Netop nu

Jubilæum på Bøgildgård

Til efteråret har Danmarks ældste institution for børn og unge 175-års jubilæum. Gården i nærheden af Kjellerup i Midtjylland blev tilbage i 1830 købt af staten for en pris af 2000 rigsdaler. Frederik den 7. ønskede at indføre en ny og særegen opdragelsesmetode fra Schweiz. Gården, der blev benævnt anstalten, skulle anvendes som institution for unge med problemer, og den fellerbergske metode, der blev anset som tidens mest avancerede pædagogiske metode, blev anvendt.

Bygningen var gammel og faldefærdig, men forstander Schmidt og hans elever gjorde det til et tåleligt sted for de drenge, der var anbragt. I tiden indtil 1912 blev gården drevet som en opdragelsesanstalt, og den var forpagtet til de skiftende forstandere. I 1912 overgik gården til ren statsdrift, og ti år efter blev navnet ændret til Statsungdomshjemmet Bøgildgaard. Under det navn fungerede institutionen til 1965, hvor den blev omdannet til skolehjem.

Det var ikke "Guds bedste børn", der blev anbragt her. De satte ild til stalde, rømte og andet, men de fleste af eleverne forlod dog hjemmet med en uddannelse i landbrug, eller som smede, snedkere, kokke osv. Opdragelsesmetoden var ofte prygl og det der var værre, ganske som i tidens ånd, dog brugte forstander Peder Olsen hverken øretæver eller anden korporlig afstraffelse ikke anvendt. Han fik også ændret gårdens omdømme udadtil ved sin åbenhed og fremsynethed.

I forbindelse med bistandslovens ikrafttrædelse i 1976 blev institutionen overtaget af Viborg amt, og i 1979 fik den navnet Oustruplund. Siden 1. januar 1983 har Amtscentret Oustruplund arbejdet med et bredt tilbud, som retter sig til elever eller klienter med vidt forskellig baggrund. Aktiviteterne spænder fra behandlingstilbud til svært belastede døgnelever til alternativt skoletilbud for skoletrætte elever i folkeskolens ældste klasser.

Den 10. august fejres de 175 år som Danmarks ældste institution i børne- og ungdomsarbejde. I anledning af jubilæet udgives en bog med bl.a. gårdens historie, omtale af skiftende forstandere og ikke mindst interview med mange tidligere elever og personale. Samtidig vil der på Blicheregnens museum blive lavet en særudstilling i august måned om Bøgildgaard.

Stigende tvang

En årsberetning fra Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning viser, at psykisk syge og udviklingshæmmede i stigende grad er udsat for tvang fra personalet. I 2003 var der 362 tilfælde af magtanvendelse mod psykisk syge og udviklingshæmmede på kommunens 30 bo- og dagtilbud. Det tal steg i 2004 til 415. Langt de fleste tilfælde er fastholdelse. Tvang bruges især mod udviklingshæmmede; men der er meget stor forskel på, hvor meget tvang de enkelte bo- og dagtilbud bruger.

Kostråd i børnehøjde

"Mons & Mimsen - Mad og motion" er en pjece hvor de 8 nye kostråd introduceres til børn. Pjecen består af rim og remser, der på en uformel måde giver eksempler på de råd og anbefalinger der nationalt er blevet formuleret på mad- og motionsområdet. De to gennemgående figurer Mons og Mimsen iscenesætter de nye nationale kostråd. "Klogesen", en lille ernæringsfaglig figur, kommer med ernæringsfaglig input og supplerer den viden, der videregives gennem rimene. Pjecen er gratis og fås ved henvendelse til FDB.

TURBO i Tingbjerg

Et skole- og fritidstilbud ved navn TURBO, målrettet de unge i 8. og 9. klasse på Tingbjerg Skole, som skolen har svært ved at rumme, har set dagens lys. Formålet er at skabe et socialt lærings- og udviklingsrum, hvor den unge lærer og udvikler sig med henblik på igen at kunne blive integreret i et almindeligt skoleforløb. Elever, der ikke opnår dette, kan med de nødvendige kvalifikationer erhverve folkeskolens afgangsprøve i TURBO via ungdomsskolen. Tilbuddet styres i et netværkssamarbejde mellem ungdomsskolen, Tingbjerg Skole og Tingbjerg Fritidscenter. TURBO bliver forankret i København Kommunes Ungdomsskole som et ud af flere heltidstilbud. Ungdomsskolen har stor erfaring med undervisning af gruppen af unge, der af den ene eller grund har svært ved at finde sig til rette i det eksisterende uddannelsessystem. TURBO begynder i august og får lokaler i Tingbjerg Fritidscenter.

God ledelse afgøres af personlige egenskaber

Det er i hvert fald hvad en ny undersøgelse fra Væksthus for ledelse (fælles lederudviklingsorgan for KTO og KL) viser. Undersøgelsen bygger på interviews med udvalgte succesfulde mellemledere og institutionsledere på kommunale arbejdspladser, og den viser entydigt og måske ikke vildt overraskende at de vigtigste lederegenskaber ligger i personligheden.

De mest succesfulde kommunale institutions- og mellemledere er dem, der formår at bryde med konfliktskyheden, være både tillidsvækkende og konfronterende direkte i deres kontakt og samtidig udvise en dyb forståelse for andre mennesker og relationerne mellem dem.

Undersøgelsen har først udvalgt en række kommunale mellemledere og institutionsledere, som både chefer og medarbejdere betegner som succesfulde. Derefter er de udvalgte ledere blevet grundigt interviewet om, hvordan de konkret griber ledelsesopgaven an, så der blev sat lys på deres reaktioner, handlinger og kompetencer.

Undersøgelsen viser at kendetegnene for god ledelse er stort set de samme på tværs af forskellige kommunale arbejdsområder, og alle steder er det de personlige egenskaber, der gør forskellen. Så den gamle model med at gøre den fagligt bedste blandt ligemænd til leder er måske ikke mere så god en skik som det var engang.

Væksthus for ledere fandt gennem deres undersøgelse og interviews frem til fem grundlæggende egenskaber, der kendetegner den gode leder, sådan som de har beskrevet det i den rapport der kom ud af undersøgelse: "Ledere der lykkedes".

Og hvilke kompetencer er det så der udgør forskellen på den gode og den dårlige leder? Rapporten beskriver fem tydelige kompetencer, som de succesfulde ledere har:

• De kan læse og forstå menneskelige relationer.
• De insisterer vedholdende på at uddelegere ansvar og opgaver.
• De indgyder tillid og indbyder til sparring.
• De holder fast i deres personlige grundværdier - også når de udfordres.

Samtidig fremhæver rapporten fire supplerende kompetencer, ikke helt så afgørende som de fem kernekompetencer, men "mønsterlederne" i undersøgelsen havde dem i stort omfang. Nemlig det at være systematisk velforberedt, kunne motivere til præstationer, vidensdele konsekvent og have en befordrende humor.

Med andre ord er det i meget høj grad personligheden og de personlige egenskaber der afgør om en leder er god eller dårlig, succesfuld eller mindre succesfuld. Dermed siger undersøgelsen ikke at fagligheden er ligegyldig, men blot at det er de personlige egenskaber der vejer tungest.

Omvendt Børneplan

Med jævne mellemrum tikker en pressemeddelelse ind på redaktionens mail om at der som led i Børneplanen åbnes endnu en daginstitution, som der er vældigt behov for i lokalområdet. Derimod hører redaktionen intet om de institutioner, der lukkes som konsekvens af samme Børneplan.

Det gør pudsigt nok de institutioner der skal lukkes heller ikke alle sammen – før deres lukning er en afgjort sag, og de kan læse om det i pressen. For selvom forvaltningen ikke skriver pressemeddelelser om dem, så eksisterer de, de institutioner der får at vide at de skal dreje nøglen om, fordi der så altså alligevel var så stort behov for nye pladser i lokalområdet, som nogen inde på Rådhuset havde beregnet sig frem til.

For øjeblikket åbnes og indvies der både i Valby og på Ydre Nørrebro institutioner med den ene hånd, mens der lukkes med den anden. Det sidste nye skud på stammen er Eventyrhaven, der blev indviet for kort tid siden, mens i alt 18 institutioner skal enten lukkes, sammenlægges eller får ændret pladstyper, det vil sige vuggestuepladser til børnehave eller omvendt. Generelt har argumentet for lukningerne været for lav belægning og tomme pladser. Hvor reelt det er med de tomme pladser er dog et stort spørgsmål, da bl.a. de problematiske anvisningsregler kommer ind og fortegner billedet. Hvorfor har vi ikke fået henvist nogle af de mange børn på ventelisten, undrer nogle af institutionerne sig over.

Lukningerne og sammenlægningerne vækker stor vrede blandt de ansatte på institutionerne, som gennem de sidste par år har set på at kommunens kapacitet er blevet udvidet med over 2000 institutionspladser, en del af dem netop i både Valby og Ydre Nørrebro. Efter "planen" falder børnetallet om et par år, og så skal der uden tvivl lukkes endnu flere institutioner.

En del af skuffelsen i institutionerne handler også om at det slet ikke er blevet diskuteret, om det overhovedet er en god idé at lægge mindre institutioner sammen til større institutioner. Sammenlægningerne er udmeldt uden en forudgående diskussion af hvordan institutionerne i byen skal se ud i fremtiden, og hvor stor variation i størrelse der skal være.

Institutionerne er i det hele taget dybt skuffede over at de mange løfter og den store velvilje, der var omkring Børneplanen, ikke har ført til at det ellers meget lovpriste middel "dialog" er blevet taget i brug.

Institutioner, organisationer og bestyrelser har sommeren over til at svare på forvaltningens udspil, ikke noget optimalt tidspunkt midt i sommerferien, men det er jo set før når noget skal listes igennem. LFS er selvfølgelig involveret i forhold til de kommunale af institutionerne.

Den 26. februar 2005 blev foreningen: "Faglig forening for tosprogede småbørns sprog og vilkår" stiftet på en generalforsamling på HC Andersens skolen i Odense.

Foreningens formål er er at medvirke til

• at styrke den faglige og pædagogiske debat indenfor sprogstimulering af tosprogede småbørn
• at synliggøre tosprogede småbørns vilkår for sproglig udvikling
• at udvikle pædagogiske metoder indenfor området
• at udveksle organisatorisk og pædagogisk erfaring indenfor området
• at bidrage til den offentlige debat indenfor området
• at indsamle og formidle national og international viden om tosprogede småbørn.

Som medlemmer af foreningen optages personer, der har administrative og/eller pædagogiske opgaver i forbindelse med tosprogede småbørns sproglige udvikling.

Foreningen ønsker som det fremgår at samle alle, der til daglig beskæftiger sig indenfor feltet tosprogede småbørns sproglige udvikling.

Baggrunden for foreningen er den sprogstimulering, der siden 1999 har skullet tilbydes tosprogede småbørn efter Folkeskolelovens §4a. Siden 1999 er der dannet en række netværk landet over af personer, der beskæftiger sig indenfor området. Dannelsen af foreningen har til hensigt at samle disse netværk i en landsforening for derigennem dels at styrke selve netværksarbejdet dels at styrke den faglige og pædagogiske udvikling af hele feltet.

Foreningen vil i høj grad være en papirløs forening, derfor finder henvendelser sted via mail til foreningens formand Tove Larsen, ansat i Københavns Kommune, mail adresse: holm-larsen@ larsen.mail.dk Spørgsmål om medlemskab sker ligeledes på mail, dog til foreningens kasserer Mustafa Göl, ansat i Roskilde kommune, mailadresse: mustafag@roskildekom.dk (link ikke længere aktivt, red.)

Øvrige medlemmer af foreningen er Vivienne Olesen ansat i Århus Kommune, Vibeke B. Hansen ansat i Odense Kommune og Ketty Bruun ansat i Ålborg Kommune.