Aktivitetscenteret Jydeholmen

Af Elisabeth Lockert Lange

Pædagogen som stifinder

Gennem et par år har Aktivitetscenter Jydeholmen arbejdet med et fornyelsesprojekt. De har sat fokus på konflikter og mobning, og de gjorde det først og fremmest gennem en proces hvor de tilførte sig selv og brugerne redskaber og bevidsthed. De står tilbage med en klar succes: brugerne støtter og tager hensyn til hinanden, og personalet er blevet mindre konfliktsky.

Det startede med at Serviceloven ændrede hele tilgangen til handicappede. De skulle medinddrages, have maksimal indflydelse på deres eget liv og i det hele taget have mulighed for at leve et liv så tæt på det normale som muligt.

Det stillede ganske nye krav til institutionerne, til pædagogikken og til pædagogerne. Og selv om det efterhånden er seks år siden, er der stadig mange af brugerne og beboerne rundt omkring på landets institutioner, som har været institutionaliseret gennem et langt liv og oplevet at de ansatte styrede deres liv og tog ansvar for dem. Omvæltningen har på godt og ondt givet ganske andre dilemmaer og problematikker end den gamle pædagogik med pædagoger som vidste bedst.

På Aktivitetscenter Jydeholmen satte de for et par år siden et fornyelsesprojekt i gang med deres 65 udviklingshæmmede brugere, nogle velfungerende andre mindre velfungerende og 15 ansatte, "for når verden forandrer sig, må vi også".

"Vi oplevede at vi måtte ændre på det psykiske klima. Der blev ganske enkelt for mange konflikter. Især de bedst fungerende brugere skabte mange konflikter i forhold til de dårligst fungerende, og det måtte vi løse. Det har vi først og fremmest gjort ved at give dem mere ansvar og samtidig værktøjerne, så de kan bruge ansvarligheden i praksis. Bl.a. i det pædagogfrie rum, som vi kalder det. Et opholdsrum hvor brugerne selv styrer tingene og selv tager ansvar for hvad de bruger det til", fortæller pædagog og tillidsrepræsentant Steen Petersen.

Leder Sonja Juhl Heiberg supplerer:

"Vi havde problemer med ukvemsord og omgangen dem indbyrdes og også over for os. Men i stedet for at tilrettevise som tidligere, arbejder vi nu på andre niveauer, vi er så at sige stifindere som sammen med brugerne finder en sti, som de ønsker og kan honorere, og sådan at de selv kan mærke konsekvenserne. Og hvis noget går galt, er vi deres sikkerhedsnet."

Teater om mobning

Jydeholmen lagde ud med to fremtidsværksteder, et for brugerne og et for personalet.

"Vi kom langt omkring, og det var meget værdifuldt", fortæller de to pædagoger.

De har brugt visionerne i dagligdagen, for efter fremtidsværkstedernes brainstorming skulle det implementeres. De bad Dialogteatret komme ud til en anti-mobbe-dag for at synliggøre problematikkerne for brugerne. (Dialogteatret er et interaktivt teater som viser forskellige løsninger på forskellige typer konflikter. Løsningerne foreslås af publikum som i det hele taget deltager meget aktivt).

"Brugerne var med i hele forløbet, det var deres dagsorden, og de kom på banen. Når mobningen blev vist og brugerne så den, så følte de med offeret og syntes det var synd. De ville også gerne finde ud af at gøre det anderledes, og det er tydeligt at de har kompetencerne til at løse konflikter – når de får rum og hjælp til det", fortæller Sonja Juhl Heiberg og tilføjer:

"Det var en meget stærk oplevelse, og vi optog det hele på video. Den kigger vi på fra tid til anden, og så tager vi emnet op og taler om det igen. Oplevelsen er helt klart kommet til at betyde meget i hverdagen."

De ansatte har desuden samlet meget viden om diverse værktøjer til kommunikation, relationsarbejde og pædagogiske metoder. De har bl.a. lært redskaber via Marte Meo, girafsprog, anerkendende samtale og neuropædagogik (en pædagogik som meget målrettet går ind præcis der hvor hjerneskaden er så at sige).

Undervejs har de fået langt mere fokus på brugernes egne styrker, og derigennem kunnet understøtte at de selv løser problemerne og ikke skal have alt løst gennem de ansatte.

Samtidig fastlagde Jydeholmen en række retningslinjer og politikker bl.a. for den indbyrdes omgangsform foruden en egentlig voldspolitik, så det er klart for personalet, hvad de gør hvornår.

Resultaterne af deres arbejde kan de sagtens se, og "det er en succes som vi må tage til os – for vi har givet rum til det."

"Den største effekt vi ser er brugerne imellem. Tidligere var de dårligere fungerende ret ugleset. Nu kommer nogle af de bedre fungerende ned i deres gruppe og hjælper dem. Og hvis der bliver talt grimt siger de selv, at "sådan taler vi ikke til hinanden". De tager også mere ansvar for hinanden. Fx har vi en bruger, som kan finde på at gå herfra. Men nu siger andre af brugerne til ham “bliv nu her”", fortæller Steen Petersen.

Pædagogikken

Midt i al succesen er pædagogens rolle meget forandret.

"Ændringerne har åbnet for andre reaktionsmønstre, og vi skal ind og forklare og argumentere i stedet for at sige til brugerne, hvad de skal gøre og ikke gøre. Det er en succes, men samtidig er det blevet sværere at være pædagog. Det er en meget mere spændende måde at arbejde på, men også mere krævende", erkender Sonja Juhl Heiberg.

Et nøgleord i arbejdet er ligeværdighed. Det begreb arbejder de meget med i praksis, når de taler med deres brugere. Ud over at brugerne har mere ansvar og medbestemmelse, så holder de ansatte sig heller ikke tilbage for at undskylde, hvis de har klokket i det. I starten var brugerne lidt forbavsede når den ansatte sagde "det har du ret i", men de sætter pris på det.

Jydeholmen som værksted og aktivitetscenter er 30 år gammelt og i centret var der tidligere meget produktion, montage og pakkeri.

"Men de gamle mønstre er i opløsning også på den front. Det ufaglærte arbejde er forsvundet. Så vi skal tænke i andre baner i forhold til aktiviteter og hvilke kompetencer brugerne har brug for at udvikle", peger Steen Petersen på.

Ærgerligt nok er deres brugere for gamle i forhold til det prisværdige projekt ved Utterslev Skole "det rummelige arbejdsmarked". Et AMUkursus fik de dog tre af deres brugere på.

Men andre aktiviteter er der mange af, både inden for de grupper som brugerne er opdelt i og på tværs af dem. Bl.a. er der en mandegruppe og en kvindegruppe, "hvor meget tages under behandling".

"Det skaber alt sammen en nysgerrighed, som brugerne også kan bruge i deres liv uden for Jydeholmen. Og vi kan se det rykker. Fx flytter flere og flere brugere i egen bolig eller i kollektiver."

Det faglige i højsædet

Fornyelsesprojektet har også skabt ændringer indadtil så at sige, de ansatte imellem.

"Undervejs har vi haft intense debatter om pædagogik, for de nye krav betyder også at vi er nødt til i højere grad at understøtte hinanden og sparre med hinanden om hvad vi kan gøre for at løse problemer der opstår. Vi skal i langt højere grad koordinere vores pædagogik og vores holdning til hvad vi skal gøre i bestemte situationer. Vi er kommet tættere på hinanden", fortæller Steen Petersen.

Sonja Juhl Heiberg supplerer: "Tidligere kunne det være vanskeligt at korrigere hinanden, vi havde en berøringsangst over for at gøre hinanden kede af det. Efter vores dialoger har vi fået facaden af og med gode kommunikationsredskaber er det meget lettere nu at sige "det undrer mig". Vi er også blevet gode til at sige fra, når vi ikke magter noget lige nu, til at tage en time-out."

Steen Petersen uddyber: "Vi bliver på egen banehalvdel så at sige, så det ikke bliver en personlig konflikt, men sætter det faglige i højsædet, så det bliver ufarligt at tale om det pædagogiske."

Deres pædagogiske arbejde indebærer meget dokumentation og meget skriftlighed. Der bliver lavet en udviklingsplan som er det overordnede visionære redskab, som synliggør pædagogikken og de målbare pædagogiske resultater. Alt bliver skrevet ned omkring hver enkelt bruger. Pædagogikken er fælles ejendom og åben for diskussion. Ud over det går de en gang om måneden i dybden med en bruger, hvor de ofte inddrager ny viden og folk udefra.

Faktisk går de så meget ind for skriftlighed at de har nedsat en skrivegruppe, som tager sig af det når der kommer nye opgaver, retningslinjer etc. Samtidig synliggør skrivegruppen arbejdspladsens holdning til pædagogik og faglighed.

Bygningen som aktivitetscentret ligger i har været under renovering de sidste mange måneder. Det har været et støjhelvede, siger de to pædagoger. De ville ønske at de havde fået at vide hvor ubeskrivelig larmen ville blive, så de kunne være flyttet ud inden det startede. Men som de siger: "Hvis vi ikke havde haft så stærkt et sammenhold i personalegruppen så var vi gået fra hinanden."