Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Pædagoger ind i hjemmene

Et forslag stillet af SF i Københavns Borgerrepræsentationen får bredt politisk flertal: Politikerne vil nu oprette et korps af pædagoger, som kan rykke ud til børnefamilierne i weekenden og passe børnene i deres eget hjem, skriver Jyllands Posten. Embedsmænd skal komme med en model til, hvordan en vikarordning kan blive til virkelighed. Ordningen skal være et alternativ til de nuværende 10 daginstitutioner, som holder weekendåbent. Politikerne er uenige om, hvorvidt nogle af disse skal lægges sammen eller helt nedlægges for at spare penge. Pædagoger ind i hjemmene

Vuggestuerekord

Danmark har nordisk rekord i udepasning af små børn. Det fremgår af tal fra ’Nordisk Statistisk Årbog 2005’. Stort set alle svenske, norske og fi nske børn passes hjemme, indtil de er 1 år, mens 12 pct. af de danske børn i samme alder passes ude. Som 1-årige sendes 80 pct. af de danske børn i pasning, mens det kun gælder halvdelen af de svenske børn. Samlet set har Danmark førstepladsen i udepasning af børn under fem år. Godt eller skidt? Ifølge Information mener professor Jan Kampmann fra RUC at det er hensigtsmæssigt for de små danske familier at sende børnene i institution, de kunne ellers risikere at blive socialt isoleret. Finland har den laveste pasningsfrekvens af de nordiske lande, og finske forældre er også de mest hjemmegående. Charlotte Ringsmose, lektor på DPU, tvivler dog på at der er en sammenhæng mellem hjemmepasning og de fi nske børns gode skoleresultater. Hun peger på, at pasning i institutioner tværtimod kan være til gavn for især svage børn og børn af indvandrere.

Retfærdighed er godt for hjertet

En netop fi nsk ledet offentliggjort undersøgelse konkluderer, at lønmodtagere, der rammes af uretfærdighed på arbejde, har langt større risiko for at få hjertesygdomme end dem, der oplever retfærdighed på jobbet. Især spiller det en rolle, hvordan deres chef optræder og opfører sig.Den gruppe, der oplevede en høj grad af retfærdighed på arbejde, havde 30 pct. mindre risiko for hjertesygdomme end dem, som oplevede middel eller høj uretfærdighed.

Følelsen af at føle sig retfærdigt behandlet hænger ifølge undersøgelsen sammen med om chefen tager medarbejdere med på råd og lytter til den enkelte ansattes synspunkter, ikke mindst når der skal træffes beslutninger, ligesom ærlighed er vigtigt.

Undersøgelsen går under navnet Whitehall 2. Den omfatter data fra 6.442 mandlige offentligt ansatte i England. Ingen af dem havde hjertesygdomme, da undersøgelsen begyndte i 1985. Gennem spørgeskemaer blev de fulgt i to perioder – fra 1985 til 1988 og fra 1989 til 1990. Forskerne overvågede derefter gruppen for hjertesygdomme i ni år.

Det er forskernes opfattelse, at effekten af oplevet uretfærdighed og hjertesygdomme er uafhængig af kolesterol, Body Mass Index, forhøjet blodtryk, rygning og alkohol samt fysisk aktivitet.

Balancen mellem arbejde og familie undersøges

18.000 danskere har modtaget et spørgeskema fra Arbejdsmiljøinstituttet. Deres svar vil blandt andet gøre det muligt at måle, om ændrede grænser mellem arbejds- og familieliv har ført til, at folk oplever en større konfl ikt i deres tilværelse.

Spørgeskemaerne er et led i den nationale spørgeskemaundersøgelse ”Helbred, levevilkår og arbejdsmiljø”, og svarene udgør Danmarks største kilde til viden om danskernes arbejdsliv, både fysisk og psykisk.

Undersøgelsen følger op på spørgsmål fra 2000 om sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv, og om det psykiske arbejdsmiljø. De nye svar vil derfor kunne sige noget om udviklingen i danskernes oplevelse af det psykosociale arbejdsmiljø efter årtusindskiftet.

Spørgsmålene sendes ud til 18.000 borgere i Danmark i alderen 18-59 år – uanset deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og det sker hvert femte år. I år er fjerde gang. De første tal fra undersøgelsen offentliggøres i slutningen af 2006. Tal fra tidligere undersøgelser kan ses på www.ami.dk/nak

Hvis du har brug for at se eller udregne løn og pension kan du nu finde omfattende lønorienteringer på nettet www.mitlfs.dk
Der er tabeller for både dag- og døgnområdet, det vil sige daginstitutions- og klubområdet, KKFO’er, legepladser, pladsanvisere, pædagogiske konsulenter og specialområdets medlemsgrupper herunder lærere og omsorgs- og pædagogmedhjælpere.

Du finder det på Biblioteket. Gå derefter ind under overenskomst for at finde overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale legepladser 2005. Gå ind under Løn for at finde lønorienteringen for medlemsgrupperne inden for daginstitutions- og klubområdet m.fl. 2005 og 2006 og lønorienteringen for medlemsgrupperne inden for specialområdet 2005 og 2006.

Søg penge til at forebygge mobning

Frem til 30. november 2005 kan du og din arbejdsplads søge om at få del i de 3,1 mio. kr., som er afsat til udviklings- og interventionsprojekter om mobning på arbejdspladsen.

Puljemidlerne kan søges af såvel private som offentlige virksomheder med mindst 5 ansatte.

Der kan maksimalt søges om 150.000 kr. Udviklings- og interventionsprojekterne skal igangsætte konkrete udviklingsaktiviteter i relation til mobning. Det kan fx være udformning af strategier til forebyggelse af mobning og dens skadevirkninger, retningslinier for håndtering af mobning på arbejdspladsen samt metoder til rehabilitering af ansatte, som har været udsat for mobning.

For at kunne få støtte skal projektet formuleres og gennemføres i samarbejde mellem medarbejdere og arbejdsgiver.

Støtten til udviklingsprojekter og interventionsprojekter er en del af projektet »Nedsæt sygefraværet – STOP mobning på arbejdspladser«. Det overordnede formål er at reducere omfang og skadevirkninger af mobning på private og offentlige arbejdspladser i Danmark. Projektet er forankret i Arbejdstilsynet og varetages af Socialt Udviklingscenter SUS.

Læs mere på projektets websted: www.stopmobning.dk

Mobbeofre siver

Voksenmobning tages ikke alvorligt nok, siger Anette Kirkeby, konsulent i sit eget fi rma ’Mobhandle’ og i færd med at skrive en bog om håndtering af mobning på arbejdspladserne til Ugebrevet A4.

Hun mener der er tale om en fornægtelse af et alvorligt problem, hvor det manglende fokus på årsagssammenhængen bagatelliserer voksenmobningen. Der burde være et efterspil, hvor virksomheden inddrages og man fi nder ud af, hvad der egentlig er sket og hvordan man sikrer at det ikke gentager sig. Som det er nu, får synderen lov til at gå fri både i første og anden omgang. Er problemet først blevet individuelt, hvor en leder bevidst eller ubevidst er i færd med at nedbryde en medarbejder, er det hendes erfaring, at mobbeofre ikke skal regne med megen opbakning fra kollegerne. Mobbeofre har det ofte så dårligt, at de mister overblikket, og hvis mobning ikke er noget, man snakker om, så vælger ofrene ofte lige så stille at forlade arbejdspladsen. Og det kan tage lang tid for dem at komme på fode igen. Anette Kirkeby fremhæver, at mobning let opstår i organisationer under stort forandringspres, og at kravet om kreativitet og innovation kan skabe forhold på virksomhederne, som systematisk undergraver medarbejdernes selvværd.

To mill.kr. til narkobehandling i København

Københavns Kommune vil bruge 2 mio.kr. til projekter, der fører til forbedringer af behandlingen af stofmisbrugere. Der nedsættes nu et bedømmelsesudvalg med eksterne sagkyndige fra ’Center for Rusmiddelforskning’ og Københavns Universitet, der vil få til opgave at vurdere projekternes indhold og relevans.

Kemikaliebørn

Europæiske mormødre har flere kemikalier i kroppen end deres børn og børnebørn, men børnebørnene overhaler deres mødre indenom. Børn nu har med andre ord flere forskellige slags kemikalier i kroppen end deres mødre, og nogle kemikalier blev fundet med det højeste niveau hos børnene. Det viser en europæisk WWF-undersøgelse, hvor 13 familier i tre generationer fra 12 forskellige europæiske lande har ladet sig teste for, hvor mange kemikalier de har i blodet. Også i den danske familie har den 12-årige datter et lidt højere antal af forskellige kemikalier (22) end moren (21).

”Det er skræmmende, at den yngste generation, der har levet kortest, har flere kemikalier i kroppen end de mødre, der har været udsat for stofferne i en længere periode,” siger Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Kim Carstensen.

Han henviser til, at de europæiske politikere bærer et stort ansvar for at vedtage en skrap kemikalielov, der vil skåne mennesker og miljø for de farlige kemikalier og erstatte dem med mindre skadelige alternativer.

”Vi kan se på resultaterne, at vi ikke selv kan vælge, om vi vil have kemikalier eller ej. Det valg kan de europæiske politikere til gengæld træffe på vores vegne ved at give os en sikker lovgivning.”

Blodprøverne i testen er analyseret for 107 forskellige kemikalier, der er svære at nedbryde, som ophobes i mennesker og naturen og/eller er hormonforstyrrende.

”Hvor mange beviser skal vi have, før industrien og de europæiske politikere accepterer, at de farlige kemikalier ikke bliver kontrolleret tilstrækkeligt. Det ser ud til, at industrien får lov til at trække i snorene hos de europæiske politikere, mens de overser deres ansvar for at beskytte mennesker og miljø”, siger Kim Carstensen.