Børneteater

Af Randi K. Pedersen (DJ)

På Børneteaterfestival 2005 i Ringsted vekslede veloplagt småbørnsteater med ung, meningsfuld musikdramatik, der gik lige i publikum.

H. C. Andersen-året præger årets nye børneteaterforestillinger. Nogle fordyber sig så stærkt i indholdet, at forestillingerne ligefrem hedder noget andet end eventyrerne. Nedenstående anbefalinger af nogle af festivalens bedste forestillinger kan bane vej, hvis man går efter mesterdigteren og andre store oplevelser. Eller vil undgå de dårlige teatertilbud, der stadig er for mange af!

Eventyrlige solospil

I "Ønsk!" inviterer Teater Lampe de yngste på frydefuld humor og enkel, poetisk billedmagi. Eventyret om den standhaftige tinsoldat har taget skikkelse af en hoben blyanter, en saks og et par fjer. Det sidste er den yndige danserinde, soldaten så inderligt ønsker sig til kone. Lyserødt papir klippes til i hjerteform, så vi ikke glemmer kærligheden! og en trekantet avis er både hat og skib. Det kæntrer, og tinsoldaten synker mod havets bund, hvor han reddes af en fisk. Lykkelig genser han sin danserinde, men havner desværre i kakkelovnen sammen med hende. Lidt trist, hvis ikke lige Teater Lampe klogt lod kærligheden leve videre. Den fine forestilling myldrer med sjove og sære figurer og mennesker. Men alle spilles så fremragende af fortælleren, at hver får sin egen farverige personlighed og stemme og er nemme at følge.

Teatret Møllen byder også på en stor H. C. Andersen oplevelse for mindre børn, opført af en suveræn soloskuespiller. "Jorden er rund" fabulerer friskt og moderne og i forrygende spillestil over historien om Svinedrengen/prinsen. Han er blevet en målrettet fyr. Én der ikke tøver med at vende ryggen til prinsessen, der ellers starter højt til vejrs på en ubeskrivelig trone af gamle rør, men som ikke lever op til hans idealer. Hun er til gengæld blevet mere sød og snusfornuftig. En lille overlever, der "ups" lidt rystet må erkende, at også den kongelige far har slået hånden af hende. Redningen er en jordomrejse, men projektet vokser til monsterstørrelse. Prinsessen nøjes med en stige, kravler over taget og glæder sig til at dufte til roser og lytte til en ægte nattergal. Og af egen erfaring at kunne sige, at jorden er rund.

Vigtig nyskabelse

"Hva´ laver en prins?". Svarene under optakten til Musikteatret Undergrundens "Svinedrengen" viste, at nutidens drenge ikke kun er til playstations og hårdtslående helte. En ærlig prins går også an. Men selvom de lyserødeste prinsessedrømme får ben at gå på - i pinkfarvede strømper, er portrættet af kongedatteren mindre flatterende. Fra Andersens hånd er hun en forvænt og tomhjernet pige, som betaler prisen for manglende kvalitetssans og menneskelighed. Ikke alene går hun glip af fine gaver, hun mister også kærlighed og kongerige. Den nyskrevne børneopera krydser behændigt mellem det 19. og det 21. århundrede. Med iørefaldende, moderne musik i muntre forløb følges den grumme og grinagtige dramatisering af eventyret om prinsessen. Hende, der vælger det kunstige og siger "Duer ikke, væk!" til det ægte.

En vigtig nyskabelse er udnævnelsen af Danmarks første Statsensemble for børneteater. I tre år skal Theater La Balance og Corona Danseteater under navnet Corona La Balance i fællesskab deler æren og pengene. Forinden har Theater La Balance dog skabt sin egen, humoristiske udgave af "Prinsessen på ærten", der med klarsyn og farvestærk fantasi digter videre på H.C. Andersen. Historien fortælles bagfra, og ligesom prinsessens sengested har det moderne eventyrunivers mange lag. Den kongelige grønært er sat på museum med panserglas og silkepuder og opleves med en herlig hørm af naftalin i næsen. Ærtens evne til at skelne rigtige prinsesser fra falske er dog vigtigere end pragten, og nutidens prinsesse er skæg og sej. En skøn rollemodel for tyl- og flæsefikserede tilskuere, når hun fræser rundt i rød regnfrakke uden at slippe sin indre virkelighed. Eller hanker op i den kuede, stilige prins så de kan danse til musikkens frække skift fra klassisk til cha-cha-cha og tango.

Drømmen om succes

Det nye Teater Hund holder standarden med pletskuddet "Æblet og ormen - og diskussionen om, hvem der kom først" . For det superskønne æble Frank handler det nu mest om at blive set -på tryk, på tv eller allerhelst som filmstjerne! Det kræver blot et diplom med ret til komme i butik, så Frank træner og øver sig, mens tøseæblerne Ingrid Marie og Cox Orange rapper "Frank er rund og blank, har de rette mål". Så med ét kryber ormen Sylvester frisk og frejdig ud af Franks runde æblevom og påstår, at den kom først! Og da kun det perfekte tåles i æblernes ubønhørlige konkurrenceverden, mobbes og rystes Frank straks ned af træet. Henrik Ipsens dialog med sig selv i rollerne som Frank og Sylvester er rørende morsom og giver konflikten mellem dem tragikomiske dimensioner. Og midt i ulykken indser Frank, at det vigtigste ikke er en pletfri overflade, men det, der er inden i .

Så klog er Jakob ikke i nystartede Munk & Pollners "Jeg er sgu´ da ikke narkoman!" Nej - ikke i begyndelsen, hvor han og vennen Anders i 10. klasse dyrker deres musikerdrømme. De vil jo bare spille, og voksne er fucking dumme! Men efter to dage i øvelokalet med narko og guldbajere er der dømt nedtur, og ti år senere er Jakob død. Det sjove weekendmisbrug tog magten fra ham, og modsat Anders havde han ingen til at sige stop. Jakobs velbjergede far nøjedes med at banke hans mor. Forestillingen postulerer ikke, at det er hele forklaringen på et ungt, forspildt liv. Tværtimod er der et valg og et ansvar, drengene selv må tage. Visuelt er der skrællet ind til benet - blot lidt musikalsk isenkram og to skuespillere med enorm gennemslagskraft - også musikalsk. Men nok til, at den tragiske historie tydeligt rammer et ungt publikum.

Den virkelige virkelighed

Med "Q est" går Holbæk Teater et skridt videre mod ren realisme. Debatforestillingen er et dramadokumentarisk vidnesbyrd om prostitution. Men selvom eks-prostituerede Odile fortæller sin historie direkte fra scenen, hæftes den op med stærke, visuelle udtryk. En meterhøj brudekjole hviler på et stålskelet formet som en edderkop, fra hvis indre en smidig kvindekrop i rød latexdragt snor sig ned på gulvet. Senere viser danseren "arbejdet" som prostitueret i lak og læderpisk -rystende, men lærerigt. Selv optræder Odile i dramatisk sort som udtryk for livslang sorg over at være misbrugt af sin far og medbringende en bog i elegant, knaldrød indbinding. Men bogen bliver aldrig åbnet. Det er ikke nødvendigt at friske op på hukommelsen for at berette om et liv i prostitution ? først som S/M escortpige og siden på et traditionelt bordel.

Manipuleret virkelighed er temaet i Odsherreds Teaters fremragende "Underværket - The Re-Mohammedy Show" . På en simpel, åben scene med plastomviklede kontormøbler rådyrkes musikvideoens æstetik med enorm effekt. Men indholdet og sigtet er et andet. Det handler om unge, omklamrede af en medieverden, hvor realitytilbudenes pseudo-virkelighed skaber frygt for at mærke den ægte virkelighed. Unge for hvem Tvillingetårnenes fald er en ringe kopi af Hollywoodudgaverne og Titanics forlis meget bedre med fed musik. Med satirisk træfsikkerhed stikkes sylen i underholdningsindustriens sort-hvide forenklinger, der skaber et fortegnet og fordomsfuldt verdensbillede. Nemt at overskue og velegnet til fastholdelse af fjendebilleder. "Underværket" er en musikdramatisk kraftudladning fra fire knaldgode skuespillere, hvis rock?n roll konfrontations teater får unge tilskuere op af stolene.

"Ønsk!" 2 - 6 år - Teatret Lampe www.teatret-lampe.dk
"Jorden er rund" 4 - 8 år - Teatret Møllen www.teatretmoellen.dk (link er ikke længere aktivt, red.) "Svinedrengen" 3 - 8 år Musikteatret Undergrunden www.undergrunden.cc
"Prinsessen på ærten" 7 - 11 år - Theater la Balance www.labalance.dk (link ikke længere aktivt, red.)
"Æblet og ormen" 4 - 10 år - Teater Hund www.teaterhund.dk
"Jeg er sgu? da ikke narkoman!" fra 13 år og op - Munk & Pollner www.munkogpollner.dk (link ikke længere aktivt)
"Q est" fra 14 år og op - Holbæk Teater www.het.dk (link ikke længere aktivt) "Underværket" fra 14 år og op - Odsherred Teater www.odsherredteater.dk

Teater fremmer forståelsen

Betty Nansen Teatrets integrationsprojekter med teater er populært blandt unge

Det begyndte som en kunstnerisk ambition. Cheferne for Betty Nansen Teatret i København Peter Langdal og Henrik Hartman ville spille teater, der tog stilling til den verden, vi lever i. Projekterne "De andres tanker" og efterfølgende "Players Project" skulle gøre os klogere på de fremmede.

I dag har man en hel afdeling, som udelukkende beskæftiger sig med teater og integration. C:NTACT, som den kaldes, rummer dog også underafdelinger for film, radio og kommunikation. Krumtappen i det hele er længerevarende undervisningsforløb med workshops og produktioner beregnet på offentliggørelse i samarbejde med bl.a. DR. Mette Wolf Iversen og Jakob Holm fra Betty Nansens Teatrets dramaturgiat fortalte om succesen på et formidlerseminar ved årets Børneteaterfestival. Ifølge teatrets manifest fremmes integration ikke ved blot at være sammen, men ved at være sammen om noget . Det bekræftede en snak med tre unge deltagere i Players Project, der alle fortsætter i C:NTACT.

En lærerig proces

Femtenårige Zerife har i knapt et år været med i Betty Nansens Teatrets integrationsprojekt. Hun er født i Danmark med tyrkiskkurdisk baggrund og havde fordomme om teater som noget med konger og prinsesser. Alligevel meldte hun sig til "Players Project", hvorfor?

"Det lød interessant, at det var et integrationsprojekt med teate r . Det var en sjov, ny måde til at vise, hvordan indvandrere har det i Danmark i stedet for de sædvanlige historier i medierne. Jeg tror også nok, at jeg har lært andre noget ved at deltage, men jeg har også selv lært en masse af dem."

Zerife vidste ikke, at Betty Nansen Teatret var et stort, professionelt teater. Nu ser hun alle teatrets forestillinger også på Edison og blader ikke mere forbi omtaler af teaterforestillinger. "Tværtimod læser jeg dem!", siger hun.

Sami på 22 år er af pakistansk oprindelse og gik på produktionsskole, da han i august 2004 blev inviteret til et møde om integrationsprojektet. Han havde heller ikke tænkt på teater før, men syntes om instruktøren. I dag mener han, at det er vigtigt at stå på en scene og fortælle live om f. eks. racisme.

"Hvis man gør det godt, så hører folk virkelig efter. Men det skal være godt med et godt budskab og interessant for én selv og også for tilskueren. Teatret er også selvudviklende, fordi det bygger på ens egne følelser. Det skubber én lidt højere op, og når proppen først er af flasken, hjælper det til at slappe af og få tingene sagt."

Sami har medvirket i en af Betty Nansen Teatrets repertoireforestillinger og vil gerne arbejde med teater fremover. Hvis altså det er godt .

Teatre tager ansvar

Somaliske Zainab er 19 år og har altid lavet teater, senest på en produktionsskole. Derfor meldte hun sig til Betty Nansen Teatrets projekt uden at vide, hvad det var. Det har hun fået så meget ud af, at hun stærkt overvejer en fremtid som teaterterapeut.

"Det har vært rart at møde andre med samme oplevelser, det har været en slags terapi og har gjort det nemmere også at fortælle min historie udenfor scenen. Teater er en rigtig, rigtig god måde at bearbejde svære ting på og gavner også en masse andre mennesker, som ser det. Mange indvandrere og flygtninge har så travlt med lære at være danske, at de næsten glemmer fortiden. Et teaterprojekt får en til at huske de forfærdelige historier, men også til at komme i tanke om de gode."

Og på teatret, mener Zainab, skal der være plads til de kærlige og sjove ting, man jo også har oplevet i sit gamle land.

Betty Nansen Teatrets integrationsprojekter udtrykker et ønske om at efterleve og forstærke sit ansvar som kulturinstitution. Årets Børneteaterfestival viste klart, at også forestillinger for børn og unge er med til at sætte fokus på livet som - eller med - flygtninge og indvandrere.