomme kalorier fra fx slik, sodavand, chips og alkohol. Ved fedtstofferne fremhæves olier og nødder frem for smør og fedt fra kød. Omkring de tomme kalorier pointeres det, at der kun er begrænset plads til dem, og først når man har spist de andre dele i pyramiden.

På hjemmesiden www.altomkost.dk (link er ikke længere aktivt, red.) kan du beregne din egen personlige kostpyramide, for der findes ikke kun én pyramide men mange. Beregningen sker ud fra køn, alder og hvor fysisk aktivt man er.

Miljøfestival i København

Det summer af liv, alt springer ud, solen skinner, syrenerne dufter, det er maj. En slentretur langs Søerne i København under de blomstrende kastanietræer er fristende. Og hvorfor ikke? Der er Miljøfestival i byen og masser at se på for både voksne og børn. Sådan skriver Københavns Kommune i en optimistisk pressemeddelelse om byens Miljøfestival 26.-29. maj.

Og der er også en del at komme efter. I Lille Paris på Sortedams Dosseringen er Mad og Markedspladsen flyttet ind med et væld af økologiske varer, te, brød og alt det eksotiske, som stimulerer smagsløgene. Eller hvad med økologiske cremer og myggespray? På Nørrebro ved Dronning Louises Bro og Kaffesalonen er der aktiviteter for børn, unge og barnlige sjæle. Det foregår på Natur- og Teknikpladsen, hvor man kan sejle en tur på søen, se på fisk eller besøge et hus med sol- og vindenergi. I den anden ende af Søerne er naturen flyttet ind på Rådhuspladsen. Et slaraffenland for naturelskende børn og voksne med hang til bål, træskærerarbejde, pileskov, græsplæner og sansestier.

Er der kræfter til mere, så er lokale kræfter rundt om i resten af København også i fuld gang med at sætte fokus på miljøet med en masse lokale arrangementer.

Alle arrangementerne kan man læse mere om på www.miljoefestival.dk (link ikke længere aktivt, red.)

Børn høres stadig ikke

Børn høres generelt stadig alt for lidt, når de anbringes uden for familien. En undersøgelse af 240 anbringelsessager i Københavns Amt og Søllerød kommune viser, at 85 pct. af børnene mellem 6 og 9 år ikke er blevet hørt. Det samme gælder for ca. hvert 3. barn i gruppen af 10-14 årige og for ca. 14 pct. af de 15-17 årige. Ifølge loven skal barnet høres, fra det er 12 år. Undersøgelsen viser desuden, at det kniber med at få lagt den lovpligtige handleplan for anbringelsen. Den mangler i 1/3 af sagerne. Den lovpligtige forundersøgelse mangler også i mange af sagerne, og her er der en markant forskel på, om anbringelsen er foretaget i amtsligt eller kommunalt regi. I over halvdelen af de børnesager, hvor kommunen alene har stået for anbringelsen, foreligger der ikke en forundersøgelse, mens der gør i 95 pct. af de sager, hvor amt og kommune sammen har sat en anbringelse i gang. Sociolog Gunvor Christensen, der har stået for undersøgelsen, siger til Politikken at det giver stof til eftertanke, når man tænker på, at anbringelsesområdet efter kommunalreformen overgår til kommunalt regi.

Vold mod unge piger

En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at hver tiende pige i 9. klasse har været udsat for vold. For hver tiende af dem kommer volden fra kæresten. Tallet bekræftes af at antallet af skadestuekontakt efter vold er steget eksplosivt blandt de 15-19 årige piger. Også Center for Voldtægtsofre oplever at en stor andel af henvendelserne til dem er fra piger under 15 år, og at to af hver tre af dem kender deres gerningsmand. Til tider begås voldtægten ved private fester af mænd udefra, men i de fleste tilfælde er det en person, offeret kender i forvejen, skriver Information. Ligestillingsministeriets rapport fra efteråret 2004 "Mænds vold mod kvinder" konkluderer, at unge kvinder har 3 gange større risiko for at blive udsat for vold end kvinder generelt. Tallene stammer fra Institut for Folkesundhed. En del af stigningen i voldstallet kan forklares med mere åbenhed omkring vold, kvinder der tidligere ville bortforklare volden som ulykker, erkender nu, at de har været udsat for vold. Også tallene fra rapporten "Ung og køn" fra Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte viser en stor overvægt af unge piger, der har været udsat for partnervold. Rapporten viser også, at pigerne i højere grad end drengene oplever, at volden er "virkelig slem" eller "forfærdelig".