Netop Nu

Flere selvmordsforsøg blandt piger

Nye tal fra Center for Selvmordsforskningviser, at antallet af selvmordsforsøg blandt 15-19 årige piger er steget med en tredjedel fra 2001 til 2003 og nu er højere end nogensinde, skriver Kristeligt Dagblad. Også andelen af 20-29 årige kvinder, der forsøger selvmord, er i markant vækst og ligger dobbelt så højt som i 1990’erne. Tidligere undersøgelser har ellers vist, at selvmordsraten falder omkring 19 års-alderen.

Centerleder Lilian Zølner frygter derfor, at selvmordsforsøg er ved at blive en del af unge kvinders livsstil, og hun mener, at tallene kun viser toppen af isbjerget. Hun peger på at en del af forklaringen kan være at unge har svært ved at håndtere de skuffelser, der i stigende grad følger med ungdomslivet, fordi de føler et stadigt større ansvar for selv at forme og udfylde deres liv. Det er overlæge Merete Nordentoft, førende selvmordsforsker, enig i. Hun er bekymret over at det oftest er almindeligt fungerende piger, der blot har det midlertidigt dårligt, som anvender selvmordsforsøg som frustrationsudtryk.

Mangler tilbud

Københavns Kommune mangler behandlingstilbud til selvmordstruede unge piger. Det vurderer en række ungdomsrådgivere og fagfolk. Reelt er der kun to muligheder: egen læge eller en psykiatrisk afdeling.Både telefonrådgivningen Livlinien og Børns Vilkår oplever et øget pres på rådgivningen fra unge piger med selvmordstanker. Pigerne mangler et sted af gå hen akut, da de ikke altid er sikre på lægens loyalitet eller kender hende særlig godt. København havde i 15 år et forebyggelsescenter for selvmord, men det nu for at spare. Bispebjerg Hospital har en enkelt psykolog som kun behandler folk over 18 år.

Utryg by

Kriminaliteten blandt børn i København har et uacceptabelt omfang. Derfor skal vi omgående intensivere arbejdet med tryghedspolitikken, siger uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard ved offentliggørelsen af en ”offerundersøgelse”, som CASA har gennemført for Københavns Kommune.

”Omfanget af tyverier, røverier, vold og trusler blandt børn i København har et helt uacceptabelt omfang”, siger uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (Enhl.) ved offentliggørelsen.

”Fænomenet er jævnt udbredt over hele byen. Områder med mange minoritetsbørn og -unge som Indre og Ydre Nørrebro eller Bispebjerg stikker ikke af fra andre miljøer. Der er forskelle fra skole til skole, men ingen sammenhæng med andelen af tosprogede, målt ved, hvor forældrene er født”, konstaterer han.

Alle elever i 4.-9. klasse på Københavns skoler har udfyldt et spørgeskema. Det fremgår, at 31 pct. har været udsat for tyveri, 8 pct. for røveri, 16 pct. for vold, 26 pct. for trusler om vold. Gerningsmændene er typisk 13-15 år og jævnaldrende med ofrene, og med undtagelse af tyveri, går det mest ud over drengene.

Hovedparten af kriminaliteten finder sted uden for skoler og fritidsinstitutioner, men disse er absolut ikke kriminalitetsfrie områder. Dog er stort set ingen børn bange for at komme på skolerne og fritidsinstitutionerne (1 pct.), hvorimod 28 pct. er utrygge på togstationer, på bestemte gadestrækninger, i parker eller lignende.

Problemet med frygt for de andre børn kender mange voksne fra deres egen tid, men det betyder ikke at vi må lade stå til, understreger Per Bregengaard: ”Ingen bør udsættes for, hvad der skal betragtes som kriminelle handlinger. Og gerningsmændene skal have en klar opfattelse af, at det, de gør, er alvorligt både for dem selv og ofrene.”

En enig Borgerrepræsentation vedtog 13. oktober Enhedslistens forslag om at udvikle en tryghedspolitik, der ikke mindst var rettet mod børn og unge, og hvor de fælles mødesteder: skoler og institutioner spiller en central rolle. Nøgleordene er forebyggelse, effektiv reaktion og resocialisering.

Han mener at der skal uddannes medarbejderne til at håndtere børn og unge med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Men også børnene selv skal uddannes i selvkontrol, konflikthåndtering og mægling. Det udvikler selvværdet.

Ny musikpædagogisk kandidatuddannelse

Ny kandidatuddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet henvender sig til personer, der ønsker at løfte kvaliteten af musikpædagogik i uddannelsessystemet. Musik er på læreplanen i vuggestuer og børnehaver, i folkeskolen og gymnasiet. Musik er det næststørste område i fritidsundervisningen.

Danmarks Pædagogiske Universitet har derfor i samarbejde med Københavns Universitet udviklet en ny kandidatuddannelse i musikpædagogik. Uddannelsens kandidater får kompetencer til at planlægge og udvikle musikundervisning og musikuddannelse på musikskoler, folkeskoler, gymnasier, seminarier, universiteter og musikkonservatorier. Uddannelsen er overvejende teoretisk og indeholder for eksempel elementer som musikfagets didaktik, musikpædagogikkens idéhistorie, musikpsykologi og læreplanteori. Uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark. Du kan læse mere om uddannelsen på www.dpu.dk/musik