Arbejdsmiljø

Af Olaf Christensen, faglig sekretær i LFS

Regeringens arbejdsmiljøpolitik

Regeringen har nu ført fire års rå arbejdsmiljøpolitisk klassekamp og yderligere fire år er i vente.

Den 20.11.2005 var det fire år siden vi havde det folketingsvalg der banede vejen for den borgerlige regering, som tiltrådte den 27.11.2001.

Vi har nu haft en hel folketingsperiode med et borgerligt flertal og i foråret 2005 fik det borgerlige flertal yderligere en fire års periode.

Hvad er det sket på arbejdsmiljøområdet, og hvad er der i vente?

Den borgerlige regering har i de fire første år gennemført forringelser på arbejdsmiljøområdet som man, før valget, vil have sagt ikke var mulige, selv ikke under en borgelig regering.

Kun EU-regler og ind i mellem pres på Dansk Folkeparti har medført at flere af regeringens arbejdsmiljøfjendske forslag måtte tages af bordet.

Regeringen har fra start valgt at føre en ensidig hård og arbejdsgivervenlig arbejdsmiljøpolitik og med de seneste arbejdsmiljøforslag, så tyder det desværre på at denne udvikling vil fortsætte med stormskridt.

Parlamentarisk er flertallet sikret (bortset fra enkelte pip undervejs fra Dansk Folkeparti), så den eneste reelle mulighed for at bremse forringelserne på arbejdsmiljøområdet er samspillet mellem en styrket arbejdsmiljøindsats fra folketingets opposition om ikke mindst fagbevægelsen og arbejdspladserne.

Hvad har regeringen foretaget?

Vedtagne arbejdsmiljøforringelser: De administrative bøder fjernes. Før regeringsdannelsen havde Arbejdstilsynet mulighed for at give arbejdsgivere administrative bøder på 10.000 kr. hvis der enten ikke forelå en arbejdspladsvurdering, var etableret en sikkerhedsorganisation, eller at sikkerhedsgruppe havde fået eller planlagt gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Umiddelbart efter at regeringen var dannet, gennemførte den en afskaffelse af de administrative bøder, endda med tilbagevirkende kraft, så arbejdsgiverne igen kunne overskride lovens bestemmelser i længere perioder uden egentlige sanktioner.

Udvidelsen af den obligatoriske Bredriftsundhedstjenesteordning (BST) standses.

Det var planlagt at der pr. 1. januar 2002 skulle ske en udvidelse af den obligatoriske BST-ordning så socialog sundhedsområdet, herunder hele dag- og døgninstitutionsområdet samt dagplejen også skulle omfattes af den gratis forebyggende rådgivning, som BST udførte. Alene til forebyggende arbejde for LFS’ medlemsgrupper ville det svare til en BST-udvidelse på 3 1/2 fuldtids arbejdsmiljøkonsulenter.

Den 17.december 2001 stillede den borgerlige regering forslag om annullering af denne udvidelse og forslaget hastegennemførtes inden jul. Det betød, udover det direkte nedskæring, at mange af landets BST-ordninger skulle omorganisere deres arbejde, da det var planlagt til at skulle modtage de nye brugergrupper.

Den obligatoriske BST-ordning fjernes helt.

Da arbejdsmiljøloven blev vedtaget i 1975 var et af de nye elementer en styrkelse af den forebyggende indsats og hermed etablering af den obligatoriske BSTordning. Det var aftalt at BST-ordningen først skulle omfatte de mest sundhedsskadelige arbejdspladser, og siden skulle den udvides til at omfatte hele arbejdsmarkedet. Der blev derfor, løbende, lavet planer for hvornår og hvilke nye grupper, der skulle omfattes af BST.

Det var den socialdemokratiske regering under arbejdsminister Jytte Andersen, som i midten af 90’erne sammen med de borgelige partier lavede første anslag mod BST. Her blev den tidligere aftalte udbygningstakt standset. Siden blev udbygningtakten i slutningen af 90’erne reetableret af den socialdemokratiske regering under arbejdsminister Ove Hygum og sammen med venstrefløjen.

Den borgerlige regering har ikke alene alene standset den forebyggende indsats, man har nu helt fjernet hele den forebyggende indsats, som var hjørnestenen i arbejdsmiljøloven fra 1975. Arbejdsmiljølovgivningen er på fire år stort set ført tilbage til det niveau, som lå i den gamle arbejderbeskyttelseslov fra 1954.

Færre sikkerhedsrepræsentanter.

Den socialdemokratiske regering gennemførte at der ikke skulle flere ansatte til at vælge en sikkerhedsrepræsentant end der skulle være til at vælge en tillidsrepræsentant. Det blev begrundet i at flere mindre virksomheder havde ondt i arbejdsmiljøet, og gennem valg af flere sikkerhedsrepræsentanter skulle der ske en opprioritering af arbejds- miljøindsatsen.

Den borgerlige regering har gennemført vedtagelse om at der igen skal være 10 ansatte, før man kan vælge en sikkerhedsrepræsentant. Sammen med afskaffelsen af BST vildet medføre fortsatte forringelser af arbejdsmiljøet, specielt på de mindre virksomheder.

Dårligere arbejdsmiljøuddannelse.

For en del år siden blev der gennemført en ændring af den gamle § 9-uddannelse og indført en 37 times arbejdsmiljøuddannelse for alle. Dette skete fordi den gamle uddannelse var for kort for flere områder, og der skulle sættes fokus på arbejdspladsvurderingen og det forebyggende arbejde.

Den borgerlige regering har gennemført en forringelse på hele kontor- og administrationsområdet, så uddannelsen her kun skal vare 30 timer. Denne forringelse sker samtidig med at man kan konstatere at stillesiddende arbejde giver flere og flere helbredsforringende gener.

Hvad lægger regeringen op til at der skal ske ?

Fremtidige arbejdsmiljøforringelser: Nuværende lovforslag. Regeringen har ingen intention om at hvile på laurbærrene, tværtimod har regeringen allerede lanceret et nyt lovforslag, som ikke alene gør op med retsgrundlaget i henholdsvis arbejdsmiljølovene fra 1954 og 1975, men også lægger op til en retspolitisk ændring af et retsprincip som stort set har været gældende siden Kong Christian Den Femtes Danske Lov af 15.04.1683.

Forslag til ny arbejdsmiljølov.

Regeringen har fremlagt et lovforslag der indeholder to væsentlige hovedpunkter:

1. Arbejdsmiljøbøder til ansatte, der ikke overholder loven, skal mere end fordobles.
2. Arbejdsgivere, der overholder lovens bestemmelser om et sundt og sikkert arbejdsmiljø, skal kunne friholdes fra bødestraf, hvis de ansatte ikke overholder reglerne om:
   
   • Anvendelse af personlige værnemidler
   • Anvendelse af udsugningsforanstaltninger
   • Anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder
   • Anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger
   • Anvendelse af certifikater til truck og gaffeltruck

Lovforslaget er et udtryk for en yderligere skærpelse af den arbejdsmiljøpolitiske klassekamp som regeringen og beskæftigelsesministeren så ihærdigt har ført.

For det første skal lønmodtagerne straffes hårdere, og for det andet skal arbejdsgivere kunne friholdes for bøde, hvis et enkelt kapitel, kapitel 4 i arbejdsmiljøloven er overholdt. Hvorvidt arbejdsmiljølovens kapital 2 om sikkerhedsorganisationens opbygning og herunder etablering af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg også skal overholdes, kan man måske nok skønne, men da det ikke er nævnt i lovforslaget, vil det i sidste instans kunne komme an på retssagsfortolkninger.

Siden Danske Lov (hvor herremanden var ansvarlig for sit tyende uanset hvad de gjorde) har det været et gyldent retsprincip at det er arbejdsgiveren med det fulde og overordnede ledelsesansvar, der bærer det objektive strafansvar, hvis arbejdsmiljøloven overtrædes. I dette princip ligger også en økonomisk motivation til at arbejdsgiveren gør en særlig indsats for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Udover ændringen af retsprincippet er lovforslaget meget uklart, og det vil givetvis ikke alene medfører en stribe retssager, i starten primært på bygge- og anlægsområdet, men siden formodentlig også på øvrige områder. Det er jo ganske enkelt intentionen med loven.

Lad mig gøre LOs kritikpunkter til mine egne:
- Forslaget risikerer med stor sandsynlighed at underminere en fortsat udvikling af samarbejdet og sikkerhedskulturen på de enkelte virksomheder. - Forslaget udhuler arbejdsgiverens ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Der brydes med det grundlæggende princip, at ansvaret altid påhviler den, der dels har den afgørende beslutningsret med hensyn til tilrettelæggelse af arbejdet, dels har fordelen af virksomhedens driftsresultat, hvilket i arbejdsmiljømæssig forstand ubetinget er arbejdsgiveren.

- Forslaget vil gøre det vanskeligere at opklare og retsforfølge overtrædelser af arbejdsmiljøloven. - Forslaget kan indebære uoverskuelige følgevirkninger på en række andre lovområder. - Forslaget baserer sig på en ukorrekt myte om, at medarbejdere ikke allerede nu kan straffes for arbejdsmiljøovertrædelser. - Forslaget lemper ensidigt straffen for arbejdsgivere og skærper den ensidigt for ansatte. - Forslaget vil kunne medføre en række unødige tvister om ansvaret mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

Styrk arbejdsmiljøkampen

Der har været tale om fire års ensidig klassepolitik, hvor arbejdsmiljøet i stigende grad er den enkelte lønmodtagers ansvar, hvor arbejdsgiverne i stigende grad friholdes for ansvar, og hvor den forebyggende arbejdsmiljøindsats er slået i stykker.

Flere regeringsforslag har været fremme. Vi ser allerede klare privatiseringstendenser af arbejdstilsynet (elevatorkontrol vil allerede blive sat til udbud) og angreb på arbejdsskadesystemet. Noget skal derfor ske og jeg kan kun håbe på at fagbevægelsen lokalt og centralt ligeledes i stigende grad vil sætte arbejdsmiljøet i fokus, ikke kun i ord, men også i prioritering og handling.

Konkret ligger der en stor her og nu opgave i at få sikret at arbejdsmiljøindsatsen implementeres og prioriteres i de nye kommunale sammenslutningers medarbejderind- flydelses- samarbejds- og sikkerhedsudvalgssystemer (MED/SU/SIU), samt at sikre den fornødne opkvalificering Vi har derfor en kæmpe opgave, specielt i forhold til såvel at oprette disse midlertidige udvalg som at sikre at arbejdsmiljø bliver sat på dagsordenen, så vi selv får større indflydelse på vores fremtidige arbejdsmiljøvilkår.