Netop nu

Aggressioner skader helbredet

Det har langvarige konsekvenser for helbredet at møde aggressiv adfærd, når man er på arbejde. Det afdækker en nyligt offentliggjort ph.d.-afhandling fra Arbejdsmiljøinstituttet. Den er lavet af forsker og cand.psych. Annie Høgh. Hendes afhandling er den første samlede danske undersøgelse af, hvordan aggressioner på jobbet, vold, trusler om vold, ubehagelige drillerier og mobning, påvirker ofrene på længere sigt.

Og det gør det. Det er en alvorlig trussel mod medarbejdernes helbred, hvis de bliver udsat for aggressioner på arbejdet. De udsatte medarbejdere oplever på kort sigt både fysiske og psykiske følger som eksempelvis stress og angst. På lang sigt kan følgerne være kronisk træthed.

Tre former for aggressioner på arbejdspladsen er blevet undersøgt: Ubehagelige drillerier som eksempelvis sarkasme, psykisk eller fysisk vold samt mobning. I 2000 havde omkring 11 pct. af danskerne på arbejdsmarkedet været udsat for én eller flere af de tre former for aggressioner. Andelen har været ret konstant gennem 1990’ene, så der er ikke tale om hverken en stigning eller et fald i antallet af medarbejdere, som bliver udsat for de tre former for aggressioner på jobbet.

Ph.d.-afhandlingen viser, at medarbejdere, som har været udsat for vold eller ubehagelige drillerier på jobbet, oftere er energiforladte eller har dårligere psykisk helbred fem år senere. Det spiller ikke altid nogen rolle, om der er tale om gentagne oplevelser eller enkeltstående tilfælde af aggression. På kort sigt rapporterer ofrene om stressreaktioner, psykiske problemer som fx angst samt depressionslignende symptomer.

Det er særligt kvinder, som er udsatte for vold og trusler, mens de er på arbejde. Årsagen er, at denne form for aggressioner især er knyttet til de brancher, hvor medarbejdere har med patienter, klienter og kunder at gøre – altså klassiske kvindefag.

Afhandlingen afdækker også, at risikoen for at blive udsat for vold og trusler på jobbet er ca. 11 gange større for de medarbejdere, der har været udsat for det før, i forhold til dem, der aldrig har været udsat for det.

Regnskabets time

”Vigtigt og meningsfyldt, men også belastende arbejde i København”, lyder overskriften på en pressemeddelelse, udsendt af Københavns Kommune. Kommunen har spurgt sine medarbejdere om, hvordan de oplever kommunen som arbejdsplads. Og resultatet kan læses i det netop udkomne Personalepolitiske Regnskab.

Generelt vurderer kommunen at svarene viser medarbejdere som føler de yder en vigtig arbejdsindsats og kan se meningen med arbejdsopgaverne. Men at de ikke altid får mulighed for at yde den arbejdsindsats,som de selv oplever som god.

Nogle af kommunens ansatte oplever, at det fysiske arbejdsmiljø er blevet bedre. Det gælder bl.a. folkeskolelærere, pædagoger i døgninstitutioner og sociale sagsbehandlere. Netop disse grupper vurderer normalt deres fysiske arbejdsmiljø relativt lavt.

Det psykisk arbejdsmiljø belaster stadig mange medarbejdere. Arbejdsmængden er topscorer på listen over de faktorer, som belaster mere end 25 pct. af de ansatte psykisk. Desuden nævner de usikkerhed om arbejdsmæssig fremtid, arbejdstempo og manglende muligheder for at udføre arbejdet tilfredsstillende.

Overborgmester Lars Engberg lover at sætte mere fokus på at gøre noget ved stress på arbejdspladsen.

Læreplaner evalueres

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender igangsætter nu en evaluering af de pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Evalueringen skal bl.a. undersøge udbredelsen af læreplanerne, og hvilken effekt de har haft for arbejdet med læring. Et andet formål med evalueringen er at videreformidle resultaterne, således at den indkomne viden kan bruges.

”Hensigten med de pædagogiske læreplaner er bl.a. at sikre, at arbejdet med børns tidlige læring bliver mere bevidst og synligt. Med evalueringen får vi undersøgt, om læreplanerne har gjort en forskel. Er børns interesse for fx naturen, deres sproglige formåen og evnen til at indgå i leg og fællesskaber højnet? Og er der noget, der skal justeres, for at børn rustes i endnu højere grad til et godt børneliv her og nu og et fremtidigt liv i en globaliseret verden?,” siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed og understreger, at det er vigtigt, at evalueringens resultater bliver anvendelige for det pædagogiske personale i deres daglige arbejde.
Evalueringen løber fra 2005 – 2007.