Teater- og læringsprojekt i Valby

Af Elisabeth Lockert Lange

DET ER PROCESSEN DER ER VIGTIG

Teater- og læringsprojekt i Valby munder ud i en farverig og glad dag på naturlegepladsen i Valbyparken.

Høj sol, balloner i alle farver, og glade børn med ansigtet malet som edderkoppespind, katte eller bare i fantasifulde mønstre, med fuld fart på op og ned af bakker og broer og tårne.

Vi er på naturlegepladsen i Valbyparken sammen med 1200 børn fra alle Valbys daginstitutioner og dagplejere. Anledningen er afslutningen på et to uger langt H. C. Andersen-projekt. Og afslutningen er festlig på denne varme, solrige 6. september med boder med frugt, mad og saftevand, malerbod, hvor børnene får malet fantastiske billeder i ansigtet, og ikke mindst scenen hvor teaterforstillingen Prinsessen på ærten opføres både formiddag for alle børnene, især de mindre, og eftermiddag for alle de forældre og bedsteforældre, der dukker op i løbet af dagen.

18 børn og seks voksne kommer på scenen som prins og prinsesse, som dronning og hofnar, som skov og slot, som hoffolk og mareridt. Under prinsessens mareridt, mens hun ligger på den hårde ært, skaber musikken en uhyggelig stemning. Musikken er en senere tilføjelse, fortæller stykkets instruktør Henrik Rosenquist Andersen. Faktisk havde børnene oprindeligt lavet uhyggelige masker for at illudere mareridtet, men de blev så bange for deres egne masker at han valgte at droppe dem og sætte lidt uhyggelig musik ind i stedet. Den kan børnene gemme sig lidt i, som han siger og så skaber musik atmosfære.

Netop teaterforestilling er kernen i selve H. C. Andersenprojektet, for bag det ligger et teaterkursus for og med 18 børn i fem-seks års alderen og seks voksne fra i alt seks daginstitutioner Valby. I to uger har de 24 børn og voksne leget, øvet, talt og lært teater og drama i et teaterprojekt eller teaterkursus.

Kommende tradition

Naturlegepladsen er et praktfuldt område for børnene at boltre sig på, og stort set alle Valbys F&A institutioner og dagplejere deltager i arrangementet, uden at der virker voldsomt klemt på legepladsen. Alle deltagerne har bidraget til udgiften og mange også til arbejdet ved boderne, hvor der ud over købemad er foræringsfrugt til alle fra Københavns Grønttorv og saftevand fra McDonalds.

1200 børn er tilmeldt, og så er der det løse. Det vil sige de børn og institutioner som bruger legepladsen i stor stil til daglig og dem der lige tilfældigt gør det den dag. Og som via H. C. Andersen- projektet fik en ekstra oplevelse. Bl.a. fik vi da lige øje på en skovbus med børn, som var glade for at de tilfældigt kom forbi i dag.

Initiativet kommer fra institutionsleder Martin Rosenquist Andersen, men rigtig mange har båret og trukket, fremhæver han, ikke mindst Marianne Fogelstrøm fra Lillekilde og Lars Kjeldsen fra Naturlegepladsen.

Den grundlæggende idé var at de både ville fejre H. C. Andersen, og at det skulle være en fælles dag for institutionerne i Valby. Indadtil ville det styrke sammenhængen mellem institutionerne, og samtidig var det en god anledning til at vise ”at i Valby kan institutionerne rigtig gode ting sammen”, fremhæver Martin Rosenquist Andersen.

At det også har været en hård proces, fordi alle i bydelen er ekstra hængt op på grund af den kommende nye struktur, lægger han ikke skjul på. Og er desto mere imponeret over at så mange har valgt at deltage i både arbejdet og arrangementet.

”Det er rigtig dejligt. Og mange her i dag udtrykker et håb om at dette er noget, vi sammen vil gentage næste år og næste år. Ikke nødvendigvis med teater men som noget fælles, noget vi laver sammen. Et arrangement som dette med samvær og fælles oplevelse betyder bedre dialog, at børnene møder hinanden på tværs af institutionerne og at eventuelle barrierer nedbrydes. Målet i dag er at være sammen og have det godt sammen.”

Det er lykkedes, det behøver man kun kigge sig omkring for at få bekræftet. Stemningen er i top, børnenes stemmer er begejstrede og glade, og de voksnes ligeså.

Understøtter børnene

Hele herligheden blev besluttet i ledergruppen for næsten et år siden efter en del tanker og snak frem og tilbage om, hvordan de skulle fejre H. C. Andersen-året.

Henrik Rosenquist Andersen (en bror til Martin) fik opgaven med teaterprojektet. Han er bosat i Berlin, hvor han driver sit eget børne- og dukketeater ved navn Andersens Kuffertteater. Hans oprindelige tanke var da også at lave dukketeater, men af flere grunde valgte han at alle 24 skulle på scenen, og forestillingen skulle være Prinsessen på ærten.

Han lyser af fornøjelse: ”Det har været en rigtig sjov proces. Både børn og voksne har selv kunnet vælge, hvilken rolle de ville spille i stykket, og der blev ikke gjort forskel på børn og voksne. Jeg havde ingen problemer med at få dækket alle rollerne, uanset om det var som skov eller som prinsesse.”

Hver dag startede med et ritual. Et æble gik på omgang og den som havde det i hånden sagde sit navn. Som dagene gik blev ritualet udvidet med yndlingsmad, -dyr og andre ting børnene er optaget af. Det gjorde at de lærte hinanden at kende, og legen lærte også børnene at sige noget højt.

”Kunsten er jo at tage det gode i hver situation, og på den måde at understøtte hvad børnene har lyst til. Børnene kendte ikke hinanden eller de voksne på forhånd, undtagen deres ”egne”, alligevel valgte de hver dag nye voksne. De gik også virkelig til den, de var meget trætte efter hver dag. Og vigtigt nok – de øvede ikke, de legede”, fortæller han og tilføjer:

”Børnene blev trygge ved hinanden, viste tillid og respekt. Der var på intet tidspunkt pres på dem. De syntes det var sjovt. Dette projekt handler jo ikke om i dag, det handler om hele processen.”

Processen var som følger: Den første uge samlede sig, legede teater, lærte lidt tekst og sagde noget fra scenen. Anden uge gik med at lave kostumer, bygge kulisser op. Og så spillede Henrik Rosenquist Andersen et andet eventyr for børnene, Fyrtøjet – ment som et pusterum.

Også den i vore dage så vigtige dokumentation er der taget vare på. Hver gang børnene lavede noget nyt, tegnede de det. Disse tegningerne hang på selve festdagen langs gangbroen på naturlegepladsen. Billeder af hele forløbet foruden forestillingen med musikken bliver brændt på en cd og givet til de institutioner som er med i teatretprojektet. Desuden blev der undervejs skrevet en rapport ud fra et pædagogisk læreplansperspektiv af en pædagog udefra, som fulgte projektet dag for dag. Nå ja udefra og udefra, nok er Sandra Andersen souschef på en institution i Hørsholm, hvor hun har arbejdet meget med læreplaner, hun er faktisk også mor til Henrik og Martin.

Levede op til forventningerne

Nicole Janum er en af deltagerne i teaterprojektet eller teaterkurset, som hun også kalder det. Hun er pædagog i Isbjørnen, hvor hun er ansvarlig for drama og teaterværkstedet i børnehaven. Og de laver meget teater, fortæller hun, hvor de tager udgangspunkt i børnenes spor. Både dukketeater, men også forestillinger de opfører for hinanden.

”Så da min leder spurgte om jeg var interesseret, svarede jeg jaah! Et teaterkursus i 15 dage, hver dag, absolut!”

De startede med at få en mappe med en plan over hver dag. I alt en slags manual i hvordan man bygger en teaterforestilling op. De voksne fungerede på lige fod med børnene (noget de kunne mærke i rumpe og muskler), Henrik var instruktør, og Sandra Andersen samlede enderne med læringsdelen og det pædagogiske perspektiv.

Nicole Janum er begejstret: ”Det har været godt. Tankerne og planlægningen har været gennemført, og Henrik er god til at fornemme, hvad børnene havde brug for. Det skal være på børnenes præmisser, og det har det også været. Henrik er ikke produktorienteret, og det har vi smaddergodt kunnet lide. Det er processen der er vigtig. Fx var børnene mættede et par gange. Så lavede vi i stedet kroner og sværd og fortalte historier. Børnene lyttede og trods træthed kunne de huske det meste dagen efter. De supplerer hinanden så godt, det er de så dygtige til, for der er altid én som har lidt mere overblik end de andre, og de skiftes til at have det”, vurderer Nicole Janum og fortsætter:

”Den sidste uge var vi alle på lige fod med Henrik, det var ligeværdigt mellem alle. Og ekstrabonus er så at dagens hændelser hver dag blev skrevet ned med et pædagogisk perspektiv. Hvad skete der i dag, og hvad lærer børnene af dette. Det har været dyrt for os deltagere, men vi har fået noget for pengene, både teatermanual, læreplansperspetiv og dokumentation med fotos og cd. Dokumentationen er vigtig, og så skal der følges op og evalueres på det.”

Samtidig blev forestillingen, ja hele dagen bare så god. ”Jeg er imponeret over at det har kunnet lade sig gøre, alle er så positive. Det bør vi gøre hvert år. Vi kender hinanden nu, så det er lettere at mødes, bruge hinanden og hjælpe”, siger Nicole Janum, hvis eneste kritik er det lidt diffuse i forhold til datoer og planlægning. Det kan man blive bedre til. Ud over Isbjørnen medvirkede Ellepilen, Lillekilde, Anne Mariegårdens børnehave og Hvidtjørnen i teaterprojektet.