Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Daginstitutioner prioriterer forældresamarbejdet
Underretninger. Når det pædagogiske personale i daginstitutionerne ikke underretter om flere børn i mistrivsel, er det et udtryk for, at det pædagogiske personale oftest prioriterer forældresamarbejdet og når resultater ad den vej. Personalet frygter også, at en underretning er lig med et afbrudt forældresamarbejde.
Tekst: Trine Mariager
Gennem et godt forældresamarbejde kan man nå langt i forhold til at løse problemer med mistrivsel, eller forebygge at det overhovedet når så vidt. Det kan være årsagen til at så få underretninger om mistrivsel kommer fra daginstitutionerne.
Det konstaterer afdelingschef i Frederiksberg Kommunes Familieafdeling, Hans Henrik Plange.
Han mener ikke, at det er fordi, det pædagogiske personale svigter børnene, når de ikke underretter mere end de gør:
”Det pædagogiske personale i daginstitutionerne ser typisk forældrene to gange dagligt. Det betyder, at der er et godt samarbejde mellem de to parter. Det her samarbejde gør, at daginstitutionerne langt hen ad vejen selv løser de problemer, der måtte være, og derfor ender de sager ikke med underretninger.”
Men der er grænser for, hvor langt det pædagogiske personale skal gå. Det mener pædagogisk konsulent på Amager, Dorthe Brink. Hun oplever ofte, at personalet er i et dilemma, når de står over for en underretning.
”Pædagoger vil så gerne samarbejde med forældrene, og når der opstår uenighed mellem pædagoger og forældre, der er så alvorlig, at pædagogerne er nødsaget til at underrette kommunen, så betyder det i de fleste tilfælde et afbrudt samarbejde mellem pædagog og forældre,” fortæller Dorthe Brink og fortsætter: ”Det er ikke i pædagogernes interesse og det vil i praksis sige, at pædagoger i nogle tilfælde strækker sig lidt for langt.”
Ikke på bekostning af børnene
Formand for Børnerådet, Per Larsen, er positiv over for pædagogers prioritering af godt forældresamarbejde, men påpeger, at personalet under ingen omstændigheder må forsømme deres skærpede underretningspligt:
”Umiddelbart synes jeg, at det er positivt, at pædagogerne værner om samarbejdet med forældrene. Men det må bare aldrig blive på bekostning af barnets trivsel. Pædagoger har skærpet underretningspligt, og de må aldrig forsømme at underrette,” siger han.
Per Larsen mener ikke, at et godt forældresamarbejde nødvendigvis bør ophøre på grund af en underretning:
”Jeg mener godt, man både kan vægte et stærkt samarbejde med forældrene og så leve op til sin forpligtelse om skærpet underretningspligt. En underretningspligt fører jo ikke automatisk til en tvangsfjernelse, så det handler også om at forklare forældrene, at en underretning er en bekymring og en måde at sikre sig, at barnet og familien får den hjælp, der er brug for.”
”Vi er barnets advokat”
”Selvfølgelig skal vi have et godt samarbejde med forældrene. Vi er jo sammen om et fælles mål, nemlig barnets ve og vel. Men vi er barnets advokat og vi skal varetage barnets tarv – ikke forældrenes. ” Det siger klyngeleder i Bispebjerg, Nina Dam Jensen. Hun har været uddannet pædagog siden 1986, og har 19 års erfaring som leder. Hun har i mange år arbejdet i socialt belastede områder, og er vant til at forholde sig til de dilemmaer, der opstår, når man oplever, at et barn mistrives. Noget af det, hun har lagt mærke til i sit arbejde i daginstitutioner er, at der nemt kan ske et skred i det pædagogiske personales normalbegreb:
”Når man arbejder i et socialt belastet miljø, så skal man være ekstremt bevidst om, at ens normalbegreb kan skride. For man begynder som personale helt naturligt at blive en del af den kultur man er i. Jeg har været rundt i mange forskellige institutioner i belastede områder, hvor jeg oplevede, at personalets normalbegreb for børns udvikling og trivsel var meget langt fra min egen,” siger Nina Dam Jensen.
Hun mener her, at de pædagogiske ledere har en vigtig opgave foran sig til at hjælpe det pædagogiske personale med at tage de svære samtaler, og magte opgaven – selv når den virker for stor og uoverkommelig:
Vi skal huske, at vi skal være os selv bekendt. Og derfor er lederens rolle enormt vigtig her. Vi skal tage nogle af de svære samtaler med forældrene, så det ikke hviler på det personale, der ser forældrene hver eneste dag. Det kan være med til at bevare forældresamarbejdet”. •