Kampagne - mod vold mod børn

SE MIG

Den igangværende kampagne fra socialministeriet mod vold mod børn har indtil nu primært været rettet mod forældre og befolkningen generelt. Nu skal fagpersonale indvolveres. Fra starten af august vil kampagnen søge at ruste dem til at forhindre overgreb mod børn.

Se mig - lyder den indirekte opfordring fra et barn, som har været udsat for et voldeligt overgreb. Og dem er der ikke så helt få af. Ingen ved præcis, hvor mange danske børn, der får tæsk derhjemme, men hvert år dør otte børn som følge af mishandling eller vanrøgt, og som regel er det barnets forældre eller stedforældre der udøver volden.

De voldelige overgreb mod børn har været konstant gennem de seneste 10-12 år. Og i følge Socialforskningsinstituttet tyder meget på, at det kun er en mindre del af de voldsramte børn, som de sociale myndigheder kommer i kontakt med. Undersøgelser peger desuden på, at 1 pct. af alle danske børn inden 15-års alderen vil opleve et seksuelt overgreb, som vel at mærke medfører politianmeldelse, for mange seksuelle overgreb kommer aldrig til de sociale myndigheders kendskab.

Med alt dette som baggrund har Socialministeriet søsat en kampagne, der skal få voksne til at reagere på vold mod børn. I første omgang har den rettet sig mod forældre og den brede befolkning, men fra 15. august vil kampagne sætte fokus på fagpersoners rolle. Bl.a. deres skærpede pligt til at underrette de sociale myndigheder ved enhver mistanke om fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb mod børn.

Usikre fagfolk

Frygt for en konflikt med forældrene? Tvivl om der nu også er tale om børnemishandling? Frygt for at en reaktion skader barnet mere end det gavner?

Der kan være mange årsager til at pædagoger, lærere og andre omsorgspersoner af og til tøver med at inddrage de sociale myndigheder ved mistanke om voldelige overgreb mod børn. Socialministeriets kampagne har til hensigt at fjerne noget af tvivlen og frygten og fortælle fagfolk dels om deres underretningspligt, dels anvise dem konkrete muligheder for at gribe tidligt ind, så overgrebene forhindres.

"Vold mod mindre børn begås ofte af forældre, stedforældre eller andre omsorgspersoner i barnets nære omgivelser. Samtidigt er det de voksne, der er tæt på barnet til daglig, som har bedst mulighed for at gribe ind og stoppe eller afværge flere overgreb. Derfor er det vigtigt, at pædagoger, sundhedspersonale og andre omsorgspersoner er rustede til at gribe ind i tide," siger socialminister Eva Kjer Hansen.

Børns Vilkår har i mange år drevet en anonym telefonrådgivning for både voksne og børn. Bente Boserup , lederen af deres rådgivning hilser kampagnen som de selv er en del af velkommen:

"Vores rådgivere besvarer mange henvendelser fra fagpersonale som er usikre på, hvordan de skal håndtere en mistanke om overgreb mod et barn. Nogle føler sig ikke rustet til at tage en konfrontation, som kan ødelægge forholdet til forældrene, og andre føler sig fagligt usikre på, hvordan de skal håndtere situationen. Men det er utroligt vigtigt, at man som fagperson altid tør holde fast i sin mistanke og stole på det, man har set eller hørt," siger hun og understreger, at selv om der er en større risiko i familier, der i forvejen er ramt af sociale problemer, forekommer voldelige eller seksuelle overgreb mod børn i alle samfundslag.

Søren Gundelach , cand.pæd. og faglig konsulent på kampagnen er enig i det synspunkt og tilføjer:

"Jeg møder ofte pædagoger og andre fagfolk, som ikke føler sig fagligt og verbalt rustet til at stå fast over for forældre med fx længere akademiske uddannelser end dem selv. Men som professionel har man pligt til altid at se problemet direkte i øjnene og fastholde sin mistanke om overgreb mod et barn," understreger han.

Kampagnen rettet mod fagpersonale er en del af fire kampagner, som Styrelsen for Social Service iværksætter på vegne af Socialministeriet. De indeholder, ud over kampagnen til fagpersonale, to kampagner rettet mod den brede befolkning om fysisk og psykisk vold mod børn, samt seksuelle overgreb mod børn, og en forebyggende kampagne rettet mod nye og vordende forældre. Kampagnerne er samlet på en fælles hjemmeside, www.voresansvar.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Kampagnerne er udviklet i samarbejde med kommunikationsbureauet Public, konsulentfirmaet UdviklingsForum, pædagogisk konsulent John Halse og en faglig følgegruppe med blandt andre deltagere fra SISO (Videnscentret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn). På hjemmesiden www.voresansvar.dk kan fagpersonale læse om, hvilke tegn og signaler man skal være opmærksom på, og hvordan man forholder sig til en mistanke foruden råd og vejledning om hvordan man selv og arbejdsplads tackler det.

Omfanget af vold mod børn i Danmark

Små børn udsættes ikke hyppigere for vold end større børn, men skaderne er ofte langt mere alvorlige, og børnene risikerer lettere at få mén eller dø. Samtidigt bliver volden lettere overset, idet småbørn ikke kan bede om hjælp. Undersøgelser af hvor hyppigt sundhedsplejersker møder børn, der har været udsat for vold, angiver at op mod 1 pct. af alle spædbørn udsættes for vold. Også tal fra skadestuer indikerer, at de sociale myndigheder langtfra har kendskab til alle tilfælde af vold mod spædbørn.

Det er sjældent, at ruskevold eller anden mishandling af spædbørn ender med dødsfald -men det sker.

Til gengæld er der alvorlig risiko for varige skader og mén, når der udøves vold mod spædbørn. En undersøgelse fra 2002 (Karen Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed) viser, at forholdsvis mange børn bliver udsat for fysisk vold i deres hjem. 6.200 elever i 9. klasse blev spurgt om, hvordan konflikter i hjemmet typisk blev løst.

Knap 5 pct. oplyste, at de havde oplevet at være truet med vold, 7 pct. oplyste, at de var blevet slået, og 2 pct. oplyste, at de havde været udsat for andet voldsomt. I lighed med Socialforskningsinstituttets gennemgang peger undersøgelsen på, at fysisk vold mod børn i Danmark er hyppigt forekommende, og at flere børn udsættes for fysiske overgreb, end det fremgår af analyser af sager i fx socialforvaltningen, offeropgørelser og skadestueundersøgelser.

I undersøgelsen af unges trivsel indgik der desuden spørgsmål om seksuelle overgreb i barndommen. I alt 6.200 elever i 9. klasse besvarede en anonym spørgeskemaundersøgelse om karakteren af deres tidlige seksuelle erfaringer. I alt 657 af de unge i undersøgelsen havde haft oplevelser, der er strafbare ifølge dansk lovgivning, som gør ethvert seksuelt forhold til en mindreårig, dvs. et barn under 15 år, ulovligt.

Knap 16 pct. af pigerne og 7 pct. af drengene havde haft en sådan oplevelse, men kun 4,5 pct. af pigerne og 1 pct. af drengene syntes selv, at de havde været udsat for et seksuelt overgreb. I 11 pct. af tilfældene drejede det sig om et familiemedlem, biologisk far/mor, bedstefar, stedfar, onkel/tante, bror/søster eller fætter/kusine. I alt 15 tilfælde omfattede et barn på 0-5 år, og 11 pct. af overgrebene var sket før 12-års alderen.

Kilde: Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen, "Unges Trivsel år 2002 ? en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen," Statens Institut for Folkesundhed, Kbh., 2002.

I 2003 offentliggjorde UNICEF, FNs børnefond, en rapport om børnemishandling i OECD-landene:
- Hvert år dør otte danske børn som følge af mishandling eller vanrøgt.
- Babyer under 1 år er mere udsatte for vold med døden til følge (tre gange) end børn mellem 1 og 4 år, der igen er mere udsatte (to gange) end børn mellem 5 og 14 år.
- I langt de fleste tilfælde er det forældre eller stedforældre, der mishandler børnene.
- Ud af de 27 OECD-lande ligger Danmark på en 11. plads.
- Der er et fald i antallet af dødsfald som følge af børnemishandling i størstedelen af de industrialiserede lande. Men dødsfaldene er kun toppen af isbjerget, og mange børn bliver slået af deres forældre.

Historie

I Danmark var det indtil for få år siden almindeligt at opfatte fysisk afstraffelse som et nødvendigt led i opdragelsen af børn. Så sent som i 1997 (året hvor revselsesretten blev afskaffet) mente 50 pct. af danske forældre, at de burde have lov til at slå deres børn. Revselsesretten kan føres langt tilbage, og fysisk afstraffelse var i mange år en selvfølgelig del af hverdagen i hjem, institutioner og skole. Husbonden, skolelæreren - og andre foresatte - havde ret til at tugte hustru, børn, tyende og elever. Ifølge dr.pæd. og forfatter Ellen Nørgaard var opfattelsen af, at straf ville forbedre den straffedes adfærd, rodfæstet i et såkaldt kristent barnesyn. Tugt og straf i Guds navn var derfor en naturlig måde at forbedre børns adfærd på.

Tidslinje:

• I henhold til Danske Lov fra 1683 måtte husbonden fx revse børn og tyende med kæp, men ikke give dem sår eller slå deres lemmer "sønder og sammen."
• Skoleloven af 1814 specificerede lærerens revselsesret - en tamp uden knude måtte anvendes, og i 1860´erne blev det tilladt at anvende spanskrør i skolerne.
• Fra 1953 blev det forbudt at anvende spanskrør på opdragelseshjemmene, men slag med flad hånd - altså lussinger - måtte uddeles indtil bistandslovens ikrafttræden i 1974.
• I 1967 blev lærerens ret til at slå skoleelever afskaffet.
• Forældres revselsesret blev indskrænket med ændringen af Myndighedsloven i 1985, men først helt afskaffet med Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær i 1997.
  Kilde: Ellen Nørgaard, "Tugt og dannelse. Tre historier fra kulturkampens arena." Gyldendal, 2005.

Hvad siger loven

Danmark er blandt de syv OECD-lande, der ved lov har forbudt fysisk afstraffelse af børn. Lov om forældremyndighed og samvær §2 siger, at "Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling."

Det betyder, at forældres eventuelle brug af vold i opdragelsen af deres børn eller som led i en afstraffelseshandling udgør en strafbar handling i straffelovens forstand. I sager om vold mod mindre børn skærpes bedømmelsen af det voldelige overgrebs karakter, da barnet som offer er værgeløst og ukampdygtigt. Simpel vold, som fx slag og spark begået mod mindre børn, vil således meget let blive bedømt som vold af særlig farlig karakter, der kan udløse en hårdere straf. Fagpersoner, som fx sundhedsplejersker, læger, lærere og pædagoger, har en skærpet pligt til at reagere og underrette de sociale myndigheder ved mistanke om, at et barn udsættes for psykisk vold eller mishandling.

Men det er ikke blot bestemte faggrupper, som har et særligt ansvar over for børn og unge, der udsættes for vold, mishandling, vanrøgt eller anden nedværdigende behandling. Ifølge Servicelovens §36 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen. EL