Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Rapport fra SFI
Ungdomssanktion virker ikke
En rapport fra SFI viser, at ungdomssanktionen ikke virker efter hensigten, og endog i flere tilfælde virker stik mod hensigten.
Ungdomssanktionen er et alternativ til en ubetinget fængselsstraf. I 2001 blev det muligt at idømme 15-17- årige, der har begået grov personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, en ungdomssanktion. Det blev det i kraft af nogle tilføjelser til straffeloven og serviceloven. Frem til den 31. december 2004 er 244 unge blevet idømt sanktionen. Den består af et toårigt behandlingsforløb i tre faser: en på en sikret ungdomsinstitution, en på en åben institution og en udslusningsfase. Den indebærer en handleplan med såvel opdragende, uddannelses- og integrationsmæssige aspekter.
Formålet er at hjælpe de unge ud af en kriminel løbebane gennem en struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling. Men indtil videre har det skortet på sammenhæng i den socialpædagogiske behandling.
Socialforskningsinstituttets undersøgelse er baseret på interview med 10 unge og deres sagsbehandlere, med ledende personale på sikrede institutioner og med observation på udvalgte åbne institutioner.
Ifølge rapporten mangler behandlingen af de unge kriminelle både sammenhæng og mål. Kommunerne får ikke lagt planer med klare mål for fremtiden, for handleplaner udarbejdes ikke systematisk. Desuden inddrages de unge stort set ikke, for handleplanerne udarbejdes sjældent i samarbejde med dem og deres forældre, som loven ellers kræver.
Det faktum at de unge ikke bliver inddraget kan være én af årsagerne til, at de er negative over for behandlingen. Flere af dem kan ikke se meningen med sanktionen og ville have foretrukket en traditionel fængselsstraf, fordi den ville have været hurtigere overstået.
En anden årsag som rapporten afdækker er at de unge relativt ofte og flere gange bliver flyttet frem og tilbage mellem sikrede og åbne institutioner, og der er sjældent nogen socialpædagogisk sammenhæng mellem de forskellige perioder. Yderligere peger rapporten på at det socialpædagogiske personale på de enkelte institutioner ikke har et fælles syn på, hvordan de unge skal behandles.
Mangel på fælles faglig tilgang
Institutionernes arbejde med de unge er hæmmet af det opsplittede forløb og selvom der kan dispenseres fra de tre faser, har faseforløbet og dommens angivelser i praksis forrang frem for et hensigtsmæssigt forløb. Rapporten peger på at praksis på institutionerne har fokus på at afvikle, og "de ansattes bestræbelser glider ofte umærkeligt fra at ville sætte en udvikling frem mod et mål i gang til at ville sørge for, at tiden går uden problemer", som dens forfattere skriver i deres resumé.
De har ikke kunnet få øje på særlig mange egentlige behandlingstiltag på institutionerne. Og ikke alle steder er det faglige grundlag og metoderne heller særlig klare, selvom medarbejderne ofte er meget engagerede.
Manglen på en fælles faglig tilgang til de unge inklusiv uenighed om hvordan man håndterer forskellige forskellige konflikter betyder let at behandlingen eller den socialpædagogiske påvirkning af den unge kan blive tilfældig og uden blivende betydning.
Rapporten peger da også på at anbringelse på de socialpædagogiske institutioner ikke rammer behovet hos ret mange af de unge: "For de af de unge, som har forholdsvis mange ressourcer og ikke er grundlæggende personligt belastede af dårlig familiebaggrund, misbrugsproblemer eller psykiske problemer, ser institutionsanbringelse langt fra hjemmet ud til at være direkte uhensigtsmæssig", skriver forfatterne i deres resumé.
Heller ikke for unge med tunge problemer og brudte og opløste familier er det den rigtige vej mod en integration i samfundat at blive anbragt på en institution. Men rapporten erkender også at alternativerne er mindre oplagte for disse unge, fordi der ofte ikke er ressourcer at bygge på i deres familie og netværk i øvrigt. Disse unge ser ikke ud til at være i gang med resocialisering efter ungdomssanktionens ophør, så der er behov for at der sikres dem en fortsat indsats.
Den kvalitative undersøgelsen er lavet for Socialministeriet som et supplement til en kvantitativ undersøgelse af de første 72 forløb, som Justitsministeriet har sat i værk.
EL
Ungdomssanktionen i kvalitativ belysning. Ti unge og ni institutioner. Socialforskningsinstituttet. Selve rapporten kan downloades www.sfi.dk