Støjuge

Af Elisabeth Lockert Lange

Stop så den støj!

Den Europæiske Arbejdsmiljøuge (24.-28. oktober) har i år støj som tema.

Støj på arbejdspladsen opfattes stadigvæk alt for ofte som et nødvendigt onde. Og da virkningerne af støj ikke viser sig med det samme, betragtes det ofte ikke som så vigtigt. Sandheden er, at støj kan ødelægge dit helbred, og skaderne rammer ikke kun arbejdstagere i industrien og på byggepladser, men også millioner af mennesker i servicesektoren, bl.a. inden for undervisning, i underholdningsbranchen og i daginstitutioner.

Tal viser at næsten hver fjerde arbejdstager i EU er udsat for så kraftig og vedvarende støj på deres arbejdsplads, at de i mindst halvdelen af arbejdstiden er nødsaget til hæve stemmen for at kunne høres. Kan du genkende det? Og tænker du det som blot en mindre gene for dig? Det er det ikke, når det resulterer i døvhed, tinnitus og andre lidelser. Og ifølge Verdenssundhedsorganisationen er høretab forårsaget af støj »den mest almindelige, uhelbredelige erhvervssygdom «. Eksponering for kraftig støj, typisk over 85 decibel i længere tid, kan give høreskader. Som mere end 13 millioner arbejdstagere svarende til ca. 7 pct. har og selv mener skyldes deres arbejde. Kraftig støj på arbejdspladsen er også blevet kædet sammen med højere stressniveauer, øget risiko for ulykker og endog fare for fosterskader.

Informationspakker og stop-støjhjemmeside giver mulighed for at gøre noget ved støjen og dit arbejdsmiljø sundere. Kampagnen gennemføres af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, som tilbyder flersprogede infopakker og websteder samt plakater, brochurer, dvd’er og andet materiale, der kan skabe opmærksomhed om de vigtigste problemstillinger. Der bliver holdt konferencer og seminarer og uddelt priser for god praksis. Få materialer så du kan lave en støjstrategi på din arbejdsplads. Eller vis dit engagement ved at skrive under på Arbejdsmiljøagenturets »Stop støj«-kampagnecharter på http://ew2005.osha.eu.int (link ikke længere aktivt, red.)

Kig ind på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk og klik ind på den europæiske arbejdsmiljøuge. Her finder du gode råd om, hvordan du kan forebygge og løse et støjproblem. Foruden generelle informationer om støj, er der branchematerialer for syv brancher. På siden kan du også løbende holde dig orienteret om aktiviteter i arbejdsmiljøugen og om den eruopæiske konkurrence, hvor to danske projekter er indstillet til en europæisk arbejdsmiljøpris for god praksis over for støj på arbejdet. De danske projekter skal deltage i dysten med de andre EU-lande i konkurrencen.

Der kan gøres noget ved støjen

Det fire år gamle støjprojekt i Valby lever stadig. Projektet satte reduktion og håndtering af støj på dagsordenen, og institutionerne tænker og handler stadig i de baner, fortæller tre af dem.

Støj har i mange år været et af daginstitutionernes allerstørste arbejdsmiljøproblemer, mange steder dét største. Og sådan er det stadig, selvom kampagner, kurser og oplysningsmateriale bestemt har bidraget til at gøre arbejdspladserne mere bevidste om, hvilke metoder de kan anvende for at nedbringe støjen, både fysisk, organisatorisk og pædagogisk.

Et af de større projekter til at nedsætte og håndtere støjen i daginstitutioner løb hen over hele 2001 i Valby bydel. Primus motor var BST København, som samarbejdede med 10 sikkerhedsgrupper i ligeså mange daginstitutioner.

Det kom der en masse ud af på de enkelte daginstitutioner. Det startede med et orienteringsmøde i BST og derefter mødtes de 10 institutioners sikkerhedsgrupper i BST til tre heldagsmøder i løbet af året. BSTs konsulenter besøgte også hver enkelt institution tre gange imellem disse fællesmøder for at støtte og rådgive.

Daginstitutionsområdet stod netop for at skulle tilsluttes BST i 2002 (en ordning der som bekendt er nedlagt i det meste af landet, dog ikke i København. Læs mere om BST København og hvad du kan bruge den til i artiklen andetsteds i bladet). BST ønskede med projektet dels at udvikle deres rådgivningskompetence i forhold til støj i daginstitutioner, dels at finde frem til, hvordan institutionerne kunne nedbringe deres støjbelastning. Ikke kun ved at løse de støjproblemer, de allerede havde, men også gennem at forebygge, at nye støjproblemer opstår i fremtiden, når institutionen får nye børn, nye forældre, nye medarbejdere, inventar, legetøj, pædagogisk målsætning mv. De valgte at sætte fokus ikke kun på lokalernes fysiske akustiske forhold, men også på de aktiviteter og den pædagogik der udfoldede sig i disse.

Som basis for indsatsen ville de tage fat i de mest støjende kilder, uanset om det var dem, det var nemmest at finde løsninger på. De lavede en systematisk analyse af både de vedvarende og de mere skiftende forhold i institutionen og deres betydning for støjen, og de lagde vægt på en god kommunikation og et godt samarbejde i institutionen om støj som arbejdsmiljøproblem.

Støj blev mindre

For de ti daginstitutioner der deltog var det et godt tilbud. Hver enkelt institution fik mulighed for at se på deres institution gennem støjbriller, gøre deres egne erkendelser om både fysiske og pædagogiske forhold, og blive bevidste om både børn og voksne som støjende. Ikke mindst fik de mulighed for at lave ændringer, store som små, og se hvordan det kunne ændre hverdagen. Samtidig kunne de blive inspirerede af BST Københavns viden, de kunne trække på den og medarbejderne og de kunne få den nødvendige sparring.

Projektets succeskriterium, nemlig at institutionerne via projektet skulle blive bedre til at håndtere og reducere støjproblemer, blev nået. De blev bedre til at håndtere og reducere støjbelastninger. Institutionerne oplevede i hvert fald støj som et mindre problem, og at støjen var reduceret. Nogle institutioner fik desuden tilkendegivelser fra besøgende og forældre om en forskel til det bedre. Konkrete decibel blev der ikke målt hverken før eller efter projektet.

Helt grundlæggende har været erkendelsen af at støj er et problem på lige fod med andre problemer, og et problem som der kan findes løsninger på. Bevægelsen fra at opfatte støj som et uundgåeligt vilkår og til at se det som et problem, der kan og skal handles på, har alle de deltagende institutioner foretaget.

Det har med andre ord været den første forudsætning for at kunne finde løsninger at institutionerne har sluppet forestillingen om at de jo kender problemet eller løsningen, eller at de på forhånd »ved«, at der ikke er noget at gøre ved støjproblemerne. Eller at de kun kan løses gennem tekniske og bygningsmæssige forandringer.

Hovedparten af institutionerne synes efter projektet at de var blevet bedre både til at gøre noget ved de eksisterende støjproblemer, og til at tænke støjhensynet med ved indkøb og planlægning. Institutionerne fik også indarbejdet en bevidsthed om at støj er noget, man løbende skal arbejde aktivt med. Samtidig erkender institutionerne at det i en travl og uforudsigelig hverdag kan være svært at prioritere udførelsen af de aftaler, de beslutter, fx på personalemøder. Når det derimod bliver til et egentligt projekt giver det større fokus på emnet, og når der ovenikøbet deltager udenforstående videnspersoner som BSTs medarbejdere prioriteres det endnu højere.

Alt det kom der en rapport ud af. Den findes på www.amk.kk.dk/ under emnet støj. I den beskrives hver institutions støjbillede med processen, erkendelserne og løsningerne. Både de løsninger som forbedrer akustikken, og de løsninger som ændrer adfærden. Begge dele er vigtige og skal tænkes med.

Der er nu gået nogle år siden projektet, og nysgerrigheden melder sig: Hvilken blivende værdi har det haft?

Projektet betyder i hvert fald ikke at støjproblemet nu er løst og al støj væk fra hverdagen. Men en effekt har det haft, viser en rundringning til tre af projektdeltagerne fra dengang. Der er måske ikke udviklet voldsomt videre på de resultater og indsigter, de nåede frem til dengang, men den grundlæggende og meget vigtige erkendelse fra dengang, nemlig at problemer med støj ikke er et arbejdsvilkår man bare må leve med, men at det er noget man kan gøre noget ved, er stadig levende, aktuel og gyldig.

Holder viden i hævd

På den integrerede institution Akelejen hedder sikkerhedsrepræsentanten Mette Kamphøvener. Hun var også sikkerhedsrepræsentant under støjprojektet, som hun var meget tændt på og gør meget for at ”holde i hævd”. Selvom virkeligheden altså også lige kommer ind over fra tid til anden.

”Vi lærte en masse af projektet, og vi forsøger at holde det vi fik indsigt i og lærte ved lige. Men vi har ikke arbejdet forkromet målrettet videre med løsningsmodellerne. Vi har haft svamp i institutionen, så vi har haft rigtig travlt med det.”

Indsigterne fra projektet handler bl.a. om indretning af institutionen, fortæller hun, ikke mindst en bevidst indretning med små opholdszoner, stuer og kroge. Undervejs i projektet indrettede de den stue hun var på, og bagefter gjorde de det samme med de andre stuer.

”Vi er meget opmærksomme på hvor vigtigt det er med de mindre enheder. Og når der kommer nye medarbejdere her, så diskuterer vi støjproblemer og løsninger på det. Også når vi køber legetøj, møbler og andet, tænker vi i de baner.”

For Mette Kamphøvener er støjen i institutionen et stort problem, ligesom det er for mange andre af de voksne, ved hun. Men på det seneste er det blevet tydeligt at det også er et stigende problem for børnene. Ud over at de voksne kan mærke det på dem i hverdagen, bekræfter børnenes svar i en tilfredshedsundersøgelse blandt fritidshjemsbørnene i Københavns Kommunes fritidshjem indtrykket. Børnene gav i undersøgelsen udtryk for at støjen er et problem for dem. De søger steder med ro, hvor de kan være lidt for sig selv, men de har svært ved at finde rolige steder i fritidshjemmene.

”På grund af en nednormering har vi nedlagt et grupperum, og det bruger vi nu til de mere stille aktiviteter. Desuden har vi jo også brug for færre garderober, og den plads forsøger vi også at bruge rigtigt, så vi dæmper støjen”, siger hun og tilføjer:

”Så ja, det ligger da hele tiden i tankerne. Problematikken er jo evigt tilbagevendende, så det er noget man skal have fat i løbende.”

Forhindringsbaner

”BST lavede dengang et ekstremt godt stykke arbejde, det vil jeg lige sige. Det var rigtig interessant med de oplæg som jeg troede ville være så tørre, og så var de så spændende.”

Vurderer sikkerhedsrepræsentant Bente Jelvard fra fritidshjemmet Blommen og fortsætter:

”Den primære indsigt i projektet var for os at støjen er menneskeskabt, og dermed også noget man kan gøre noget ved.”

Og det har de gjort. Både på de meget konkrete ting som dupper på stolene og bløde kurve og på indretning i mindre rum og kroge, hvor en gruppe kan være i fred og uforstyrrede.

”I vores køkken-alrum har vi været opmærksomme på at flytte støjende ting, fx kom et bordfodbold et andet sted hen. Vi havde også en sofa stående, men en sofa med løse puder….. Det er nu indrettet så det giver mere ro. Jeg synes bestemt at det har hjulpet.”

Fx holder de fast i forhindringsbanetanken. For hvis der er helt fri bane gennem et eller flere rum, så er det den bane børnene – ofte larmende – bruger. De er mere opmærksomme på at slukke båndoptager eller radio, hvis børnene er gået fra det. I det hele taget kan det være hårdt at have musik på stuerne. Det forsøger de at undgå, og i stedet lader de dem danse til musik på toilettet og udenfor. De bruger også de mange muligheder for at komme lidt væk med en gruppe, bl.a. ved at bruge skolens gymnastiksal og gå i svømmehallen med nogle af børnene. Tidligere havde de et bordtennisbord i stuerne, men det blev både for støjende og fyldte for meget. Så de har investeret i et betonbordtennisbord, som de har sat udenfor.

”Tit er der mange aktiviteter på samme stue, og det giver selvfølgelig et højere taleniveau. Men det er god støj, børn der leger og har det godt. Ikke dårlig støj af skrig eller grimme ord. For der er bestemt forskel på god og dårlig støj.”

Støj er ikke i øjeblikket en fast del af et personalemøde, men Bente Jelvard har faktisk tanker om at støj i højere grad skal sættes systematisk på programmet.

”Og så er det vigtigt at vi, når vi oplever at nogen gør noget som er tankeløst rent støjmæssigt, taler om det her og nu. Jeg synes det fungerer godt lige nu. Jeg prøver også at komme ind over, når jeg synes at noget er for støjende. Og så taler jeg da også med børnene om det.”

Lys er lyd

Børnehaven Labyrinten bestod oprindelig af fire lejligheder, som blev slået sammen til én institution. Det giver mange gennemgangsrum, og det giver støj. I sommer blev de ombygget for at mindske begge dele. Det har resulteret i at de i stedet for et gennemgangsrum med evige forstyrrelser og meget støj har fået to rum, de kan lukke døren til, og hvor de kan arbejde adskilt og uforstyrret.

Det er Labyrintens leder Lisbeth Haugaard meget tilfreds med. Det fjerner selvfølgelig ikke børnehavens støj, med det hjælper at tænke problematikken ind i arbejdet og de ændringer de laver, vurderer hun.

Hun beretter om et interessant projekt, børnehaven er i gang med om sammenhængen mellem lys og støj:

”Det bygger på en meget spændende tankegang om at valget af belysning kan regulere støjen. Det arbejder vi meget med. Vi hænger lamper bestemte steder i et lokale, hvor vi gerne vil have at børnene laver bestemte aktiviteter, fx vælger vi et passende lys og laver et afgrænset legehjørne ved hjælp af lyset. Vi sørger for at ingen bliver blændet – så føler ingen grund til at hæve stemmen. Og så understøtter vi det også ved bevidst at udvælge hvor vi lægger tæpper.”

De mere gængse men ligeså vigtige støjdæmpende foranstaltninger såsom dupper på stoleben, voksdug og kurve har de også gennemført. Yderligere bruger de lydabsorberende plader som opslagstavler og til at opdele rum med. De tænker også bevidst i at bruge legepladsen som et ekstra legerum.

”Tanken om hvordan vi kan reducere støj og uro ligger hele tiden bagved det vi gør. I modsætning til tidligere kræver vi nu at børnene skal være afleveret i børnehave senest halv ti. Det gav tidligere mange afbrydelser og meget støj, når forældrene kom med børnene på alle tidspunkter. Nu har vi ro til at arbejde pædagogisk med børnene”, understreger Lisbeth Haugaard og tilføjer:

”Projektet betød først og fremmest at støj kom på dagsordenen på en anden måde. Det blev noget vi ikke bare accepterede, men noget vi kunne handle på. Fx har vi netop fået 30 nye børn, og de næste tre uger arbejder vi koncentreret med at lære børnene at tale sammen ved bordet uden at råbe.”