Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

I sidste nummer af LFS Nyt efterlyste vi kandidater til kommunalvalget.
Det gør vi stadig Du kan nå det endnu. Er du medlem af LFS og stiller du op til kommunalvalget, kan du præsentere dig selv, og hvad dine mål er med at stille op til Borgerrepræsentationen i København eller kommunalbestyrelserne i Københavns Amt.

Send i første omgang en mail til lfsnyt@lfs.dk med navn, telefonnummer og adresse. Dernæst: skriv en præsentation af dig selv på max. 2000 anslag (inklusiv mellemrum) og find et godt foto (ikke fra en hjemmeside – de bliver ikke pæne i tryk). Mail ordene og fotoet til lfsnyt@lfs.dk (eller send foto pr. post). FOA tilbyder deltagelse på en kommunalkonference, hvor alle opstillede FOA-medlemmer præsenteres for forbundets synspunkter på en række konkrete emner. Konferencen afholdes i Middelfart fredag og lørdag den 14. og 15. oktober. Forbundet dækker deltagernes udgifter til rejse og ophold. Skriv derfor i din mail om du også ønsker at deltage i konferencen (hvis der stadig er pladser).

Ingen private institutioner

Ingen private har vist interesse for at drive daginstitutioner i Københavns Kommune, selvom det om det nu er en mulighed, skriver Jyllands-Posten København. Foreløbig har kun en håndfuld allerede eksisterende, private børnepasningsordninger vist interesse, og det skyldes, at de får økonomiske fordele ved at blive godkendt som privat institution. Servicevirksomheden ISS er ikke interesseret i at gå ind i branchen. ISS har tidligere drevet børnehaver, men gik i 2001 ud af branchen efter kritik for dårligt forældresamarbejde, administrativt bøvl og dårlig ledelse.

Hvis du har penge, så…….

LFS er afvisende over for den i dagspressen beskrevne idé fra Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), om at lade forældrene betale ekstra for besøg af fx kunstpædagoger eller mesterkokke. Det vil fuldstændig ødelægge daginstitutionernes vilkår for at give alle børn lige muligheder. I stedet vil det skabe forskellige inden for den enkelte institution. Som om det ikke er nok med forskellene mellem institutionerne.

Og hvordan skulle det i givet fald håndteres pædagogisk, forestiller man sig at pædagogerne låser døren til malerværkstedet for de ikke-betalende børn, når kunstpædagogen er i gang. Sandelig en interessant idé midt i ulighedssnakken! Hans Toft er dog ikke blevet kaldt til orden, så vidt vides. Baggrunden er selvfølgelig den faldende kvalitet i daginstitutionerne, og det er jo reelt nok. Men metoden til at forbedre det er ikke denne. Desværre har familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) allerede erklæret sig åben for en forsøgsordning.

Øko-børn har færre pesticidrester

Børns urin indeholder markant færre rester af pesticider (det vil sige sprøjtegifte) hvis kosten omlægges til økologi. Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor 23 amerikanske skolelever i fem dage spiste økologisk mad. Urinprøver taget to gange dagligt i 15 dage afslørede et markant fald i resterne af pesticider i den periode, hvor økologi var på menuen. Da børnene atter satte tænderne i konventionel kost, steg mængden af pesticider igen. Det var særlige pesticidtyper der optrådte, typer som bruges i landbruget og på gartnerier i USA, Danmark og mange andre lande. Og de er ikke sunde for hverken børn eller voksne.

Skaber kvindelige ledere et bedre arbejdsmiljø?

Det er der jo nogle der mener. Hvad kunne være begrundelsen? Måske kvinders særlige kompetencer. Det vil sige evnen til at coache og vejlede medarbejderne og evnen til at kommunikere. Evner som mange ser som kvindelige styrker. Eller er det kvinders bredere horisont af erfaringer, som Karen Sjørup, leder for Center for Ligestillingsforskning, mener kvinder giver til ledelserne. Fx den erfaring at det kræver tid at få en familie til at hænge sammen. Eller måske er det ikke de kvindelige ledere, der skaber det gode arbejdsmiljø? Men det gode arbejdsmiljø som giver kvindelige ledere? Måske blev de ledere, fordi der er et godt arbejdsmiljø? Foreslår Camilla Funck Ellehave fra CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Det man ved er at ensartede grupper er dårligere til at løse komplekse opgaver end grupper, som rummer forskellige mennesker. Det samme gælder måske arbejdsmiljø.

Teenagere er stressede

En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik viser at 28 pct. af teenagerne føler at de »dagligt« eller »ofte« lider af stress. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.168 elever i 7.-9. klasse, og den konkluderer bl.a. at det især er de mange valgmuligheder, der gør livet uoverskueligt for de unge. Søren Østergaard, en af undersøgelsens forfattere og daglig leder på centret, mener at det helt store projekt for de unge er at ”skrive deres egen historie”. Intet er planlagt på forhånd, og det ligger som bekendt ikke mere i kortene, at man skal mene eller gå samme vej som forældrene. De unge skal selv træffe alle valg, og alting er til forhandling.

Samtidig står de selv med konsekvensen af de valg de træffer. De unge store afhængighed af venner kan også være en stressfaktor, de vil nødigt gå glip af noget og sørger derfor hele tiden for at være en del af fællesskabet ved at gå til de samme fritidsinteresser eller holde sig opdateret gennem sms’er.

Børns trivsel og udvikling undersøges

6.000 forældre til 5-årige børn i Københavns Amt har modtaget et spørgeskema, hvor de skal besvare spørgsmål om barnets stærke og svage sider. Skemaet indgår i et forskningsprojekt, som skal kortlægge børnenes generelle psykiske trivsel og udvikling. Psykiske forstyrrelser starter ofte inden for barnets første fem leveår, og der kan have været symptomer i flere år, før barnet henvises til behandling. Vanskelighederne erkendes oftest først, efter at barnet er startet i skolen, og det viser sig, at det ikke magter kravene til indlæring og sociale aktiviteter. Bag forskningen står overlæge Anne Mette Skovgaard, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Københavns Amtssygehus i Glostrup.

Dansk velfærdsmodel giver færrest udstødte

En sammenligning af arbejdsløse i den arbejdsdygtige alder, foretaget af chefen for OECD’s beskæftigelseskontor, Raymond Torres, viser, at den danske velfærdsmodel udstøder langt færre fra arbejdsmarkedet end den nyliberale angelsaksiske model og den mere korporative model i Tyskland og Frankrig.

Budget 2006

Så er der indgået forlig om Københavns Kommunes budget for næste år. Forliget er mellem Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og De Konservative. I budgetforliget er der i 2006 afsat 297 mill. kr. til den kommunale service, gælden afdrages med 147,1 mill. kr. og skatteprocenten forbliver uændret på 32,1. Desuden har forligspartierne omprioriteret 175 mill. kr. i budgettet for 2005. Samtidig afsættes ekstra 124 mill. kr. til afdrag på vedligeholdelsesgælden og anlæg i 2006. Folkeskolen skal styrkes. Det skal sundheden og servicen til de ældre også. Der er sat penge af til at give handicappede og psykisk syge et løft. 42,7 mill. kr. til at begynde på en pladsgaranti på døgntilbud og aflastning af handicappede børn, 29 mill. kr. til moderniseringer af boliger til psykisk syge og handicappede, foruden lidt til Ungdomsskolen for handicappede i Utterslev. Forligspartierne ser selv budgetforliget for 2006 ”i forlængelse af de seneste års budgetaftaler, som har fremtidssikret kommunens servicetilbud på dagpasnings- og folkeskoleområdet”. Så ved vi det – og det vender vi tilbage til i næste nummer.

Sikre legepladser?

Familie- og Forbrugsministerium har sendt en rapport om sikkerheden på landets legepladser på gaden og forslag til, hvordan sikkerheden kan forbedres. Rapporten har ingen entydige konklusioner, initiativer skal følge problemets størrelse. Rimelig logisk. Regeringen vil dog bidrage med to mia. kr. over de næste fire år til at forbedre kvaliteten i dagtilbuddene, skriver de i en pressmeddelelse, og her indgår også overvejelser om et øget fokus på de fysiske rammer og dermed på initiativer, der kan være med til at øge sikkerheden på legepladser.

Pædagoger mangler ressourcer

til at hjælpe børn fri af den sociale arv, vurderer en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet om daginstitutioner og social arv. Daginstitutionen er et godt sted at starte, hvis man vil hjælpe socialt udsatte børn. Men der er ikke de økonomiske og faglige ressourcer, der skal til, for at indsatsen kan række ind i skolealderen. ”Daginstitutionerne har to forskellige tilgange til arbejdet med socialt udsatte børn: en kompenserende tilgang, der fokuserer på de udsatte børns mangler og behov, og en innovativ tilgang, der fokuserer på de udsatte børns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige ressourcer og kompetencer”, konstaterer lektor Bente Jensen, DPU. Men det er svært for institutionerne at holde fokus på børnenes kompetencer og ressourcer. Når der skal søges om særlig støtte til et barn kræver socialforvaltningen netop dokumentation for barnets vanskeligheder og mangler. Samtidig er der lagt flere administrative opgaver over på daginstitutionerne, kravene til omstillingsparathed er øget, men der er ikke fulgt ressourcer med. 90 pct. af de pædagogiske medarbejdere mener, at de kan spotte udsatte børn og deres problemstillinger, allerede når børnene er i vuggestue- og børnehavealderen. Men de har ikke den tid og viden om indsatsmuligheder, der skal til for varigt at bryde med den negative sociale arv. Undersøgelsen viser også at der er kommet flere socialt udsatte børn i de danske daginstitutioner i de senere år. Og at fordelingen af dem i de forskellige institutioner er meget ujævn. Men en koncentration af udsatte børn udløser ikke automatisk ekstra ressourcer til en institution.

Autister på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune afsætter fra næste år 2,2 mio.kr. årligt til opførelse og drift af et nyt botilbud til det stigende antal autister, der gerne vil flytte hjemmefra og i bofællesskab med andre unge.

Tilfredshed i fritidshjemmet

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har for nylig gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt børnene i kommunens fritidsinstitutioner. Resultaterne er netop offentliggjort i rapporten: ”Set fra børnenes synsvinkel”. I tilfredsundersøgelsen er hovedtemaerne: 1) Generel tilfredshed med fritidsinstitutionen, 2) De fysiske rammer inde og ude, 3) Aktiviteter, herunder koloni, 4) Mobning, 5) Demokrati/medbestemmelse, 6) Støjniveau og 6) Børnenes samspil med de voksne på institutionen. Børnene udtrykker generelt tilfredshed med deres institution, men mange børn er generet af støj og larm. En del af dem signalerer et behov for rum til at kunne være sig selv. Men her støder de på begrænsningerne i de fysiske rammer. Børnene lægger også stor vægt på at der er voksne til stede, at de er tilgængelige, deltager i aktiviteter, griber ind over for konflikter og viser omsorg. Sammenlignet med en forældreundersøgelse, foretaget i 2003, synes børnene generelt mere tilfredse med fritidsinstitutionen end forældrene, og de synes, at de voksne på institutionen har bedre tid til det enkelte barn end forældre. Derimod er børnene langt mere kritiske end deres forældre over for de fysiske rammer indendørs. Børnenes input er med andre ikke nødvendigvis identiske med deres forældres.

Børnebox til sunde vaner

»Det Fede Topmøde 2005« førte til idéen bag Børneboxen, et projekt målrettet daginstitutioner med børn i aldersgruppen 3-5 år. Eller rettere et forprojekt med det formål at indkredse interessen for boxen i børnehaver, kommuner, hos forældre og andre interesserede. Idéen med Børneboxen er først og fremmest at motivere børnehavebørn gennem leg og læring til gode vaner om sund mad, bevægelse, personlig hygiejne og sociale kompetencer. Den skal støtte op om information til forældrene og øge kompetence og viden hos daginstitutionspersonale. BørneBoxen er planlagt til at udkomme 6-8 gange årligt med vejledning og materialer, der støtter op omkring lege, som bygger over et tema, f.eks. pirater, haven eller eventyr. BørneBoxen er en del af Fødevarestyrelsens indsats for at forstærke oplysningen fra Alt om Kost og støtte til daginstitutionerne. Det kan ses som en naturlig forlængelse af Idékataloget »Mad og Måltider i børnehaver – hvorfor og hvordan«, som Fødevarestyrelsen udgav for knap et år siden. Det er planen, at projektet skal iværksættes som et købetilbud til børnehaver i 2006.

Skjult ledighed vokser

Næsten 11.000 danskere er på den såkaldte ”ledighedsydelse”, der reelt dækker over arbejdsløshed, men uden at de optræder i arbejdsløshedsstatistikken, skriver Jylland Posten København. Det er mennesker, som skal anvises et fleksjob på nedsat tid til normal løn, men dem er der som bekendt for få af. Og gruppen vokser. Hvis tendensen fortsætter vil op imod 100.000 danskere søge om at komme på fleksjob, hvilket er dobbelt så mange, som beregnet i reformen ”Flere i arbejde”. Nogle advarer mod en slags ”førtidspension 2”, andre mod at skabe et tredje arbejdsmarked.

De mest trængende får mindst efteruddannelse

Danskerne gør mindre brug af voksen- og efteruddannelse. Fra 2002 til 2003 er det faldet med 8 pct. Det viser en analyse, foretaget af analysebureauet ’New Insight’ for LO. Og værst ser det ud for de grupper, som har allermest brug for nye kvalifikationer. Det vil sige LO-forbundenes medlemmer med kort eller slet ingen uddannelse. Direktør for New Insight, Peter Plougmann, vurderer at virksomhederne ikke er interesserede i at sende de kortuddannede og ufaglærte på kurser, samtidig med at det offentlige system har været ramt af besparelser, og de kortuddannede selv mangler motivation og derfor ikke presser på.