Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Socialpædagogisk arbejde med børn og unge
Af Inge M. Bryderup (red.)
Socialpædagogisk arbejde skal i stigende grad dokumenteres og beskrives og ønsket om at gøre det er stigende fra socialpædagogernes side. Men det er ikke så enkelt, der er mange forhold der skal afklares først.Desværre findes der ingen færdige systemer, man blot kan overtage, derfor kontaktede SL, Inge M. Bryde fra DPU, og bad hende om, i samarbejde med seks arbejdspladser inden for børne- og ungeområdet at udvikle en måde at beskrive socialpædagogisk arbejde på, så beskrivelserne kan bruges til at generere ny viden med – både af forskere og socialpædagoger.Resultatet er denne bog. Dels er der udviklet et koncept for, hvordan socialpædagogisk arbejde kan beskrives. Dels er der ud fra konceptet lavet konkrete om end anonymiserede beskrivelser af det socialpædagogiske arbejde på de involverede arbejdspladser.Målgruppen er personer, der beskæftiger sig professionelt med socialpædagogisk arbejde.
Udgivet af Socialpædagogernes Landsforbund 298 sider • Pris 140 kr.+ porto ISBN 87-89992-90-3
Pædagogisk ledelse og kvalitetsudvikling
Ledelse af pædagogiske institutioner
Af Ingrid Thirifays
Bogen er udgivet sammen med BUPL i serien: Ledelse af pædagogiske institutioner, hvis formål er at give lederne et alternativ til traditionel ledelseslitteratur ved at fokusere på målrettet pædagogisk ledelse i et kompliceret rum.Den beskriver mål og værdier. Kvalitet skabes gennem den måde, hvorpå arbejdet organiseres. Ledelsen skal både vægte brugernes behov for fx fleksibilitet og personalets krav og forventninger til arbejdsvilkårene, men også mestre ledelsesmæssig støtte og forandringsprocesser. Med udgangs- punkt i et solidt kendskab til mål- og rammestyring, lovgrundlaget og de kommunale målsætninger for området må lederen kunne tydeliggøre, hvilke pædagogiske ydelser institutionen kan levere og hvordan.
Kroghs Forlag 80 sider • Pris 139 kr. ISBN 87-624-0579-9
Kommunikation, organisation og ledelse
2. reviderede udgave
Af Christian Lima
Organisationsteori, managementteori og kommunikationsteori er i dag meget virksomme diskurser i moderne, offentlige organisationer, men de leverer ofte ikke grundlæggende forståelse af organisationers dynamiske liv. Bogen, der er en grundbog til faget af samme navn, tager udgangspunkt i praksis og den måde, hvorpå den sociale organisering sker i organisationen.
Første halvdel beskrives en organisationsteori baseret på teorier om menneskers handlen i sociale sammenhænge. Her beskrives, hvordan det levede liv i de sociale systemer former strukturer og gentagne mønstre – og dermed skaber organisationer.
Anden halvdel, er en kommenteret gennemgang af de væsentligste teorier og begreber om organisationer, ledelse og samarbejde, diskuterer forfatteren, hvordan anvendelsen af disse diskurser inviterer til særlige muligheder og samtidig sætter nogle begrænsninger.
Her i 2. udgave fokuseres der bl.a. på de nye diskurser om offentlig organisation og ledelse og på, hvilke muligheder de har skabt for at indføre økonomiske og styringsmæssige rationaler i de pædagogiske og andre offentlige organisationer.
Hans Reitzels Forlag 246 sider • Pris 298 kr. ISBN 87-412-0161-2
Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde
Af Peter Høilund og Søren Juul
Forfatterne giver her deres bidrag til den stadigt voksende litteratur og forskning om socialt arbejde i Danmark.
Gode viljer og etisk bevidst lovgivning slår tilsyneladende ikke igennem i praktisk socialt arbejde. Undren over dette forhold har motiveret Peter Høilunds og Søren Juuls forskning og således også den empiriske undersøgelse, som ligger til grund for denne bog. Undersøgelsen bygger på interviews med 25 såkaldte svage klienter og deres krænkelses erfaringer.
1. del præsenterer anerkendelsestanken og giver konkrete eksempler på dårligt stillede borgers krænkelseserfaringer. 2. del introducerer dømmekraftbegrebet og diskuterer barriererne for, at den personlige dømmekraft baseret på anerkendelse og "fortrolighedskundskab" i højere grad kunne være ledetråd for socialt arbejde. 3. del diskuterer muligheder for og forslag til at anerkendelse kan få en større plads i socialt arbejde.
Peter Høilund og Søren Juul er begge lektorer ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter.
Hans Reitzels Forlag 180 sider • Pris 225 kr. ISBN 87-412-0234-1