Ungpæder

Af Elisabeth Lockert Lange

Fagligheden til forskel

Ungdomspædagoguddannelsen er en udviklende, lærerig og særdeles brugbar oplevelse.

For under en måned siden blev de første 17 ”ungpæder” færdige med den nye ungdomspædagoguddannelse, som er trådt i stedet for den nedlagte klubuddannelse. (Se faktaboksen)

Camilla Grewe er en af de 17 og ansat på Lønstrupgård, integreret 6- 18 års institution i Vanløse. Da vi taler med hende har hun været tilbage på arbejdspladsen i en uge, hvor hun dels ”stikker en finger i jorden”, dels allerede er ved at realisere noget af sin nye viden og indsigt.

”Den store forskel fra før til nu er en ny faglighed. Tankerne om mit arbejde er nogle andre. Jeg har nu ord på det jeg gør. Jeg ved hvad jeg laver og hvorfor, også selvom jeg ikke nødvendigvis laver det hele anderledes. Måske gør jeg det samme sammen med de unge, men de og jeg får mere ud af det.”

Sådan er hendes umiddelbare vurdering af udbyttet af den ungdomspædagoguddannelse, hun til sin store fornøjelse har været igennem de sidste par år.

Camilla Grewe har taget ungdomspædagoguddannelsen på Ballerup- Seminariet under CVU-Stork, hvor Birte Gudiksen er koordinator for uddannelsen og desuden videncenterkonsulent på det nyetablerede Videncenter for Ungdomspædagogik og Ungdomsdidaktik.

Hun er imponeret over de lange skridt, de studerende har taget i løbet af uddannelsen.

”Det er utroligt at I har bevæget jer op på det niveau I er på nu i løbet af den korte tid. Langt mere end jeg troede muligt, og det både fagligt og personligt.”

Camilla Grewe nikker tilfreds: ”Ja det er kort tid, i forhold til hvad der er blevet puttet ind. Vi fik en dagbog i starten, som vi skulle skrive i, og når jeg ser på de første sider nu! Bare udviklingen i skriftligheden er stor, vores viden og vores evne til dokumentation. Og vores personlige udvikling er fulgt med.”

Hun fortsætter: ”Vi har været vidt omkring i studiet, så jeg har også fået mig et stort netværk blandt de andre deltagere. Jeg ved hvad de forskellige klubber står for og laver, og vi inspireres og lærer af hinanden. I løbet af denne uge hvor jeg har været tilbage, har jeg startet et kreativt værksted op. Og jeg har gjort det netop på en måde, som jeg har set fungere hos andre. Ganske som andre har lært af vores klub.”

Birte Gudiksen indskyder bekræftende: ”Ja ud over den læring som er etableret af seminariet, er der også meget læring indbyrdes mellem de studerende.”

Spiller med teori og praksis

Ungdomspædagoguddannelsen fungerer ved at de studerende veksler mellem at være på seminariet og være på arbejde; uddannelsen bygger med andre ord på at der sker en vekselvirkning mellem teori og praksis.

”Det er længe siden disse studerende har siddet på skolebænken, til gengæld kommer de med en masse erfaring fra praksis. Og det er den erfaring, der kommer i spil under uddannelsen, så teori og praksis taler sammen. De spiller bold med teorien, inddrager deres egne arbejdspladser i det, og de får teoretisk indsigt i dagligdagens problemer. Netop dette er en af uddannelsens hovedprincipper”, vurderer Birte Gudiksen.

Det første hold studerende har læst under en struktur, hvor de har været på seminariet syv uger af gangen for derimellem at være ”hjemme” nogle uger. Om denne struktur fortsætter for alle de kommende hold er noget uvist. Den skal nu evalueres, og at den er hård for arbejdspladserne er der ingen tvivl om. De ser gerne at de studerende er afsted kortere tid af gangen.

Camilla Grewe har derimod kun positive ord om modulordningen, hvor hun har kunnet studere koncentreret og så holde pause fra studiet. Hun har ved starten af hvert modul brugt flere dage på at lægge arbejdet fra sig og være tilstede i studiet. Kortere forløb vil efter hendes mening give et helt andet studium med langt mindre fordybelse.

”Også studiemiljøet er afhængig af at man har længere tid sammen. Og det har været fantastisk med det studiemiljø man får opbygget på syv uger. Man skal være klar over at det får man altså ikke, hvis det ændres til få dage af gangen. Det at være i et udviklingsrum sammen med både lærerne og klassen har givet utrolig meget. Uddannelsen har givet indblik i så meget, og jeg har fået mange aha-oplevelser undervejs.”

Den konstante vekslen mellem teori og praksis giver et meget utraditionelt og inspirerende undervisningsmiljø, peger Birte Gudiksen på: ”Tavleterror får vi undervisere mildt sagt ikke lov til at praktisere. Og det gør det drønspændende at undervise, og vi undervisere får ny indsigt i problemstillinger i virkeligheden. Som vi i høj grad kan bruge i vores senere undervisning. De studerende er en kilde til viden. De er ikke blot informanter, de er aktører. Derfor har vi også netop etableret et Videnscenter for ungdomspædagogik under CVU-Stork. Centeret ligger her på seminariet, og jeg er sammen med Uffe Lund fra Højvangsseminariet konsulent på det. Kontakten med praksisfeltet er betydningsfuld, og vi fungerer som det formidlende led mellem teori og praksis.”

Mere end en kammerat

Uddannelsen berettiger til SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte), men Camilla Grewe har fået fuld løn af Københavns Kommune under hele studiet. Ganske som de fleste af de studerende på hendes hold, som er ansat i København. Ikke alle kommuner har været ligeså generøse.

”Interessen fra Københavns Kommune har været stor, sikkert fordi der ikke er blevet uddannet nogen i klubberne i lang tid, og vi har hele tiden råbt op om behovet. Og netop nu er der mange forandringer på området med et øget fokus på de unge, ikke mindst i forhold til opsøgende arbejde.”

Birte Gudiksen supplerer: ”Der er lavet undersøgelser som klart viser, hvor vigtigt det er i de unges liv med betydningsfulde voksne, som ikke er forældrene, og som heller ikke er kammerater eller skolelærere. Voksne som de unge kan snakke med om problemer, om hvad som helst. De voksne i klubberne har stor betydning for de unge, langt større end mange tror. Det bliver faktisk ofte overset, også af forældrene. Derfor er det også vigtigt at reflektere over sin egen praksis, og det er vigtigt at dokumentere og dermed gøre opmærksom, på hvad der sker, og at det har stor betydning. De unge går jo ikke bare i værksted. I værkstedet arbejdes der med relationer og nærhed.”

”Ja, og netop derfor har jeg valgt at lave det kreative værksted på en måde, som gør det lettere at opnå den tillid og tæthed. Og netop derfor er forældresamarbejdet et af de områder vi i stigende grad vægter i klubben”, bekræfter Camilla Grewe og tilføjer:

”Som uuddannet klubpædagog kan men let ende som kammerat. Fagligheden i en uddannelse gør at man er mere end det. Det handler om at få begreber på og se sin egen rolle i et større perspektiv, om at observere og om at reflektere. Og grundlæggende handler det om at være der og være tilstede. De har behov for at vi lytter og at vi er der når det brænder på. Det skal ikke gerne være os, de stikker væk fra, når de har lavet ballade!”

Mulighed for videreuddannelse

Ungdomspædagoguddannelsen er i modsætning til den gamle klubuddannelse ikke en endestation. Tværtimod opbygger den studerende point i uddannelsen, og det giver mulighed for at fortsætte med en diplomuddannelse i ungdomspædagogik og dermed erhverve sig en bachelorgrad.

Og det er faktisk noget Camilla Grewe selv gerne vil på længere sigt: ”Det er fedt at vide at når tiden og lysten er til det, så er det muligt.”

”Kravene i hverdagen bliver jo også større hele tiden, så det er da lækkert at de ansatte gerne vil og kan kvalificere sig videre, på den måde kvalificeres praksis hele tiden”, tilføjer Birte Gudiksen.

Undervejs i forløbet har de studerende på dette hold hver især været ude på deres arbejdsplads og formidle noget af hvad de har lært. Formidlingsprojektet var finansieret af Københavns Kommune og var særligt tilrettelagt for ”københavnerholdet”. Camilla Grewe valgte at lave et forløb om kommunikation og samarbejde med personalegruppen på et personalemøde. Det blev et anderledes ét af slagsen med en anderledes debat. Hver studerende fik en observerende lærer med sig ud, så de kunne få feedback på deres indsats.

”Jeg har ikke gjort den slags før, for jeg har ikke haft oplevelsen af faglighed til det. Fagligheden er forudsætningen. Den giver mod på at tage et emne op og gøre det på en måde, så man bryder strukturerne”, siger Camilla Grewe.

Psykologi har været det emne som har haft størst betydning for hende, og som speciale valgte hun anbringelser af børn og unge og omsorgssvigt. At gå dybt i det emne har givet hende rigtig meget. Hun føler sig mere rustet til at spotte signaler tidligere; til overhovedet at se dem. Desuden har hun fået en viden om anbringelser og anbringelsesforløb.

”Vi var meget inde over pædagogens rolle. Ja vi startede selvfølgelig med at angribe sagsbehandlerne, og det er jo også det nemmeste. Men gradvist og efterhånden kiggede vi på vores egen rolle. Det synes jeg er et fint billede på vores udvikling”, siger hun med et smil.

Ungdomspædagoguddannelsen

Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik hedder uddannelsen egentlig, og den afløser klubuddannelsen og er rettet mod samme målgruppe, nemlig de ansatte på landets klubber. Når man er færdig kan man kalde sig ungdomspædagog, i daglig, kærlig tale ”ungpæd”.

For at kunne optages på uddannelsen skal man opfylde en række krav, blandt andet erhvervsarbejde og en adgangsgivende uddannelse, fx pgu’en. På uddannelsen får man indsigt i pædagogisk praksis, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi. Derudover er der et specialeforløb og et afgangsprojekt. Hvert modul afsluttes med eksamen.

Som uddannelsen fungerer nu, består den af seks moduler af syv uger, svarende til ialt et års fuldtidsstudium (60 ECTS-point). I perioder på seminariet får den studerende SVU, som svarer til den maksimale dagpengesats.

Uddannelsen har ikke et praktikforløb, folk er jo som hovedregel ansat i en klub, men ledige kan også følge uddannelsen. Arbejdsformidlingen har i hvert fald godkendt enkelte ledige.

Forløbet med dette første hold er nu under evaluering. Samtidig er der på Ballerup-Seminariet for øjeblikke tre hold, der er ca. midtvejs i uddannelsen (som bliver færdige sommeren 2006) og et nystartet hold i september, der afsluttes i 2007. Ud fra evalueringen skal den fremtidige struktur eller strukturer besluttes, og det betyder muligvis at der startes et hold med kortere tid af gangen på seminariet i foråret 2006.

Ud over Ballerup-Seminariet i CVU-Stork udbyder JCVU i Århus og CVU-Vest i Esbjerg også uddannelsen.